Sikrer sundheden med ny karantænestald

- Det er lidt billigere at bygge om vinteren end i sommermånederne. Til gengæld er der en lidt større risiko for, at især støbearbejdet kan blive udsat på grund af frost og dårligt vejr.

Årstiden er dog ikke det væsentligste argument for, at svineproducent Claus Bruun Jørgensen ved Tinglev vælger at bygge sig en ny karantænestald i den kommende vinter.

- Overordnet er det for endnu bedre at eliminere sundhedsproblemer i fremtiden. Og dermed er der reelt tale om en fysisk konsolidering af bedriften. En langsigtet sikring af fremtiden uden at ændre kapaciteter og såmænd også uden ekstra indtjening. Vi har hidtil kunnet klare os godt på sundhed, og nu håber jeg så, vi kan være endnu mere sikre på det, forklarer han.

Sparer halmen

Der foretages ikke mange bevægelser eller forandringer på Claus Bruun Jørgensens 2.000 søer store bedrift uden en rentabilitetsanalyse. Og selv om forsikringsaspektet i forhold til sundhed vejer tungt, tåler investeringen i en ny fritliggende stald til 240 polte på flere strækninger en tur i cost-benefit-møllen.

- I den nuværende stald, der er en dybstrøelsesstald fra 2005, har vi et forbrug på cirka 150 bigballer om året. I den mellemliggende periode har halm fået en højere pris, og så skal det håndteres.

Ved karantænestalden skal der være et halmlager, og der står en ældre traktor med en halmopriver, der ikke laver andet end at strø grisene. Karantænestalden er placeret på en tilkøbt ejendom nogle hundrede meter fra hovedbedriften, og sådan skal det blive ved med at være. 

- Jeg glæder mig til at kunne sælge traktoren og halmopriveren. Det koster jo også noget at holde dette grej kørende, siger han.

Multisite

I den nuværende sikring mod eventuel smittespredning kommer traktor og halmopriver aldrig over på hovedejendommen eller til klimastaldene, der er placeret på en tredje lokation.

- Afstanden mellem de tre produktionsenheder, der huser henholdsvis søerne, smågrisene og de indkøbte polte, er vigtigt. Det vil jeg holde fast på som en væsentlig del af sikringen af gode sundhedsforhold i bedriften, siger Claus Bruun Jørgensen.

- Da jeg i sin tid etablerede karantænestalden her, havde jeg helt ærligt ikke så mange økonomiske muskler og valgte derfor en billig løsning. Det har fungeret fint, men nu, hvor der er god likviditet på grund af svinepriserne, vil jeg altså opgradere til et gyllebaseret anlæg.

Halmforbruget til de 220-240 polte af gangen, der bliver plads til, falder således drastisk til skønnet to til tre minibigballer om året, da halmen fremover kun har funktion som rodemateriale.

Slut med dybstrøelse

I den nuværende rytme indkøbes 220 polte hver tiende uge.

- Vi øger antallet en smule, så vi får muligheden for at tage grise ind hver 11. uge.

Når man kigger ind i den nuværende åbne dybstrøelsesstald, er det svært at forestille sig et bedre griseliv på spalter.

- Ja, sådan tager det sig også ud, men jeg har brug for at føle mig mere sikker. For eksempel er sådan en åben dybstrøelsesstald en magnet for rotter. Det er helt umuligt at holde dem ude, og når de så tager for sig af grisefoderet med højt indhold af K-vitamin, virker rottegiften ikke ret godt, lyder det fra Claus Bruun Jørgensen, der glæder sig til at slippe af med dybstrøelsen og en større tryghed omkring grisene i karantænestalden.

Mere plads til søerne

Fortsætter svinepriserne i samme gode gænge, de nu er inde i, forventer Claus Bruun Jørgensen at iværksætte endnu et byggeri i vinteren 2020/2021.

- Jeg vil forlænge drægtighedsstalden med en sektion. Også med dette byggeri vil der være tale om en fremtidssikring uden stor økonomisk gevinst her og nu.

- Søerne får simpelt hen lidt mere plads, og det tror jeg vil give en bedre trivsel og mere ro i stalden. Altså en sikring af dyrevelfærd og såmænd også mere behageligt for medarbejderne at arbejde i.