To amerikanersiloer, let indtransport til de fem råvarekummer i kalvestalden og et ugentligt besøg af et mobilt blandingsanlæg skal tilpasse foderet endnu bedre til både slagtekalve og svin hos Anders Peter Jensen, Asaa, men det vil også gøre markdriften til en større del af bedriften.
Når Anders Peter Jensen, Asaa, slår dørene op til åbent hus fredag den 11. oktober for at vise sit nye anlæg til hjemmeblanding af foder, glæder han sig til at fortælle, hvordan anlægget skal være starten på en ny æra på bedriften, der gaber over en årlig produktion på 1.200 slagtekalve og 20.000 30 kilosgrise.
- Det er en ny verden, der åbner sig. Nu har vi alle råvarer herhjemme og kan hele tiden justere på foderblandingerne. Det var ikke så let med færdigblandingerne. Håndværksmæssigt er jeg også sikker på, at det bliver mere tilfredsstillende selv at stå med det hele, fortæller Anders Peter Jensen, der uden for kalvestalden har fået stillet to siloer fra Sukup op, som nu er fyldt med henholdsvis 1.000 tons hvede og 1.000 tons byg.
- Samtidig er det også endnu et skridt i retningen af mere bæredygtig produktion, hvor hovedparten af foderet er fra egen avl eller købt lokalt. På den her måde bliver vores korn heller ikke kørt til Århus for senere at blive kørt tilbage herop som færdigfoder, siger Ander Peter Jensen, der selv har fyldt 800 kilo korn i siloerne og glæder sig over, hvor let det er gået med at få handlet med naboerne i det nordjyske.
- Jeg har været lidt spændt på det her med at komme ind som ny på markedet som kornkøber. Men der har heldigvis været stor interesse. Man kan også sige, at det er i naboernes interesse at læsse af her frem for at skulle køre længere for at komme til foderstoffen, siger kalve- og svineproducenten, der med tiden regner med selv at kunne fylde endnu mere korn i siloerne, når lejekontrakterne på 160 hektar af hans jord løber ud til næste efterår og dermed giver 300 hektar til eget brug.
Flere blandingsmuligheder
Inde i stalden er den ene ende blevet reserveret til råvarer. Fem kummer på hver 60 kubikmeter, så der er plads til et vognlæs, bliver fyldt med henholdsvis hvede, byg, soja, roepiller og rapsskrå. Mens byg og hvede bliver transporteret ind fra amerikanersiloerne, hælder vognmanden de øvrige råvarer i korngraven udenfor, hvorfra de bliver ført ind i deres respektive kammer med et enkelt tryk på en knap på styresystemet, som er leveret af Skiold. Mineraler og vitaminer bliver leveret i bigbags, som får plads overfor de fem råvarekummer.
- Jeg ville egentlig gerne have haft plads til flere råvarer end fem, da det havde givet endnu flere muligheder, men det er et spørgsmål om, hvor meget plads, der er til det. Og på den her måde kommer vi til at arbejde med fem blandinger til kalvene, som passer endnu mere præcist til deres stadie end de tre færdigblandinger, vi har arbejdet med indtil videre, mens grisene også gerne skulle få bedre sundhed, forklarer landmanden, der en gang om ugen får besøg af CR Foderservices mobile blandeanlæg, der suger råvarerne op efter den opskrift, de har fået af Anders Peter Jensen og fordeler blandingen på de fire ejendomme, der hører til bedriften.
- Da vi startede med planerne om selv at blande foder, var der egentlig også et mølleri med i tankerne. Men dengang, var der heller ikke grise inde i billedet. Med fire ejendomme ville et mølleri give nogle logistiske udfordringer, som vi kommer ud over med den her løsning, forklarer han.
Selvom han godt kunne have tænkt sig, at der var blevet lavet en anelse mere plads, da han byggede stalden, som stod færdig i 2017, har det været nogenlunde simpelt at afgøre, hvilke råvarer, der skulle ind, fortæller Anders Peter Jensen.
- Vi har diskuteret lidt, om vi skulle have rapsskrå eller solsikker som proteinkilde ud over sojaen. Solsikker ville måske have været optimalt i forhold til grisene, men i og med, at man fraråder dem til kalve, blev det rapsskråene.
Fordeler risiko
Nu ser Anders Peter Jensen frem til for alvor at komme i gang med det nye foderkoncept, som på tegnebrættet ligner en god forretning.
- Tidligere har vi været meget afhængige af priserne, som storkøber af færdigfoder. Nu bliver vores markdrift en større del af den samlede forretning, så på den måde spreder vi risikoen. På år med gode kornpriser, vinder vi på markdriften, mens kalvene henter overskuddet andre år. Men det er et nyt forretningsområde, hvor vi ikke længere bare kan ringe efter et nyt læs foder, og det kræver, at vi er dygtige, konstaterer han.
Ifølge Anders Peter Jensens udregninger kommer det nye anlæg til at forrente sig med syv procent om året, og selvom han lige nu er glad for endelig at få sat punktum for byggeriet, er det langt fra sikkert, at han har bestilt den sidste amerikanersilo til matriklen.
- I 1999 startede jeg med 300 kalve, i 2008 blev det til 600 og i 2016 til 1.200, og stalden er bygget så den kan forlænges og give plads til 600 kalve mere. Mængden er et af de få parametre man kan dreje på i slagtekalveproduktionen, så endnu en udvidelse er bestemt ikke utænkelig. Det er også tænkt med i foderprojektet, hvor en udvidelse vil kræve flere siloer. Det er helt bevidst, at jeg ikke har fået bygget dem større end til 1.000 kilo, da jeg heller vil bygge en mere, som vil åbne for nye blandingsmuligheder end at have to kæmpe siloer, forklarer han.