Der åbnes nu op for reservering af standpladser for de virksomheder, der ikke allerede automatisk er overført til udstillerlisten.
I mandags blev der åbnet for tilmelding til næste års dyrskue i Odense. Det er således nu muligt at købe en standplads for erhvervsudstillerne.
- Vi har været afholdt siden 1882 – og siden 1961 på Dyrskuepladsen, så vi glæder os til endnu et år. Vi fik jo ikke holdt et dyrskue i 2020, men den store opbakning, som vi havde i år, håber vi også er med os næste år, siger Sara Ekknud Windell, chef for Det Fynske Dyrskue.
På grund af dette års aflysning, så har Det Fynske Dyrskue besluttet, at alle reserverede stande fra 2020 er overflyttet til 2021. Så med andre ord, så vil der være en lang række virksomheder, som allerede nu er tilmeldt til næste års dyrskue. De virksomheder skal derfor ikke gøre yderligere – de vil dog selvfølgelig blive kontaktet.
Plads til mange flere
Dyrskuechefen har dog brugt den seneste måned efter sommerferien på at få ryddet op på pladsen, så der er blevet plads til en række nye stande.
- Vi håber selvfølgelig, at der er mange nye virksomheder, som også har lyst til at komme på dyrskue i 2021. Det har de i hvert fald muligheden for nu, fortæller hun.
Dyrskueledelsen arbejder også med flere nyheder til næste års dyrskue, og håber, at der er en række af de trofaste udstillere, som har lyst til at gå i dialog med dyrskuet, så det kan blive et endnu bedre resultat næste år.
Man kan se årets kort over pladsen på dyrskuets hjemmeside. Her kan også ses, hvilke firmaer som har overført sin reservation fra 2020.