Dyrene på Kokærgaard ved Christiansfeld medvirker selv til at sætte standarden for dyrevelfærd.
– Det er et vigtigt salgsargument, lyder det fra det erfarne landmandspar, der har suppleret produktsortimentet med græsæg fra mobile hønsehuse.
Hønsene finder selv et tørt sted og skaber selv deres støvbade-pool på et par kvadratmeter.
Lis og Jørn Nissen på Kokærgaard ved Christiansfeld får dermed hjælp fra hønsene selv til at facilitere områderne omkring de to Haugaarden 300 mobile hønsehuse på marken bag skoven.
Herfra produceres de såkaldte græsæg til salg fra henholdsvis gårdbutikken, en lokal dagligvarebutik og nogle restauranter.