Fremtidens flybrændstof skal være grønnere for at sænke CO2-belastningen af jordkloden, og noget af brændstoffet kan måske komme fra en fremtidig jetbrændstoffabrik på Fjernvarme Fyns arealer.

I hvert fald er Danske Halmleverandører gået sammen med Fjernvarme Fyn og Nature Energy om at undersøge mulighederne for, at en kommende dansk produktion af grønt flybrændstof kan ligge i Odense.

- Jeg har haft et møde med Nature Energy, og med Anker Boye, om at få fremmet processen om at få et anlæg til flydende brændstof til Fyn, altså til flybrændstof, og det har vi arbejdet rigtig meget på den seneste tid, fortæller formand for Danske Halmleverandører, Hans Stougaard, Flemløse.

Projektet er en del af den indsats, som landbruget vil gøre for at mindske udledningen af CO2. Tidligere på året konkluderede forskere fra SDU, at Fyn ville være et oplagt sted at koncentrere indsatsen for at et sådant anlæg i Danmark, da Fjernvarme Fyn, der skal udfase brugen af kul på Fynsværket inden 2025.

- Det er oplagt

- Det er jo ret skidt for klimaet at flyve. Derfor siger jeg sammen med Ole Hvelplund, Nature Energy, og Anker Boye, Fjernvarme Fyn, lad os nu få lavet det anlæg på Fyn, lyder det fra Hans Stougaard.
Ved hjælp af avanceret teknik kan CO2’en fra halmfyret fjernes på Fynsværket, samtidig med at den overskydende varme fra produktionen af flybrændstof kan bruges af Fjernvarme Fyn. Det har dannet baggrunden for det nye samarbejde.

- Vi er glade for, at Anker Boye er gået ind i det, fordi de har pladsen til det, og de kan tage røgen fra det. Så er det oplagt, at den fremtidige investering bliver lagt der, siger Hans Stougaard.
I DSU-rapporten peger man, udover Odense, på Hvidovre og Benzinøen i København som mulige steder for et kommende dansk centrum for produktion af flybrændstof.

Problemer med efterafgrøder

Imidlertid kan regeringens øgede krav til etablering af efterafgrøder komme på tværs af de ambitiøse fynske planer. For kravet om at landbruget skal etablere 380.000 hektar med efterafgrøder til næste år, kommer til at betyde ændrede sædskifter på markerne.

Det kommer til at betyde, at det bliver sværere at få fat i halmen, der skal være en integreret del af produktionen af flybrændstof.

- For det første skal man køre meget længere efter halm, hvis der er tale om, at bygmarkerne bliver ringere, og for det andet bliver der mindre vinterhvede, så der bliver mindre halm pr. hektar, lyder det fra en ærgerlig Hans Stougaard.

Han tilføjer, at det med de øgede efterafgrødekrav vil skulle bruge et meget større areal til at få den samme mængde halm, der skal bruges til at få de værker, der kører i dag, til at have nok halm. Samtidig vil der blive brug for mere udenlandsk træ i varmeværkerne.

Samtidig har halmleverandørerne kontrakter om leveringer i 2020, som de skal leve op til.

- På den måde bliver det meget mere besværligt at komme ind og få fat i den CO2-neutrale energi, end der egentlig var lagt op til. Den beslutning går jo direkte imod det, man har talt om politisk, nemlig at man vil være CO2-neutral, blandt andet ved et lavere forbrug af træ. Det her går jo direkte mod den tankegang.

 

Energi