bannerPos

Underleverandører, der snyder, kan bringe lovlydige virksomheder i fedtefadet

Lovlydige virksomheder kan deltage i kædesvig uden at vide det. Som kunde er det vigtigt at være opmærksom. Foto: Colourbox

Redaktionen

08-06-2019 07:34
Hvis underleverandører snyder med skat og moms, kan det i værste fald gå ud over den endelige køber. Lovlydige virksomheder kan nemlig deltage i kædesvig uden at vide det. Som kunde er det vigtigt at være opmærksom.

Af Jacob Kunø Christensen, moms- og afgiftsspecialist, Jura & Skat, Seges, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.

Hvad er kædesvig, og hvor foregår det?

Kædesvig dækker over handel med ydelser mellem virksomheder, hvor der bruges underleverandører, og hvor der sker systematisk skatte- og momssvig.

Hvert år svindles der for store beløb. Det kan for eksempel ske ved, at din virksomheds leverandør bruger en underleverandør, der ikke følger reglerne. Disse kan være stråmandsvirksomheder, der ikke afregner skat og moms. Derfor kan din egen leverandør for eksempel tilbyde meget konkurrencedygtige priser.

Arbejdet udføres ofte via en kæde af underleverandører, og det bliver uklart, hvilken virksomhed der leverer arbejdskraft, og hvem der reelt modtager betalingen. De mange led i leverandørkæden gør, at det bliver svært at tyde, hvem der i sidste ende skal betale skat og moms.

Til sidst forsvinder pengene ned i et ukendt firma, der udelukkende er oprettet med det formål at lave kædesvig, og som lukker, så snart pengene er trukket ud.

Kædesvig kan forekomme i mange brancher, men nogle brancher er erfaringsmæssigt hårdere ramt end andre. Det er blandt andet i brancher som rengørings-, transport- og nedrivningsbranchen, der er set eksempler på kædesvig.

Kendetegn

Som aftager af en ydelse, kan det være svært at vide, om der er tale om kædesvig. Der kan dog være faresignaler, ligesom man som kunde kan gøre visse greb, for bedst at sikre sig.

Vær for eksempel opmærksom, hvis:

  • leverandøren tilbyder en pris, der er væsentligt lavere end konkurrenternes
  • der benyttes underleverandører, og det virker uklart, hvilken virksomhed der reelt udfører arbejdet
  • der skal betales til skiftende bankkonti, eller der skal betales kontant eller til udlandet
  • man ikke møder virksomhedens officielle indehaver, eller man ikke kan besøge leverandørens eller underleverandørens virksomhedsadresser
  • man ikke kan få udleveret dokumentation for underleverandørers registreringsforhold som arbejdsgiver m.m.

Faresignaler

Som aftager skal man være opmærksom på faresignalerne, men kan også gøre visse kunstgreb for bedst at sikre sig. Det kan for eksempel være følgende:

  • Sørg altid for at få en behørig faktura og betal elektronisk.
  • Indgå skriftlige aftaler med leverandører.
  • Sørg altid for at få udleveret registreringsbeviser fra leverandør og underleverandør, der dokumenterer, at de er registreret for moms og som arbejdsgiver.
  • Få oplyst identiteten på eventuelle underleverandørers repræsentanter og ansatte.
  • Vær opmærksom på reglerne om arbejdstilladelse, hvis der bruges udenlandsk arbejdskraft.

Kan det koste min virksomhed?

Skattestyrelsen har de senere år haft et større fokus på at stoppe virksomheder, der begår kædesvig.

Som udgangspunkt kan virksomheder, der i god tro køber ydelser af leverandører, der er involveret i kædesvig, ikke gøres ansvarlige for leverandørens eller underleverandørens svig.

Hvis det derimod vurderes, at aftageren vidste eller burde have vidst, at der var tale om svig, kan det i værste fald have økonomiske konsekvenser, for eksempel kan der nægtes momsfradrag hos kunden.

Derfor er det vigtigt, altid at have behørig dokumentation m.v. for de aftaler og køb m.v., som virksomheden foretager, og være opmærksom på faresignaler, når der er forhold i handlerne, der virker forkerte eller simpelt hen for gode til at være rigtige.

Skattestyrelsen har lavet en hjemmeside, hvor man kan læse mere om kædesvig, og de forholdsregler man som virksomhed kan tage: www.skat.dk/kædesvig.

Landmænd: Vi vander meget mindre, end kommunen tror

Masser af boringer til markvanding er ikke i brug i Aabenraa kommune. Men det tror kommunen, lyder det fra LandboSyd. Og det giver landmændene problemer med at få tilladelser.

18.000 gæster fredag og regnvejr lørdag i Odense

Efter en flot start i solskin er det fynske dyrskue druknet i regn i dag, hvor de bedste dyr blev kåret. Til gengæld er vejrudsigten lovende for skuets sidste dag søndag.

Den nye ferielov – er din virksomhed klar

Med den nye ferielov indføres samtidighedsferie, som betyder, at lønmodtageren kan afholde ferie samtidig med, at den optjenes.

Vandforsyningsselskab ønsker samarbejde med landmænd

Trefor Vand, Danmarks fjerdestørste vandforsyningsselskab, står over for at skulle lave hundredvis af aftaler med landmænd om pesticidfri drift nær vandboringer. Selskabets virkemiddel lige nu er frivillige aftaler. Selskabet vil lave aftale både inde og uden for BNBO.

Agromek-bussen er stort set fyldt til Borgeby

Der er ved at være fyldt op i Agromek-bussen, der kører fra Midtjylland til Sydsverige i forbindelse med Borgeby Fältdagar den 26. juni. Men det er stadig muligt at komme med.
Side 1 af 1565 (31282 artikler)Prev1234567156315641565Next