Projekt skal skære 15 procent af klimabelastning fra gartnerier

Væksthusgartnerierne er storforbrugere af energi, og de har dermed som regel også et stort klimaaftryk.

Derfor vil et nyt klimaprojekt ledet af rådgivningsvirksomheden HortiAdvice hjælpe gartnerne til at optimere klimastyringen i deres væksthuse.

Projektet Bæredygtig Klimastyring i Væksthusgartnerier, har netop fået en bevilling på 1,7 millioner kroner fra GUDP´s særlige klimapulje for 2020. Det oplyser Miljøstyrelsen.

- Vi har både danske og udenlandske undersøgelser, som tyder på, at energiforbruget kan reduceres med op mod 30 procent under forsøgsforhold, og vi forventer at effekten vil ligge på cirka 15 procent i virkelighedens verden, siger Katrine Kjær, konsulent i rådgivningsvirksomheden HortiAdvice.

Hun bliver den daglige leder af projektet. Gartnerierne PKM og Legro lægger væksthuse til forsøg, som skal belyse, hvordan man kan energioptimere klimastyringen under varierende forhold. 

Forsøgene vil løbe over tre år og munder ud i nye, letforståelige vejledninger til opsætning af mere energirigtig klimastyring. HortiAdvice vil bl.a. producere en række instruktionsvideoer i samarbejde med virksomheden Senmatic, der leverer software og sensorløsninger til gartnerier.

Desuden medvirker Teknologisk Institut i projektet med det nyudviklede simuleringsprogram Det Virtuelle Væksthus, som skal bruges til at vise andre gartnere, hvor meget de kan spare på energien og hvordan.

Klimastyringen er ofte utilstrækkelig

Det er kompliceret at styre klimaet i et væksthus, når temperatur, lys og fugtighed skal optimeres på én gang. Gartnerierne bruger allerede nu avanceret software til klimastyring, som sørger for, at vinduerne åbnes og lukkes automatisk, gardiner trækkes for og trækkes fra, mens opvarmning og dosering af kuldioxid bliver optimeret, og belysning reguleres, så planternes vokser bedst muligt.

Men de optimale vækstbetingelser er ikke altid identiske med det lavest mulige energiforbrug, og i mange tilfælde er det ikke energi og klimabelastning, som nyder størst bevågenhed, når produktionen i væksthusene bliver tilrettelagt.

- Væksthusgartnerne har typisk fokus på planterne og deres vækst. Planterne bliver produceret på kontrakt til levering på bestemte tidspunkter, og derfor er det afgørende, at de er færdige præcis til tiden, og at kvaliteten er i top, forklarer Katrine Kjær.

- Selv om klimacomputeren har mange indstillingsmuligheder til at styre teknikken i væksthuset med, så bruger mange mindre gartnerier slet ikke mulighederne optimalt i forhold til at reducere energiforbruget, forklarer Katrine Kjær.

Hun tilføjer, at der er forskel på den mængde tid og ressourcer, som de forskellige gartnerier kan  afsætte til at have fokus på energiforbruget.

- De store gartnerier har typisk en medarbejder, som er specialiseret i klimastyring, men de små virksomheder, som bare har et par gartnere ansat, kan ikke afsætte så meget tid til det, siger hun.

Grønne afgifter fremmer interessen

Det bliver formentlig de små gartnerier, der vinder mest ved at bruge den viden og de vejledninger og videoer, som projektet Bæredygtig Klimastyring i Væksthusgartnerier vil udvikle, vurderer Katrine Kjær.

Hun mener, at gartnerne som udgangspunkt er interesserede i at spare på energien, og at nye grønne afgifter formentlig vil motivere dem til at gøre endnu mere for det i fremtiden.

- Derfor håber vi med dette projekt at kunne gøre det nemmere for dem at spare på energien, siger hun.

Der er cirka 223 væksthusgartnerier i Danmark med produktion af potteplanter, grønsager og krydderurter. Et gennemsnitligt væksthusgartneri har et energiforbrug på 5000 megawattimer om året.

hka