Den radikale leder, Morten Østergaard, måtte forsvare det politiske forlig om fremrykning af målrettede efterafgrøder, da han tidligere på ugen mødte kritiske landmænd hos Sydvestjysk Landboforening i Esbjerg.
Morten Østergaard startede selv med at »rive plasteret« af det åbne sår, da han tidligere på ugen mødte 90 landmænd på et møde arrangeret af Sydvestjysk Landboforening, der blev holdt hos Sagro i Esbjerg.
Et sår, der er efterladt, efter at regeringen og støttepartierne, til stor skuffelse for landbruget, uventet har tredoblet kravet til kvælstofreduktion i 2020.
- Det er lidt fristende at sige »hvad sagde jeg«, for da landbrugspakken blev gennemført af den forrige regering, sagde vi, at det ikke ville række i forhold til de forpligtelser vi har, forklarede Morten Østergaard.
- Noget måtte ske, og vi valgte det mindst ringe. Alternativerne var at ændre normerne, så alle ville føle det, eller at skubbe problemet foran os – og begge dele var værre, sagde han.
Kritik af fremrykning
På mødet var der kritik af fremrykningen, som opleves unfair, og af den dårlige timing, det er at ændre regler midt i en planperiode, hvor halvdelen af alle landmænd allerede har lavet markplaner.
Morten Østergaard forsvarede sig med, at hvis den forrige regering havde rakt ud efter oppositionen, da landbrugspakken var til behandling, så havde man ikke stået i den situation, at den nye regering føler behov for at rulle beslutninger tilbage.
At landbruget oplever, at der skiftes politik, hver gang der skiftes regering, kunne han kun beklage:
– Vi ønsker et bredt samarbejde hen over midten, lød det.
Anders Harck, næstformand i Sydvestjysk Landboforening, kaldte efterafgrødekravene for symbolpolitik. I Morten Østergaards optik var der derimod tale om et klart politisk valg:
- Enten laver man politik, der kortsigtet gavner den nuværende generation, eller også forhindrer man, at vores børnebørn står med en klimaudfordring, som det til den tid er for sent at løse.