En dexter-ko og en limousine-ko blev kåret som avlsdronninger. Den ene med 11 kalve og den anden med 12.
En dexter-ko og en limousine-ko blev kåret som avlsdronninger. Den ene med 11 kalve og den anden med 12.
Avlsdronning er et prædikat man kan få på Hjørring Dyrskue, hvis man har en ko, som minimum har fået 10 kalve.
Dexter-koen kommer fra Dybegaarden ved Herning og er efter Skrivevejens Mads. Hun havde seneste kalv med, altså kalv nummer 11 i rækken, som blev født i april.
- Det er utroligt flot, og det er jo holdbare køer i sig selv, Dexter. Men hende her er en helt prima ko med nogle super lemmer. Hun har alt det, der skal til og er i en super form, selvom hun har en dejlig kalv ved siden, sagde Palle Larsen.
Limousine-koen hedder Kjeldgaard Flora, er efter Hammel Calvados og kommer fra Jan Søgård Larsen, Brovst.
- Hun har haft utrolig mange kalve og samtidig viser hun en enorm styrke. Hun har gode lemmer og god kødsætning. Både hende og dexter-koen fik tildelt 23 point i går. Og det er ganske flot i den alder, fortalte Palle Larsen.