Dyrkningsteknik kan have stor effekt på frøproduktion
Størrelsen af bestanden af ukrudtsarter, der har frø med kort levedygtighed, er meget afhængige af det årlige frøkast. Frø af hejre-arterne har eksempelvis så begrænset levedygtighed, at der typisk kun er spor tilbage i frøbanken efter et enkelt år.
Derimod har mange tokimbladede ukrudtsarter meget persistente frø, så frøbanken er i stand til at understøtte en bestand på et areal i en lang årrække. Hovedparten af vores vigtige ukrudtsgræsser har frø med en forholdsvis begrænset levedygtighed i frøbanken, og bestandsstørrelsen er derfor meget påvirkelig af den årlige frøproduktion og frøkast fra arten.
For disse arter gælder, at dyrkningsteknik kan have stor effekt på frøproduktion, frøkast og frøbankens størrelse og dermed den potentielle bestand af arterne i sædskifteafgrøder. Det pointerede seniorforsker Peter Kryger Jensen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi på Plantekongres i 2017.
Straks-stubbearbejdning sætter gang i omsætning
Omsætningen af spildkorn og hejre arternes frø er størst, hvor der er foretaget stubbearbejdning straks efter høst, mens der for alle andre arter ses en større omsætning, hvor frøet er efterladt urørt på jordoverfladen.
Den forskel, der er på, hvordan forskellige arter reagerer på stubbearbejdning og dermed indarbejdning i de øvre jordlag, skal formentlig forklares med forskelle i primær spirehvile.
Spildkorn fra vores kornarter samt hejre-arter har frø uden eller med meget begrænset primær spirehvile. Når de indarbejdes øverligt, vil de spire, og frø/kerner forsvinder derfor fra frøbanken. De øvrige ukrudtsgræsser samt raps har frø med primær spirehvile.
Når den andel af frøene, der er i primær spirehvile, indarbejdes, ligger frøene i et mere stabilt miljø, hvor de er mindre udsatte for faktorer som prædation, svampeangreb etc. Frøoverlevelsen for denne type arter er derfor markant større, når der er foretaget stubbearbejdning. For disse arter er det en fordel at undlade jordbearbejdning i en periode efter frøkast/høst, og jo længere periode, frøene er efterladt på jordoverfladen, des større henfald af frø opnås. Det pointerede seniorforsker Peter Kryger Jensen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi på Plantekongres i 2017.
Øverlig jordbearbejdning kan måske gennemføres
Frø og kerner på jordoverfladen vil efter en korrekt gennemført pløjning blive placeret i pløjedybde. Hvordan andre former for jordbearbejdningsredskaber fordeler og inkorporerer frø, der er placeret på jordoverfladen, er mere usikkert. Der er gennemført enkelte undersøgelser, hvor farvede kugler simulerer ukrudtsfrø, men deres form, overflade og vægtfylde afviger fra ukrudtsfrø.
Det første års resultater tyder på, at det er muligt at gennemføre en meget øverlig jordbearbejdning efter høst, uden at omsætningen af nykastet ukrudtsfrø påvirkes negativt.
Resultatet er opnået med en strigle med bagudrettede tænder, der primært ridser jordoverfladen. Redskaber med tænder/skær, der arbejder i samme dybde, men hvor der sker vending af jordlaget, må derimod forventes at have en negativ effekt på omsætning af nykastet ukrudtsfrø. Det pointerede seniorforsker Peter Kryger Jensen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi på Plantekongres i 2017.