Vestfynsk frugtavler:: Det er sjovere at være økolog

Årets høst af økologiske æbler og pærer hos Harndrup Skov Frugtplantage ser ud til at give et betydeligt bedre resultat end sidste år. – Vi får et tilfredsstillende udbytte, med æblesorten Elstar som absolut højdespringer. Den gav intet sidste år, og i år giver den så den største Elstar-høst, jeg har prøvet, siger ejer Poul Rytter Larsen, der har haft plantagen i 30 år og skiftede til økologisk drift for 15 år siden.

På Harndrup Skov Frugtplantage er de godt og vel halvvejs med årets høst af økologiske æbler og pærer i den 14 hektar store plantage.

- Når vi kommer ind i uge 43, regner jeg med, at vi er færdige med at plukke, siger ejer af plantagen, Poul Rytter Larsen, og uddyber, at der er 3,5 hektar med pærer og 10,5 hektar med æbler.
Produktionen har været økologisk siden 2005, og Poul Rytter Larsen er godt tilfreds med skiftet efter først 15 år som konventionel frugtavler.

Fokus på naturlig balance

- Jeg synes, det er sjovere at være økolog. Vi skal i højere grad have fokus på den naturlige balance, holde øje med nyttedyr og hele tiden forsøge at øge biodiversiteten omkring plantagen.

- Naturen kan klare meget selv. Det er jo tankevækkende, at vi måske har potentielt 4-5 skadedyr her i plantagen, men i hundredvis af nyttige insekter, der kan hjælpe os. Dem skal vi sørge for, at der er optimale betingelser til, siger Poul Rytter Larsen.

Den erfarne frugtavler har derfor også gennem årene genetableret de 5-6 søer og vandhuller, som hans far og ældre naboer havde fyldt op.

- Fokus har ændret sig. Vi er blevet klogere. Nu etablerer vi blomsterstriber, og har bistader nær træerne. Jeg skal til at arbejde mere med kompost og grøngødning og har langt større fokus på muldlaget og jordens mikroorganismer end tidligere, uddyber Poul Rytter Larsen.

Største høst af Elstar nogensinde

Årets høst af pærer har været med et for lille udbytte, hvor høsten i to ud af tre sorter, er det halve af forventet. Høsten af æbler er med et tilfredsstillende udbytte på omkring 200 tons æbler.

- Vi kunne da godt have tænkt os det 20 procent højere, og kan også godt forvente i omegnen af for æblernes vedkommende 300 tons æbler svarende til cirka 20 tons i gennemsnit pr. hektar. Men i forhold til sidste år, er det rigtigt godt, og jeg har gennem mine 30 år som avler aldrig haft så stort et udbytte på æblesorten Elstar. Den yder enormt i år.

- Det bliver den største Elstar høst, jeg har prøvet, siger Poul Rytter Larsen og henviser til udbytter mellem 30 og 40 tons pr. hektar.

Han er dog meget klar over, at dette års gode høst kan betyde ringe æblehøst næste år.

- Elstar er blandt de sorter, hvor vi taler om vekselbæring. Det betyder, at de bruger al energien det ene år, for så ikke at have kræfter til at danne blomst det næste år. Det må vi forberede os på, lyder det.

Nedfaldne æbler

Trods fantastisk høst af sorten Elstar og til dels også af sorterne Piruette og Ingrid Marie, har udfordringen i år været manglende bestøvning af æblerne og deraf fald i det gennemsnitlige udbytte.

- Vi har haft en del nedfaldne æbler, hvor de fleste var uden kerner i kernehuset. Det er en klar indikation af, at bestøvningen har været dårlig, forklarer Poul Rytter Larsen.

Dette skyldes ifølge den erfarne frugtavler, regnvejr og kulde i blomstringstiden fra midt april til midt maj.

- Typisk ser vi blomstring start maj for æblernes vedkommende og sidste halvdel af april hos pærerne, siger Poul Rytter Larsen.

Klimaforandringer giver udfordringer

Også klimaforandringerne påpeges at være skyld i yderligere udfordringer for de danske frugtavlere.

- I de dybeste lavninger, har jeg haft frost langt ind i foråret, og her ser vi store udbyttetab. Blomsten er ødelagt og æblet kommer slet ikke. 

- At jeg tilskriver det klimaforandringerne, skyldes som sådan ikke frosten, men det faktum, at vi havde varme helt tilbage i februar måned, og træerne derfor satte knopper, der så efterfølgende blev ødelagt af frosten. Havde vi ikke oplevet den øgede varme i de tidlige måneder, havde der ikke været knopper, der kunne ødelægges af den sene frost. Så det er varmen tidligt, der er det største problem. Et problem, vi især har bemærket de sidste fem år, konkluderer Poul Rytter Larsen eftertænksomt.

