Fjerkrægødning indeholder generelt et meget højt indhold af næringsstoffer. Kommende 2022-lovkrav kræver en kvælstofudnyttelse i dybstrøelse og fast gødning på 70 procent.
Af Carsten Aarup, miljø- og strategisk rådgiver, og Poul Madsen, teamleder og planteavlskonsulent, Agri Nord.
Fra 2022 skal kvælstof i fjerkræ-dybstrøelse og fast fjerkrægødning udnyttes med 70 procent.
For to år siden var kravet for udnyttelse af fjerkræ-dybstrøelse kun 45 procent, så det er en stor ændring på kort tid.
Da fjerkrægødning har et højt indhold af N, P og K pr. ton, er det langt mindre mængder, der skal udbringes pr. hektar, end når vi taler om gylle.
For at opnå højest mulig udnyttelsesgrad af kvælstof er det primært til vårsæd, roer og majs, at man bør anvende denne gødning, hvor udbringning og nedbringning sker tæt på såning.
Forsøg med bedre udnyttelse
I en årrække er fjerkræ-dybstrøelse blevet anvendt om foråret til vintersæd og vinterraps. Her svinger udnyttelsen af kvælstof med omkring 50 procent.
Igennem årene er det også praktiseret at blande fjerkræ-dybstrøelse med vand eller gylle for på denne måde at kunne hæve udnyttelsesgraden af kvælstof. Med flydende husdyrgødning er det mere realistisk at få en høj udnyttelsesgrad til vintersæd i foråret. Til gengæld skal der her udbringes langt større mængder pr. hektar end med dybstrøelse, og man skal tage højde for, at der er en risiko for afgrødesvidning.
Biogas
Mange biogasanlæg tager også imod fjerkræ-dybstrøelse, hvor der så sker en produktion af gas samtidigt med, at dybstrøelsen bliver omdannet til et flydende produkt. Her vil muligheden for at opnå større udnyttelsesgrad om foråret i vintersæd være bedre.
Prisen på næringsstofferne N, P og K, udvikling i biogas samt omkostningerne til udbringning af dybstrøelse kontra gylle vil afgøre, hvordan dybstrøelse og fast fjerkrægødning vil blive anvendt i fremtiden.
Fugleinfluenza: Vær forberedt på uventede situationer
Fjerkræbranchen har den seneste tid virkelig været presset på grund af en udefrakommende trussel, nemlig fugleinfluenza. Det kan være dødeligt for virksomheden, når krisesituationer opstår, og når afsætningsprisen falder, og foderpriserne ovenikøbet stiger. En situation, man ikke selv er herre over, men som påvirker forretningen.
Det er en god ide at være forberedt på situationer, der påvirker forretningen. Der findes et godt strategisk værktøj til at forholde sig til udefrakommende faktorer (trusler og muligheder), nemlig en SWOT-analyse.
En ihærdig udførelse af SWOT-analysen giver et godt overblik over både de interne faktorer som styrker (strength) og svagheder (weaknesses), men også de eksterne fakturer muligheder (opportunity) og trusler (threats).
Med en grundigt udarbejdet SWOT-analyse kan du som landmand arbejde med strategiske initiativer til at undgå, forbedre eller udnytte alt afhængig af situationen, og hvilke kompetencer og færdigheder du og dine medarbejdere besidder. Det drejer sig om strategisk ledelse af virksomheden, og det kræver tid for langt de fleste mennesker.
Risikostyring er et andet værktøj, som støtter ejerlederen i den strategiske ledelse af virksomheden. Ud over sygdom og smitte, som ligger under virksomheds- og produktionsmæssige risici, arbejder vi i Agri Nord’s risikostyringsværktøj med andre risici såsom institutionelle, menneskelige, finansielle og markedsmæssige risici.
En gennemgang af risici bringer altid en eller flere konkrete handlinger, som vil gavne virksomheden og familien bag ved virksomheden.
Risikostyring er et andet værktøj, som støtter ejerlederen i den strategiske ledelse af virksomheden. Ud over sygdom og smitte, der ligger under virksomheds- og produktionsmæssige risici, arbejder vi i Agri Nords risikostyringsværktøj med andre risici såsom institutionelle, menneskelige, finansielle og markedsmæssige risici. En gennemgang af risici bringer altid en eller flere konkrete handlinger, som vil gavne virksomheden og familien bag ved virksomheden.
Planteavlskonsulent Poul Madsen, Agri Nord