Kriegers Flak-landmænd må vente lidt endnu på svar om forhøjet erstatning

Om seks til otte uger forventes det, at der falder svar på, hvad de landmænd og lodsejere, som får eksproprieret deres jord i Kriegers Flak-sagen, vil kunne få i erstatning.

En sag, der handler om den store 100 kilometer lange nedgravede el-ledning på Østsjælland, som går gennem et stort antal marker på land og forbinder havvindmølleparken Kriegers Flak med elnettet.

Sagen har medført, at Landbrug & Fødevarer på vegne af en række berørte lodsejere har startet en retssag mod det statslige selskab Energinet, der står for etableringen af ledningen og de dertil hørende anlæg på land. Sagen er betegnet som yderst principiel og handler om, at gæsteprincippet er fraveget ved tvang, hvilket betyder, at det er lodsejerne, som kommer til at hænge på regningen, hvis det engang i fremtiden bliver nødvendigt at flytte ledningen.

Møde i sidste uge

Størrelsen på erstatningen blev drøftet i sidste uge under et møde i Taksationskommissionen i Køge. Det skete efter, at landmændenes advokat, Søren Nørgaard Sørensen fra advokatfirmaet HjulmandKaptain, på vegne af en gruppe landmænd havde klaget over størrelsen på erstatningen til lodsejerne, som Ekspropriationskommissionen tidligere var kommet frem til.

- Energinet de gennemfører jo nogle ekspropriationer, hvor de fra Ekspropriationskommissionen har fået medhold i, at deres deklarationsforslag, hvor de fraviger gæsteprincippet, accepteres. Det vil sige, at der kun skal betales den almindelige servitut-erstatning i forhold til Landsaftalen, forklarer han.

Landsaftalen er en aftale, som Energinet har lavet sammen med Landbrug & Fødevarer og Dansk Energi. Aftalen indeholder standardiserede principper og takster for erstatning for elanlæg, der anbringes på eller i landbrugsjord.

Fra Søren Nørgaard Sørensen lyder det dog videre:

- Grundlæggende er vores synspunkt, at der slet ikke er taget hensyn til, at der er givet fravigelse af gæsteprincippet i Landsaftalen. I den er gæsteprincippet fuldstændig uomtalt. Så med andre ord, så mangler vi en erstatningspost i, hvad det koster at fravige gæsteprincippet, siger Søren Nørgaard Sørensen.

Han fortæller, at det var specifikt den problemstilling, der blev talt om i sidste uge i Køge i Taksationskommissionen.

- Det er svært at udtale sig på stående fod, om det vil lykkes at få forhøjet erstatningen. Jeg er dog glad for, at de ikke besluttede sig for noget lige efter mødet, men har sagt, at de vil have seks til otte uger til at afsige en kendelse. Det er et udtryk for, at de tænker over det. Jeg er sikker på, at der kommer en kvalificeret afgørelse.

Har ikke været konkrete

Fra Søren Nørgaard Sørensen lyder det, at det også er svært at sige noget om, hvor meget erstatningen skal op på, før alle er tilfredse.

- Vi har ikke været konkrete. Vi har overladt det til Taksationskommissionens skøn at fastsætte erstatning. I første omgang så er det vigtigt for os at få kommissionens holdning til, om man er enig i, at blot ved at henvise til Landsaftalen, som ikke omtaler gæsteprincippet, så er der altså et eller andet, som man ikke har fået erstatning for. Det er det centrale her, siger han.

Selve lovligheden af at tvinge et vilkår om fravigelse af gæsteprincippet i en deklaration kan og skal Taksationskommissionen ikke forholde sig til.

Urealistisk

Fra Energinet har det gentagne gange inden for de seneste par år lydt, at det er meget urealistisk, at ledningen på et tidspunkt skal flyttes. Ledningen er blevet kaldt en motorvej for el, og Energinets chefforhandler Ole Buhl, svarede blandt andet følgende i juni 2017 på Effektivt Landbrugs spørgsmål, om han ikke kan forstå de berørte lodsejeres bekymring omkring fravigelsen af gæsteprincippet:

- Nej, det kan jeg ikke. Og det er ud fra de samme begrundelser, som Ekspropriationskommissionen kommer med. Vi har jo også gasledninger, som har ligget i jorden siden ’80’erne, og der er jo ikke nogen, der har sagt, at de skal flyttes. Det skal jo være helt ekstraordinært, hvis ledningen skal flyttes. Det skal være et meget stort projekt, der skal til, hvis man økonomisk skal begrunde, at ledningen skal flyttes, sagde han og forklarede også, at hvis der for eksempel skal laves motorvej eller jernbane på de arealer, som gør, at ledningen skal flyttes, så vil det ikke være lodsejeren, som kommer til at hænge på regningen.

Det fremgår, forklarede Ole Buhl dengang, tydeligt af Ekspropriationskommissionens afgørelser.