Solceller er mere interessante end nogensinde før

Prisen på solceller er omkring halveret på fem år og samtidig er effektiviteten bare steget. Det gør solceller til en interessant investering lige nu.

For fem år siden var der en tilskudsordning til solceller, som flere sprang på. En af dem var Claus Pedersen, som sammen med Anette driver en svineproduktionsejendom med 550 søer og produktion af 5.000 slagtesvin om året ved Øster Hurup.

- Jeg syntes det var spændende. Jeg så store fordele i at få et anlæg som også kunne producere strøm, som kunne sælges og på den måde have en ekstra indtjening, fortæller Claus Pedersen.

For ham betød det i første omgang en investering på et nyt tag. For selvom taget på maskinhuset, hvor solcellerne skulle ligge, kun var fra 2007, ville det ikke kunne bære solcellerne.

 

Sælger overskudsstrøm

Anette og Claus indgik en aftale, hvor alt strøm som anlægget producerer sælges ud i energinettet til 1,30 kroner pr kilowatt-time. De første 10 år køber parret strømmen tilbage til omkring 70 øre pr. kilowatt-time og herefter til markedspris, som er omkring 25 øre pr. kilowatt-time.

- Det er en gammel ordning og en ordning, som man ikke kan komme på igen, forklarer Jacob Frey Hansen, som er virksomhedsrådgiver ved Agri Nord.

I dag er fordelen at prisen på en solcelleanlæg er halveret på fem år, hvilket betyder en mindre investering og samtidig er effektiviteten steget.

- Et solcelleanlæg kan give et afkast på 5-7 procent. Så kan man spørge sig selv om det er et højt eller lavt afkast, men det er i hvert fald et sikkert og stabilt afkast, da solen også skinner i morgen, siger Jacob Frey Hansen, som henviser til egenproducenter.

 

Solceller er ikke lige interessante for alle

Anlægget i Øster Hurup har siden 2014 i gennemsnit produceret omkring 180.000 kilowatt-timer om året, hvor svineproduktionen forbruger omkring 250.000 kilowatt-timer om året.

Solcelleanlægget producerer strøm om dagen, hvor også svineproduktionen forbruger mest og indkøbsprisen på energinettet er højst. Det betyder, at Anette og Claus kun i mindre grad skal indkøbe dyrt strøm i dagtimerne. I nattetimerne, hvor anlægget ikke producerer strøm, skal Anette og Claus indkøbe strøm, men det er til gengæld også her indkøbsprisen er lavest.

- Det gør, at lige nu hvor strømmen ikke kan opbevares, er solceller ikke lige interessante for alle. For er man mælkeproducent og forbruger mest strøm tidlig morgen og sen eftermiddag ved malkningerne, vil man skulle ud og købe strøm, hvorimod man om middagen, hvor anlægget producerer på sit højeste ikke vil skulle bruge strømmen og så giver det ikke meget mening, forklarer Jacob Frey Hansen.

Han mener at solceller er mest interessante for landmænd med et strømforbrug på minimum 200.000 kilowatt timer om året, som bruger strømmen i dagtimerne, som for eksempel svine- og fjerkræproducenter.

 

Dimensionering af anlægget

Anette og Claus Pedersens solcelleanlæg adskiller sig fra andre, ved at være temmelig stort i forhold til deres produktion.

- Oftest ser man at de anlæg der bliver investeret i, kan producere omkring 20-30 procent at den strøm ejendommen forbruger, fortæller Jacob Frey Hansen, hvor anlægget i Øster Hurup producerer over halvdelen af strømforbruget på stedet.

- Har man et årligt elforbrug på 320.000 kilowatt timer og vil investere i et anlæg, som kan dække 20-30 procent af ens forbrug, skal man forvente en investering på knap en halv million kroner og et afkast på 5-7 procent, fortæller Jacob Frey Hansen.

 

Ekstra indtægt

I Øster Hurup passer solcellerne sig selv.

- Det er bare nemt. Jeg kan hele tiden følge med i hvad de producerer og hvis ikke solen skinner så blæser det, siger Claus Pedersen med et smil da han også har to vindmøller.

For ham og Anette gør indtjeningen fra solcellerne og vindmøllerne, at risikoen på ejendommen er spredt ud og de dermed altid er sikret en indtægt og samtidig kan de godt lide hele miljøtanken, der følger med.

 

 

Solceller er en del af fremtiden

Spørger man Jacob Frey Hansen, tror han på, at solceller bliver en helt almindelig ting på danske stalde, både i forhold til, at solcellerne er faldet i pris og samtidig er blevet mere effektive, men også fordi, at for eksempel svinenoteringen har været stigende og det derfor netop nu kan være en interessant investering.

- Samtidig snakker vi om bæredygtighed og at landbruget skal være mere CO2 neutralt. Ser vi på Danish Crown og Arla vil de også producere bæredygtigt kød og mælk og spørger andelshaverne om en række målepunkter omkring bæredygtighed for eksempel omkring energi. Vi kan også bare se på forbrugerne, som stiller krav til deres fødevarer, og så kan man jo se solceller som en del af »licence to produce«, siger Jacob Frey Hansen.

På ejendommen i Øster Hurup kan man ikke få nok af solceller. Derfor har familien Pedersen sagt ja til at leje 17 hektar jord ud til et solcelleprojekt på 40 hektar. Et projekt som lige nu er i høring.

 

 

 

Konference om solceller

Torsdag den 20. juni holder Agri Nord en konference om solceller. Her vil man blandt andet kunne høre om nye muligheder for at producerer el til eget forbrug og hvilke ting man bør vide inden man udlejer eller sælger sin jord til store markanlæg. En række eksperter vil gøre deltagerne klogere på udviklingen inden for solceller og hvordan man kommer fra tanken om et solcelleanlæg til det er etableret på ens ejendom.

Læs også