Rådner væk: Uudnyttede roetoppe og halm gemmer på energi svarende til en halv milliard liter olie

I miljømæssig henseende er olie som bekendt et udskældt produkt. Og i dansk landbrug er der aktuelt et uudnyttet potentiale til at erstatte en betydelig mængde olie.

Planterester, som i dag rådner op på markerne, vil således kunne producere 500 millioner kubikmeter metangas. Det svarer til samme mængde olie i liter, vurderer Kurt Hjort-Gregersen. Han er seniorspecialist i afdeling for Bioressourcer og Bioraffinering hos Teknologisk Institut.

- Der ligger en kæmperessource derude, der bare skal samles op, ensileres og anvendes til biogasproduktion, siger specialisten. Han vurderer, at en øget udnyttelse af roetoppe og halm måske kan hjælpe landbruget til at reducere sin klimabelastning.

Kurt Hjort-Gregersen pointerer, at produktionen af biogas er fordoblet på få år i en tid, hvor der bygges nye biogasanlæg som aldrig før. Men han understreger, at det er en forudsætning for succes, at man kan sikre anlæggenes råvareforsyning.

Knap ressource

Affald er imidlertid en knap ressource, ligesom egentlige energiafgrøder er »no-go«. Til gengæld er der kolossale biomasseressourcer i form af restbiomasser som halm, roetoppe og måske efterafgrøder.

Kurt Hjort-Gregersen nævner, at der typisk dyrkes omkring 30.000-40.000 hektar sukkerroer i Danmark samt lidt roer til foderbrug.

- Hertil kommer to-tre millioner tons halm, der for øjeblikket ikke nyttiggøres. Hvis roetoppene og halmen blev udnyttet til biogasproduktion, kunne der altså produceres 500 millioner kubikmeter metangas, der svarer til samme mængde olie i liter, vurderer Kurt Hjort-Gregersen.

Glimrende substrat

Hos Teknologisk Institut afsluttede man sidste år et projekt, der, med støtte fra det såkaldte ForskEL-program, gik ud på at udnytte disse ressourcer til biogasproduktion i form af en ensilage bestående af roetoppe og halm.

Ensilagen viste sig at være et glimrende substrat til biogasproduktion og kan tilvejebringes for omkostninger svarende til majsensilage.

Roetop-halmensilage kan derfor i princippet udgøre grundforsyningen af biomasse til et stort antal nye og eksisterende biogasanlæg. Og netop biomasseforsyningen har hidtil været en betydelig udfordring for både eksisterende og nye biogasanlæg, pointerer Kurt Hjort-Gregersen.

Flere fordele

Roetop-halmensilage til biogas rummer ifølge eksperten flere fordele.

- I modsætning til egentlige energiafgrøder betragtes både roetoppe og halm som restbiomasser, der ikke lægger beslag på dyrkningsjorden og derfor kan anvendes ubegrænset i biogasanlæg.

Desuden sker der under ensileringsprocessen en vis opblødning af halmen, så den både bliver lettere at håndtere i anlægget og ikke mindst, at gasudbyttet fra halmdelen øges. Endelig bevares næringsstofferne i både roetop og halm og bliver tilbageført til landbrugsjorden i form af afgasset gylle, forklarer Kurt Hjort-Gregersen.

Han understreger dog også, at eftersom sukkerroedyrkerne ikke er meget for at få en grønthøster og aflæssevogn til at køre rundt i roemarken forud for optagningen af roer, så skal toppene nok bjerges samtidig med roeoptagningen.

- Det kræver en optager med tank og en frontklipper med sideudkast, hvorpå der kan monteres en transportør, der kaster roetoppene op i en vogn, der kører ved siden af. Herefter etableres en ensilagestak i en plansilo, hvor 25 procent halm ifølge vore forsøg hindrer saftafløb, nævner han.

Sekunda-halm kan også bruges

Ifølge Kurt Hjort-Gregersen koster det godt 100 kroner at bjerge roetop og halm til 1 tons ensilage, og 180 kroner hvis halmen skal sættes til fuld værdi.

- Her er det værd at bemærke, at sekunda-halm sagtens kan bruges, påpeger Kurt Hjort-Gregersen.

Af et ton blandingsensilage kan der produceres over 70 kubikmeter metangas.