Nyt energi-projekt i marken

- AgriVolt er et forskningsprojekt finansieret af Innovationsfonden og et bud på, hvordan vi løser nogle af fremtidens problemer, siger Johannes Ravn Jørgensen, der er lektor Institut for Agroøkologi - Afgrødesundhed.

Forskningsprojektet handler om at tilpasse afgrødehåndtering, så der både kan dyrkes afgrøder og produceres energi på samme tid.

- Projektet er et blandt flere, som Innovationsfonden støtter, for at vi også har vækst og beskæftigelse i Danmark i fremtiden. Det skal levere på at imødekomme det behov, vi har for bæredygtig energi samt en klima- og miljøvenlig landbrugs- og fødevareproduktion, siger han.

Højere ressourceudnyttelse

Helt konkret er der i projektet bygget bevægelige solcellepaneler, som står på fastmonterede rammer i 12 meters afstand med rækkesåede afgrøder i et to hektar forsøgsareal ved AU-Flakkebjerg.

Således kan paneler følge solen - ligesom en solsikke - og samtidig kan man vippe dem, så der kan køre en traktor eller anden maskine under dem.

- Vi ser, at der er større og større efterspørgsel efter markrobotter og på elektriske maskiner. I fremtiden ser vi måske ind i, at landbrugene er selvforsynende med energi fra solen, så maskinerne aldrig mangler brændstof, når de kan tappe energien direkte fra solcellepanelerne, fortæller Johannes Ravn Jørgensen.

Når det gælder energiproduktionen, så er det ifølge Johannes Ravn Jørgensen klart, at et rent solcelleanlæg ville producere mere energi, når marken ikke også skal deles med landbrugsafgrøder. Målsætningen for forsøgsanlægget er, at der skal kunne produceres 80 procent af den energi, et rent solcelleanlæg ville kunne, og 80 procent af afgrødeproduktionen på en mark uden solcellepaneler.

- Det er vores ambition. Man skal ikke glemme, at fordelen ved dette anlæg er, at man kan drive landbrug samtidig med at man producerer energi. Og det kan vise sig at være mere rentabelt og produktivt, end at have enten eller, siger han.

Opruster til fremtiden

Udover salg af energi og den mulige selvforsyning, så handler det også om at være realistisk i forhold til de muligheder og begrænsninger, der findes i de afgrøder, der kan dyrkes mellem rækken af solcellepaneler.

- Selvom vi har rigtig god jord, så er det i sig selv en begrænset ressource i Danmark. Vi får ikke mere landbrugsjord fremover. Til gengæld kan vi optimere udnyttelsen af den landbrugsjord, vi har, siger Johannes Ravn Jørgensen og fortsætter:

- Konflikten lige nu er, at vi bruger landbrugsjord til solcelleanlæg. Med dette projekt kan vi undersøge, om det kan gøres smartere.

Øget biodiversitet

- Alle vil gerne have større biodiversitet, EU har en målsætning mål om at øge biodiversiteten, hvilket skal gøres ved beskyttelse at 30 procent af vores land- og havareal senest i 2030, og det her er ikke svaret på biodiversitetskrisen. Det, som vi gerne vil med biodiversiteten i denne sammenhæng er, at vi muligvis kan løfte de biodiversitetsfattige områder på meget af det dyrkede land, siger han.

Han nævner, at det dyrkede land i dag typisk er enten hvede, byg eller raps. Forskerne vil i forbindelse med forsøget prøve at introducere nye strukturer sammen med panelerne.

- Under og tæt på panelerne vil det være vanskeligt at dyrke afgrøder, som på arealet mellem panelerne. Her får vi nogle smalle striber, hvor den naturlig flora kommer til at kunne blomstre, fortæller Johannes Ravn Jørgensen.

- Det giver, tilføjer han, levemuligheder for planter og insekter, som har brug for, at jorden ikke bliver forstyrret. Historisk er det lidt som det var førhen, hvor der var langt flere skel mellem de dyrkede arealer - hvor vi i dag har langt større marker og afgrøder i én stor sammenhæng.

Forretnings- og fremtidsperspektiv

- Vores erhvervspartner i dette projekt er European Energy, og det er dem, som har sørget for en forretningsplan og vurderet, at projektet er værd at finansiere, siger han.

Københavns Universitet undersøger, hvordan økonomien er for planteproduktion mellem solcellepaneler. Sammen med Slagelse Kommune skal de også undersøge hvilke barrierer og udfordringer, der er hos landmænd og andre interessenter ved at blande solcelleanlæg og landbrugsproduktion.

Johannes Ravn Jørgensen lægger vægt på, at der ikke er to landbrug, der er ens. Der er mange variabler, som er afgørende for, om det er værd at kaste sig ud i et solcelleprojekt på markerne.

Når det gælder udnyttelse og lagring af energien, så gælder det om at få opsat en transformerstation og eventuelt et batterianlæg. Samtidig forventes det, at man i projektet kan gøre brug af en selvkørende robot, der i skal køre i synergi med projektet fra næste år.