bannerPos

Vidste du at…

Redaktionen

29-06-2019 09:04

Dyrkningsteknik kan have stor effekt på frøproduktion

Størrelsen af bestanden af ukrudtsarter, der har frø med kort levedygtighed, er meget afhængige af det årlige frøkast. Frø af hejre-arterne har eksempelvis så begrænset levedygtighed, at der typisk kun er spor tilbage i frøbanken efter et enkelt år.

Derimod har mange tokimbladede ukrudtsarter meget persistente frø, så frøbanken er i stand til at understøtte en bestand på et areal i en lang årrække. Hovedparten af vores vigtige ukrudtsgræsser har frø med en forholdsvis begrænset levedygtighed i frøbanken, og bestandsstørrelsen er derfor meget påvirkelig af den årlige frøproduktion og frøkast fra arten.

For disse arter gælder, at dyrkningsteknik kan have stor effekt på frøproduktion, frøkast og frøbankens størrelse og dermed den potentielle bestand af arterne i sædskifteafgrøder. Det pointerede seniorforsker Peter Kryger Jensen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi på Plantekongres i 2017.

Straks-stubbearbejdning sætter gang i omsætning

Omsætningen af spildkorn og hejre arternes frø er størst, hvor der er foretaget stubbearbejdning straks efter høst, mens der for alle andre arter ses en større omsætning, hvor frøet er efterladt urørt på jordoverfladen.

Den forskel, der er på, hvordan forskellige arter reagerer på stubbearbejdning og dermed indarbejdning i de øvre jordlag, skal formentlig forklares med forskelle i primær spirehvile.

Spildkorn fra vores kornarter samt hejre-arter har frø uden eller med meget begrænset primær spirehvile. Når de indarbejdes øverligt, vil de spire, og frø/kerner forsvinder derfor fra frøbanken. De øvrige ukrudtsgræsser samt raps har frø med primær spirehvile.

Når den andel af frøene, der er i primær spirehvile, indarbejdes, ligger frøene i et mere stabilt miljø, hvor de er mindre udsatte for faktorer som prædation, svampeangreb etc. Frøoverlevelsen for denne type arter er derfor markant større, når der er foretaget stubbearbejdning. For disse arter er det en fordel at undlade jordbearbejdning i en periode efter frøkast/høst, og jo længere periode, frøene er efterladt på jordoverfladen, des større henfald af frø opnås. Det pointerede seniorforsker Peter Kryger Jensen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi på Plantekongres i 2017.

Øverlig jordbearbejdning kan måske gennemføres

Frø og kerner på jordoverfladen vil efter en korrekt gennemført pløjning blive placeret i pløjedybde. Hvordan andre former for jordbearbejdningsredskaber fordeler og inkorporerer frø, der er placeret på jordoverfladen, er mere usikkert. Der er gennemført enkelte undersøgelser, hvor farvede kugler simulerer ukrudtsfrø, men deres form, overflade og vægtfylde afviger fra ukrudtsfrø.

Det første års resultater tyder på, at det er muligt at gennemføre en meget øverlig jordbearbejdning efter høst, uden at omsætningen af nykastet ukrudtsfrø påvirkes negativt.

Resultatet er opnået med en strigle med bagudrettede tænder, der primært ridser jordoverfladen. Redskaber med tænder/skær, der arbejder i samme dybde, men hvor der sker vending af jordlaget, må derimod forventes at have en negativ effekt på omsætning af nykastet ukrudtsfrø. Det pointerede seniorforsker Peter Kryger Jensen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi på Plantekongres i 2017.

Tiden er afgørende når man snakker om digital dermatitis

Selvom det føles som om, at en digital dermatitis kommer af sig selv, ja så forsvinder den ikke af sig selv. Den kræver altid behandling, og jo hurtigere man sætter i gang, desto større er succesraten, lød det onsdag da udenlandske eksperter gjorde en gruppe nordjyske landmænd og klovbeskærere klogere på klovlidelsen. Først i Støvring og senere på bedriftsbesøg ved Aalborg.

- Vi vil gøre en hel del anderledes fremadrettet

På baggrund af PRRS-smitten fra ornesæden hos Hatting afholdt Seges Svineproduktion i sidste uge to informationsmøder om situationen i Horsens. I denne uge blev Fagligt Nyt i Horsens indledt med aktuel information om den kritiske situation – netop i Horsens. Den kom fra afdelingschef for Veterinær & Kvalitetsforhold, Seges, Bent Nielsen.

Kliplev-biogas er klar til at indgå aftaler med landmænd

Nu kan landmænd indgå en leverandøraftale med biogasselskabet i Kliplev.

Arlas ikoniske mælkekasser skifter farve til sort

Arla lancerer nu mere klimavenlige mælkekasser. Det betyder farvel til de grønne mælkekasser.

Kender du papirtypen?

Både jeg og mine gode kolleger her i Seges og DLBR vil rigtig gerne hjælpe »papirtype-landmanden« ved at gøre hans livs meget lettere, skriver Morten Langgaard.

Danmark vil vise verden hvordan man investerer grønt

Regeringen vil stille sig i spidsen for arbejdet med at tiltrække flere private investeringer til grøn energi på globalt plan. Investeringsbehovet er enormt, og der skal kanaliseres langt flere midler fra private investorer, hvis den grønne omstilling skal lykkes i tide.

Hvor går spildevandet hen, når det går ud?

Rigtig meget spildevand renses ikke, selvom vi betaler for det. Det går ud over miljøet, mener skribenten.

Ny jordfordelingsfond er startskuddet til noget større

Partierne bag Tørkepakken fra sidste år er blevet enige om, hvordan den multifunktionelle jordfordelingsfond på 150 millioner kroner, som de her aftalte, skal se ud og fungere i praksis.
Side 1 af 1637 (32728 artikler)Prev1234567163516361637Next