bannerPos

Vidste du at…

Redaktionen

29-06-2019 09:04

Dyrkningsteknik kan have stor effekt på frøproduktion

Størrelsen af bestanden af ukrudtsarter, der har frø med kort levedygtighed, er meget afhængige af det årlige frøkast. Frø af hejre-arterne har eksempelvis så begrænset levedygtighed, at der typisk kun er spor tilbage i frøbanken efter et enkelt år.

Derimod har mange tokimbladede ukrudtsarter meget persistente frø, så frøbanken er i stand til at understøtte en bestand på et areal i en lang årrække. Hovedparten af vores vigtige ukrudtsgræsser har frø med en forholdsvis begrænset levedygtighed i frøbanken, og bestandsstørrelsen er derfor meget påvirkelig af den årlige frøproduktion og frøkast fra arten.

For disse arter gælder, at dyrkningsteknik kan have stor effekt på frøproduktion, frøkast og frøbankens størrelse og dermed den potentielle bestand af arterne i sædskifteafgrøder. Det pointerede seniorforsker Peter Kryger Jensen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi på Plantekongres i 2017.

Straks-stubbearbejdning sætter gang i omsætning

Omsætningen af spildkorn og hejre arternes frø er størst, hvor der er foretaget stubbearbejdning straks efter høst, mens der for alle andre arter ses en større omsætning, hvor frøet er efterladt urørt på jordoverfladen.

Den forskel, der er på, hvordan forskellige arter reagerer på stubbearbejdning og dermed indarbejdning i de øvre jordlag, skal formentlig forklares med forskelle i primær spirehvile.

Spildkorn fra vores kornarter samt hejre-arter har frø uden eller med meget begrænset primær spirehvile. Når de indarbejdes øverligt, vil de spire, og frø/kerner forsvinder derfor fra frøbanken. De øvrige ukrudtsgræsser samt raps har frø med primær spirehvile.

Når den andel af frøene, der er i primær spirehvile, indarbejdes, ligger frøene i et mere stabilt miljø, hvor de er mindre udsatte for faktorer som prædation, svampeangreb etc. Frøoverlevelsen for denne type arter er derfor markant større, når der er foretaget stubbearbejdning. For disse arter er det en fordel at undlade jordbearbejdning i en periode efter frøkast/høst, og jo længere periode, frøene er efterladt på jordoverfladen, des større henfald af frø opnås. Det pointerede seniorforsker Peter Kryger Jensen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi på Plantekongres i 2017.

Øverlig jordbearbejdning kan måske gennemføres

Frø og kerner på jordoverfladen vil efter en korrekt gennemført pløjning blive placeret i pløjedybde. Hvordan andre former for jordbearbejdningsredskaber fordeler og inkorporerer frø, der er placeret på jordoverfladen, er mere usikkert. Der er gennemført enkelte undersøgelser, hvor farvede kugler simulerer ukrudtsfrø, men deres form, overflade og vægtfylde afviger fra ukrudtsfrø.

Det første års resultater tyder på, at det er muligt at gennemføre en meget øverlig jordbearbejdning efter høst, uden at omsætningen af nykastet ukrudtsfrø påvirkes negativt.

Resultatet er opnået med en strigle med bagudrettede tænder, der primært ridser jordoverfladen. Redskaber med tænder/skær, der arbejder i samme dybde, men hvor der sker vending af jordlaget, må derimod forventes at have en negativ effekt på omsætning af nykastet ukrudtsfrø. Det pointerede seniorforsker Peter Kryger Jensen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi på Plantekongres i 2017.

Læserbrev: Klima er noget helt andet

Dette er et læserbrev, som vi hos Effektivt Landbrug har valgt at bringe i vores medier.

L&F: Udfordringen bliver kun større

Erhvervspolitisk chef for L&F, Morten Holm Østergaard, mener, at vi skal forberede os på at kæmpe endnu hårdere for arbejdskraften fremover, men at samfundet og regeringen også har et stort ansvar i kampen.

Centrovice-underviser: Landmænd har selv et ansvar

Landmænd kan sagtens gøre mere selv for at få den udenlandske arbejdskraft til at blive, mener ophavskvinde til danskkursus.

Danskkursus motiverer udenlandsk arbejdskraft til at blive i landet

Udenlandsk arbejdskraft er ofte svaret på landbrugets mangel på hænder, men kampen om dem vokser. Derfor tøvede driftsleder Lars Mortensen ikke, da to rumænere på kvæggården i Grindsted spurgte, om de måtte komme på danskkursus. Nu er deres motivation for at blive steget.

Forsøgsstald skal sikre ny viden

Vestjyllands Andel har blandt andet ambitioner om at levere fremtidens svinefoder. Dét svinefoder bliver minutiøst testet og analyseret i en forsøgsstald i Lemvig-området.

Enkornssåning betaler sig kun i teorien

Nu er det teknisk muligt at enkorns-så i praksis. VKST har gennemført en forsøgsserie for at be- eller afkræfte, om der kan opnås økonomiske fordele. Og konklusionen er klar: Der er ingen sparet udsæd, ej heller hævet udbytte.

Berørte landmænd stævner nu staten

Onsdag vil der dumpe en stævning ind ad døren hos Miljø- og Fødevareministeriet. Den nystiftede forening, Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, mener nemlig, at staten har givet kommunerne alt for vide beføjelser til at lave rådighedsindskrænkelser i forhold til grundvandsbeskyttelse overfor landmænd. Ifølge advokat i sagen, Hans Sønderby, bliver det hele endnu mere absurd, da han mener, at landmændenes sprøjtemidler reelt set ikke udgør et problem i dag.

Økolog: Vi kan desværre ikke bare droppe den konventionelle gylle fra i morgen

Bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening Mads Helms mener, at økologerne er fint på vej til uafhængighed fra at bruge gødning fra konventionel husdyrproduktion. Men det vil tage væsentligt længere tid end forhåbningerne i 2008, hvor man troede det kunne ske i 2022.

God kvalitet i vinterbyggen

Vinterbyggen er af god kvalitet hos svineproducent Svend Gammelgård, der i sidste uge fik høstet sine 61 hektar med afgrøden nær gården ved Haderslev.
Side 1 af 1584 (31677 artikler)Prev1234567158215831584Next