Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Sammen med 30 andre dyrevelfærdsorganisationer i Europa klager Dyrenes Beskyttelse over det, de betegner som EU-Kommissionens manglende handling på sit løfte om at forbyde hold af landbrugsdyr i bure.
EU-Kommissionen har forpligtet sig til at handle på et europæisk borgerinitiativ »End the Cage Age«, som mere end 1,4 millioner borgere skrev under på, men ifølge organisationerne er der ikke sat tilstrækkelig handling bag ordene.
- Vi er dybt skuffede over EU-Kommissionens manglende handling i forhold til at efterleve løfterne om at forbyde dyrehold i bure, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Når Kommissionen endnu ikke har fremlagt et lovforslag mod dyr i bure eller præsenteret et nyt tidsestimat for det, så mener de europæiske dyrevelfærdsorganisationer, at det er i modstrid med god forvaltningspraksis.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
26. september 2026
9 min · I går
Familie beholder landbrugsjord, kvælstofregler kan bremse jordudtagning, ulvebestanden vokser, og stort grovvaresalg er godkendt.