Skoventreprenør Frede Andersen A/S i Lintrup klarer store og små opgaver – hvad enten det er i haver, skove og på marker efter fældning af læhegn
Arbejdet er ikke gjort færdigt, når krat, træer eller skov er blevet fældet. Så venter den store opgave med oprydning i og på jorden.
Rødderne skal fjernes eller knuses, så jorden igen kan dyrkes. Det kan være i en have eller på en mark, og det kan i alle tilfælde være svært at overskue.
Men løsningen er i sigte: Det handler om at få mænd og store effektive maskiner i aktion. Når skoventreprenør Frede Andersen A/S fra Lintrup ved Vejen rykker ud, er de hurtige, fleksible og effektive, og de løser små og store opgaver.
Var glade og tilfredse
Indehaver af firmaet, Niels Peter Jensen, har været med i mange år og har stor erfaring med at få løst de mange opgaver.
Han fortæller om en familie, som arbejdede i haven en hel weekend for at rydde op efter at have fældet en del træer. De nåede slet ikke at blive færdige trods timers slid og valgte at ringe til Niels Peter Jensen mandag morgen.
Efter at en af medarbejderne fra Frede Andersen A/S havde været i aktion i et par timer, var haven rydder og rødderne væk. Jorden var klar til anlæg af en ny have:
- De var glade, og vi var tilfredse med, at vi gør nytte, siger Niels Peter Jensen.
Slipper for skader på ploven
I et andet tilfælde havde en landmand slev rydder op efter at have fjernet et læhegn mellem to marker.
- Men ikke alle rødder var væk, for de havde ikke været dybt nok nede i jorden, og det kan få betydning. Når landmandens plov få fat i træ, som er elastisk, så sker der noget voldsomt, og det kan koste dyrt. Omvendt med selv store sten, som smutter væk i mødet med ploven. Træ derimod ødelægger ploven, fortæller Niels Peter Jensen.
- Vi har maskiner med så stor trækkraft, at vi kan komme ned i 40 centimeters dybde og fræse rødderne væk. Den sorterer græs, rodstumper og organisk materiale i en rist, og materialet lægges nederst i jorden og med det vendte jord øverst. Derefter kører vi med en pak-tromle, som sørger for at presse jorden, og så er arealet klar til såning af for eksempel græs, korn eller klar til ny beplantning, forklarer Niels Peter Jensen.
- Landmanden ringede til os, og da vi havde været en tur i marken, kunne han komme videre med sit arbejde, siger Niels Peter Jensen.
Kommer overalt
Frede Andersen A/S har mange små og store opgaver, der skal løses. Aktuelt arbejder de med Baltic Pipe, som er gasledningen, der skal forbinde Norge, Danmark og Polen. Hvor den skal graves, ned, skal der ryddes bevoksning.
De har også været 300 kilometer nord for Gøteborg på en specialopgave, de har arbejdet i Tyskland og de har arbejdet på Energinets el-forbindelse fra Endrup til grænsen med at lave en korridor, så der var plads til de store master og kablerne.
Frede Andersen A/S har desuden aftaler med bl.a. HedeDanmark og andre skovdyrkere med at rydde jorden efter fældning af træer. Midtjylland og Syd- og Sønderjylland samt Fyn er er dog fortsat et kerneområde for virksomheden.
Kræver god planlægning
For Niels Peter Jensen er der mange planlægningsopgaver at tage fat på. Han møder tidligt om korgenen, når der er ro på kontoret, og dagen igennem har han via mobiltelefonen kontakt med dels kunder, dels de fem ansatte.
- For os handler det om at løse alle opgaver hvad enten de er store eller små. Derfor finder vi løsninger og er fleksible. Det kræver god planlægning at have de store maskiner på tur rundt i Danmark, men det lykkedes at samle opgaverne og spare på transporten og samtidig få opgaverne udført til tiden, siger Niels Peter Jensen.
Lærer jobbet over årene
Det er en klar fordel for alle, at vi har en god og erfaren medarbejderstab. Samlet byder de på 70 års erfaring, og de ved, hvordan de mangeartede opgaver skal løses, og træffer selv beslutninger ude på stedet. Jeg plejer at sige, at det job kan man ikke læse sig til. Det lærer man med årene, siger Niels Peter Jensen.
Maskinparken er omfattende, men det er nødvendigt. Det samme gælder vedligeholdelse. Sliddelene bliver slidte, når der arbejdes for fuld kraft dybt i jorden, forklarer Niels Peter Jensen og tilføjer: - Erfaring og maskinkraft – det er vores styrke.
Frede Andersen grundlagde virksomheden som almindelig landbrugsmaskinstation, og det var først i forbindelse med stormen i 1999, at de specialiserede sig i skovservice. Niels Peter Jensen overtog virksomheden i januar 2019 efter at have været medejer siden 2013.
/jba
Maskinparken
Omfatter alt fra en almindelig stubfræser, som bruges i haven efter fældning af enkeltstående træer, til et bæltekøretøj, som er velegnet til skrånende terræn. Maskinparken omfatter også rodfræsning og en nedlægger til arealer, der ikke tidligere har været anvendt til skov samt forskellige grenknusere.
Frede Andersen A/S råder også over en lynghøster til afskrælning af det øverste lag lyng, græs og humus på heder. Når man fjerner det øverste kvælstofholdige lag, spirer lyngen frem til gavn for heden.