Ny rapport: Dyrevelfærd glemmes i jagten på lavere CO2-aftryk
En ny rapport fra Aarhus Universitet peger på, at klimatiltag i landbruget kan medføre forringet dyrevelfærd. Forskerne anbefaler, at dyrevelfærd integreres som en selvstændig dimension i bæredygtighedsanalyser på linje med klima, miljø, økonomi og sociale forhold.
Større kuld hos søer kan reducere klimabelastningen pr. kg kød, men samtidig øge dødelighed og skader blandt smågrisene, lyder et af budskaberne i rapporten. Arkivfoto
Når der tales om bæredygtighed i landbruget, er fokus ofte på klima og miljø.
CO2-aftryk, metanudledning og kvælstofudvaskning er blevet de centrale målepunkter for nye tiltag. Men ifølge en ny rapport fra Aarhus Universitet overses en anden central faktor: dyrevelfærd, lyder det i en pressemeddelelse.
Rapporten »Bæredygtighed i velfærdsfremmende husdyrproduktion«, udarbejdet af Emma Hvidtfeldt Jensen, Lisbeth Mogensen og Lene Juul Pedersen, understreger, at dyrevelfærd bør vurderes som en selvstændig dimension.
- Hvis vi kun går efter klimamålene, risikerer vi at ende i et spor, som samfundet og forbrugerne ikke accepterer, siger Emma Hvidtfeldt Jensen, postdoc ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.
Vi skal altså ikke kun kigge på fraværet af halekupering eller halthed. Vi skal også måle på, om dyrene har et godt liv
Emma Hvidtfeldt Jensen
- Dyrene betaler prisen
Rapporten viser, at klimatiltag kan indebære afvejninger, hvor klimaeffektivitet opnås på bekostning af dyrevelfærd. Større kuld hos søer kan reducere klimabelastningen pr. kg kød, men samtidig øge dødelighed og skader blandt smågrisene. Hos slagtekyllinger betyder høj fodereffektivitet lavere klimaaftryk, men også omfattende benproblemer og dårligere trivsel.
- Det ser måske pænt ud i klimaregnskabet, men dyrene betaler prisen, siger Emma Hvidtfeldt Jensen.
Rapporten anbefaler, at vurderingen af dyrevelfærd sker gennem de såkaldte fem domæner: ernæring, fysisk miljø, sundhed, adfærdsmæssige behov og mental tilstand. De fire første domæner påvirker samlet det femte, som er dyrets mentale tilstand, og dermed et mere helhedsorienteret billede af dyrenes trivsel.
- Vi skal altså ikke kun kigge på fraværet af halekupering eller halthed. Vi skal også måle på, om dyrene har et godt liv, siger Emma Hvidtfeldt Jensen.
Rapporten er bestilt af Fødevarestyrelsen som del af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning fra Aarhus Universitet og DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