Afprøver sorter

I alt har Poul Rytter Larsen i omegnen af 30 forskellige æble- og pæresorter.

- Jeg synes, det er spændende at afprøve de forskellige sorter. Vi skal hele tiden være på forkant med udviklingen. Så er der en sort, der gør det bedre inden for økologisk drift end en anden, så skal vi vide det.

Han understreger dog, at det ikke er rationelt og økonomisk rentabelt med helt så mange forskellige sorter, og at han gerne skal ned på fem til syv sorter i æblerne og tre sorter i pærerne.

- Som det ser ud nu, kommer jeg til at vælge æblesorterne Elstar, Rød Aroma, Ingrid Marie, Boskoop, Piruette, Santana og Topas. Sidstnævnte er især god til bestøvere, hvilket jo også er vigtigt at have fokus på. Så der er mange hensyn at tage. Og ikke kun fokus på udbytte, siger Poul Rytter Larsen.

I pærerne er det sorterne Concorde, Conference og Katrine, der lige nu klarer sig bedst. 

- Vi har haft en del Clara Frijs pærer, men der er gået skurv i dem, hvilket ikke i økologisk produktion er til at komme til livs. De bliver fældet.

Fordelt arbejdsbelastning

Poul Rytter Larsen fremhæver vigtigheden af, at de valgte sorter blandt andet fordeler arbejdsbelastningen, så de plukkes løbende hen over efterårssæsonen.

- Vi skal have tid til at plukke. Det er et stykke arbejde, der tager tid, da alt jo foregår pr. håndkraft, forklarer han.

Derudover fremhæves valget af robuste, men ikke resistente sorter.

- De resistente sorter vil på et tidspunkt mutere sig, og så går det helt galt, siger Poul Rytter Larsen.

Årets gang

Når plukningen er overstået, skal Poul Rytter Larsen og de fire sæsonansatte samt eleven Emilie blandt andet i gang med at fjerne ukrudt mellem træerne.

- Det er en vigtig opgave, at det kommer væk, hvilket foregår først med en fræser og dernæst med håndlugning og hakke, da der ellers kommer mus, der lever lidt for godt i det tætte ukrudt og gnaver af træerne. Det kan de ikke holde til.

Dernæst beskæres træerne, så tæt på blomstringstidspunktet som muligt, for at give de bedste betingelser for mindst mulig sårdannelse.

- Vi begynder i slutningen af februar og beskærer for at sikre lys og den rigtige grensætning, ligesom det er vigtigt, at der er luft i træerne.

Luft i træerne begrænser svampeangreb, da træet kan tørre forholdsvist hurtigt efter regnskyl.

- Det skal man have stor respekt for og vægte det højt i arbejdsopgaver, lyder rådet fra Poul Rytter Larsen.

Naturen kan meget

For at være en succesfuld frugtavler, er det ifølge Poul Rytter Larsen vigtigt, at timingen er præcis.

- Jeg vil gå så langt som til at sige, at den er altafgørende. Skal der for eksempel bekæmpes skurv rettidigt med en blanding af bagepulver og svovl, så er det inden for et par timer, at der skal sættes ind. Så jeg tager ikke i sommerhus i maj måned, konstaterer Poul Rytter Larsen, der ligeledes vægter fokus på biodiversitet og kravet til flere forskellige biotoper på ejendommen højt for en optimal frugthøst.

- Ha’ lidt af hvert. Så kan naturen meget, slutter han.
 

Nyt skadedyr i pærerne

Klimaforandringerne har gjort, at også skadedyret pærebladhveps, der har huseret i Europa i mange år, nu har fundet vej til Danmark. Hvepsen stikker lige i blomstring, lægger æg i blomsten og en larve udklækkes. Pærer falder af, larven lander i jorden og kommer igen næste år.

- Vi er kun to, der avler økologiske pærer i Danmark. Vi arbejder sammen om at bekæmpe pærebladhvepsen blandt andet med limplader, der fanger dem, siger Poul Rytter Larsen, Harndrup Skov Frugtplantage.

Harndrup Skov Frugtplantage

Harndrup Skov Frugtplantage ligger nær Harndrup på Vestfyn og sælger æbler til COOP og pærer til den økologiske netbutik Aarstiderne. Derudover fremstilles koldpresset most af æblerne på mosteri i Sakskøbing, der sælges til hoteller og cafeer.

Frugterne opbevares i kølerum på ejendommen frem til nytår.

Plantagen består af 10,5 hektar æbler og 3,5 hektar pærer. Andelen af pærer er udvidet de senere år, da der kun er få professionelle frugtavlere, der avler pærer.

Læs også