Flemløse gi’r den gas

Et moderne lokalt biogasanlæg er netop nu under opførelse i Flemløse på Vestfyn. Anlægget får en årskapacitet på syv millioner kubikmeter biogas.

Arealet ved Karlemosevej, hvor Flemløses biogasanlæg skal opføres, udgør i alt godt tre hektar. Et sted i det grønne helt i baggrunden af billedet – til venstre for Jørgen Stougaards bil og tæt på naturgasnettet - placeres anlægget, der skal opgradere biogassen til naturgas. Foto: Anders Kurt Simonsen

Efter et grundigt forberedelsesarbejde er et nyt selskab, Flemløse Biogas ApS, nu i gang med at opføre et lokalt baseret biogasanlæg, som af gylle og anden biomasse skal producere miljøvenlig biogas.
I et ligeledes nyt opgraderingsanlæg skal biogassen opgraderes til ren naturgas og derefter ledes ind på det eksisterende naturgasnet. Produktionen forvendes at starte til august 2020.

Ét anlæg i stedet for to

Flemløse Biogas ApS ejes med 25 procent af Christian Stenskrog, Grambogård, Tommerup. Med 25 procent af Jørgen Stougaard, Bonnegården, Køng. Og med 50 procent af Toftegård, Flemløse, ved Kurt Poulsen ApS.

Oprindeligt havde Jørgen Stougaard og Toftegård begge fået tilladelse til at bygge hver et biogasanlæg i Flemløse - henholdsvis ved Karlemosevej og ved Springenbjergvej og med blot omkring 400 meters afstand.

Siden er ejerkredsen kommet frem til, at det vil være fornuftigt - i stedet for at bygge to anlæg – at udvide anlægget ved Karlemosevej, som allerede er under opførelse. Et projekt, som efterfølgende har været præsenteret på et lokalt borgermøde. Og hvis planlægning Assens Kommunes Miljø-, Teknik- og Planudvalg har sagt ja til, at der arbejdes videre med.

Mindre vejtransport

Det kommende biogasanlæg i Flemløse vil fra starten kunne behandle 100 tons biomasse i døgnet. En kapacitet, der fremover forventes øget, så den svarer til de to oprindeligt givne tilladelser.
For at minimere vejtransporten vil størstedelen af den gylle, som indgår i produktionen af biogas, blive pumpet i rørledninger fra de nærmest beliggende leverandører, nemlig Lindegårds svinestald, Ladefogedgården og Toftegård. Fra Grambogård vil gyllen blive transporteret i tankbil.

Den afgassede gylle pumpes i de samme rør retur til dem, hvorfra den rå gylle er pumpet til anlægget. Til øvrige leveres den afgassede gylle med tankbil.

Fra gylle til gas

- Vi lægger vægt på, at der er korte transportafstande til det, der ikke kan pumpes til anlægget, understreger Jørgen Stougaard.

Han oplyser, at foruden gylle vil også biomasse i form af blandt andet dybstrøelse, majs, afpudsning fra frømarker samt andre spildprodukter – hovedsageligt fra ejerkredsens egne landbrug – indgå i gasproduktionen.

Således vil der for eksempel fra Toftegaard foruden gylle blive leveret dybstrøelse fra kalveproduktion. Og fra Grambogård leveres gylle og dybstrøelse fra en større kvægbesætning.

Ren energi

Det anlæg, der nu er ved at blive opført, og som leveres af det tyske firma »Envitec«, vil kunne producere ca. 7.000.000 kubikmeter biogas på årsbasis.

Derudover bliver der i kort afstand fra selve biogasanlægget etableret et opgraderingsanlæg, der opgraderer den producerede biogas til naturgas, som ledes ind på naturgasnettet.

Produktionen af ren gas til naturgasnettet vil ifølge Jørgen Stougaard blive på cirka 800 kubikmeter gas pr. time, svarende til cirka 800 liter dieselolie.

 

Læs også