Erfaren udstiller kunne ikke slippe fårene
Sammenholdet ved at tage på dyrskue og dagligdagen med fårene fik fåreavler tilbage i ringen.

Ingrid Nørregaard Nielsen ser frem til at vise sine får frem på Thy-Mors Dyrskue, hvor hun har været fast udstiller i mange år. Fotos: Line Brusgaard
- Et får er noget af det mest vidunderlige at have, siger Ingrid Nørregaard Nielsen fra Snedsted i Thy.
Hun udstiller to af sine får på Thy-Mors Dyrskue. Faktisk har hun kun de to får for uden to gimmerlam hjemme på ejendommen, selvom hun normalt har ni til 10 moderfår i flokken.
Ingrid Nørregaard Nielsen havde nemlig besluttet, at hun skulle af med fårene. Hun havde lige mistet sin søster, og kort efter faldt hun ned af en stige og fik et brud på rygsøjlen, så hun manglede overskud.
Da fårene begyndte at forlade gården, kunne Ingrid alligevel mærke, at det stak i hjertet, Og for en sikkerheds skyld havde hun taget to gimmere til side, som de interesserede købere ikke kunne vælge ud af flokken på 25 får og lam.
Gnisten kom tilbage
Ingrid Nørregaard Nielsen havde blandt andet solgt en vædder, som skulle udstilles på Kimbrerskuet.
- Jeg tog en tur til Aars sammen med en veninde, og så vædderen vinde det hele – så nu er jeg tilbage i folden, fortæller Ingrid Nørregaard Nielsen med et smil.
Hun har haft Texel-får i 22 år. Hvert eneste år kun afbrudt af corona har hun været at finde på dyrskuepladserne – og oftest har hun ærespræmier med hjem.

For Ingrid er tilliden fra fårene noget af det, hun sætter allermest pris på.
Alt efter hvordan det går på Thy-Mors Dyrskue, vil Ingrid Nørregaard Nielsen også være at finde på Landsskuet.
- Hvis man får ærespræmie, bliver man inviteret til Landsskuet, forklarer hun og fortæller, at nåleøjet her er skarpt.
Når hun udvælger får, går hun efter gode køller og en lang ryg.
- Og så må de gerne være høje – jo højere jo bedre køller får de, uddyber hun.
Et familieprojekt
Allerede fredag vil Ingrid være at finde på dyrskuepladsen i Thisted, hvor der er »Landbruget i børnehøjde«. Her står hun klar til at fortælle om fårene, hvilket hun glæder sig til.
- Børnene har altid så mange spørgsmål, siger Ingrid, som også fortæller, at hendes egne børnebørn elsker at være med til dyrskue og klargøringen op til.
Datteren og hendes børn kommer da også hjem og hjælper med at vaske fårene før dyrskuet.
- Det er så hyggeligt at vaske fårene om fredagen, fortæller Ingrid.
På grund af ryggen må hun ikke længere løfte, det er derfor datteren og børnebørnene, som vasker fårene. Her bliver der trukket en vandslange inde fra badeværelset og ud ad vinduet.
- De skal ikke vaskes i koldt vand – det vil jeg heller ikke selv, konstaterer Ingrid.
Tillidsfulde får
Der bliver brugt meget tid hos fårene, både ude på marken, hvor der både trænes og kæles med fårene. Og i stalden, hvor fårene hver dag hentes ind for at sove middagssøvn.
- Men ellers går de ude hele året rundt med mulighed for at komme ind, fortæller Ingrid.
Det er kun, hvis der er meget slemt vejr en vinterdag, at stalddøren bliver lukket og fårene holdt inde. På stald bliver fårene tildelt hø.
- Det er godt til dem, hvis græsset er for stærkt, forklarer Ingrid, som også supplerer med lidt korn.
Den meget tid, som Ingrid bruger på fårene, gør også, at de er meget kælne.
- De er meget nemme og tillidsfulde at have med at gøre, forklarer Ingrid.
For Ingrid har det altid været Texel – og netop deres temperament, og at de er så nemme at omgås, er noget hun værdsætter højt.
Begge får bliver kaldt ved navn, henholdsvis Britt og Lise. Gimmerlammene har endnu ikke fået navne, dem skal børnebørnene have lov at bestemme.
- Det er så dejligt og hyggeligt, når de får lam – det er simpelthen højdepunktet, fastslår Ingrid.

Fårene har to hektar i bakket terræn at boltre sig på. Folden deler de med to kalve, som Ingrids mand anskaffede sig, da hun erklærede, at det var slut med får.