Generalforsamling med kritisk lys på grøn trepart

- Danmark er det eneste land i Europa, der har indfører afgifter på biologiske processer. I Sverige nedlægger man skov for at dyrke fødevarer. Den grønne trepart betyder 250.000 hektar skov i Danmark. Jeg frygter fødevaremangel.

Sådan lød ordene fra formand for Agerskovgruppen Jens Peter Aggesen, i forbindelse med foreningens generalforsamling i Agerskov, hvor man direkte i forlængelse af selve generalforsamlingen holdt mødet »Landbrugets fremtid«.

Og med den landbrugspolitik, der føres i Danmark, ser fremtiden ifølge formanden sort ud for dansk landbrug, og han lagde da heller ikke skjul på sin skuffelse over politikerne – helt til toppen:

- Jeg er skuffet over en statsminister, der flyver rundt i verden, mens der er nok at tage fat på herhjemme, konstaterede Jens Peter Aggesen, der foruden treparten også pegede på den oprydning og afslutning af minksagen, som han mener stadig er uafklaret.

Urealistiske reduktioner og kompensationer

Omkring den grønne trepartsaftale er der flere konkrete tig omkring blandt andet mål for kvælstofreduktion og ikke mindst kompensationer, som han mener er helt urealistiske.

- Det er helt urealistiske kvælstofreduktioner. Det er hjernedøde modelberegninger for kvælstofudledning. Der bør tages målinger i drænvandet. Hvad med at måle på overløb fra rensningsanlæggene, konstaterede Jens Peter Aggesen, der efterlyser balanceregnskab som man har i Sverige. Hvad tilfører man – hvad tager man ud.

Og heller ikke de kompensationer, der er med i aftalen, imponerer på nogen måde Jens Peter Aggesen.

- 100.000 kroner pr. hektar i kompensation er en vittighed – det sender os fra hus og hjem. Lokkepenge virker ikke! – Vi kræver fuld kompensation – det tidobbelte, så staten kan godt begynde at spare op, lød det fra ham

Jens Peter Aggesen benyttede dog samtidig lejligheden til at anerkende og rose formand i Landbrug & Fødevarer, der også var blandt indlægsholderne i forbindelse med mødet, for den indsats han har ydet som landbrugets del i den gruppe, der arbejdede med den grønne trepart.

- Du gør det godt, Søren og har sat dig ind i tingene, lød det fra Jens Peter Aggesen i forbindelse med det indlæg omkring den grønne trepart, som netop formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, havde i forbindelse med mødet.

Trepartsaftale én af flere udfordringer

Som landbrugets repræsentant i forbindelse med arbejdet omkring den grønne trepartsaftale, har netop L&F-formand Søren Søndergaard spillet en vigtig rolle.

Og i forbindelse med mødet i Agerskov gav han en fyldig gennemgang og status på den grønne trepartsaftale, og ikke mindst sammenfaldet med en lang række andre udfordringer, som landbruget og det øvrige samfund står over for lige nu.

Blandt andet den nye præsident i USA, Donald Trump, og de udmeldinger han er kommet med, samt de handelsspændinger, der lige nu er mellem især USA, Europa og Kina, fylder på dagsordenen.

- Vi har stor eksport til USA også fødevareklyngens virksomheder – og vi følger det ganske tæt. Handelskrig udfordrer – ikke mindst Danmark, der producerer meget af det vi bruger til dagligt, konstaterede Søren Søndergaard, der netop frygter at store handelspartnere kan vende Danmark ryggen.

På EU-plan følger man fra landbruget side også den såkaldte Mercosur-aftale – en aftale mellem de sydamerikanske lande og EU.

- Aftalen møder modstand i Sydeuropa, Frankrig, Irland og Polen. Aftalen ventes at blive stemt igennem. Vi følger aftalen tæt i Landbrug & Fødevarer i forhold til sydamerikanske landbrugsvarer, sagde Søren Søndergaard.

Han glæder sig samtidig over, at EU-Kommission tager konkurrenceevnen i Europa alvorligt. Også på landbrugsområdet omkring opgør med små landbrug og bedre balance i reguleringer og krav.

Søren Søndergaard glæder sig også over, at 2024 generelt set, blev et godt år for landbruget og fødevaresektoren.

- Dansk landbrug står stærkt med en eksport netto på 200 mia. kroner sidste år. Gælden falder – 100 mia. kroner gæld er blevet afdraget de seneste 15 år, konstaterede han.

Kommer ikke til at ske

- Det kommer ikke til at ske. Jordfordelingsaftaler kan ikke laves på så kort tid, når det skal ske frivilligt. Tidsplan for 2025 er helt på månen.

Ordene er Jørgen Ewald Jensens, der er faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, og som var en af indlægsholderne på mødet.

Det han henviser til, er den politiske beslutning og implementering af at reducere N-udledningen med 13.780 tons inden 2027.

Og han tror heller ikke på beslutningen i trepartsaftalen om etablering af 250.000 hektar ny skov, på nogen måde er realistisk.

Han peger på flere faktorer: - Skovrejsningssystem ikke gearet til det – kræver 5 – 6 dobling, - Svært at få økonomien til at hænge sammen, - De første 5 – 7 år minimal effekt af ny skov– virkning først efter 10 – 15 år.

Ingen kan forpligtes over evne

Mens bekymringen over den grønne trepart i den grad er tilstede i landbruget, er der måske hjælp at hente i EU.

I hvert fald, hvis mans skal tro advokat Hans Sønderby, Sønderby Legal, der ligeledes var blandt indlægsholderne i forbindelse med mødet.

- EU-direktiver er sekundær ret, ikke primær ret. Det betyder at ingen kan tvinges til at løfte over evne, konstaterede Hans Sønderby.

Og det betyder ifølge ham en stor forskel i forhold til både tolkning og implementering af EU-direktiver – ikke mindst i forbindelse med den grønne trepart.

- Jeg kunne godt være i tvivl om at nogen af dem, der har siddet rundt om treparts-bordet har vidst at direktiverne har været sekundær ret, lød det fra Hans Sønderby, der samtidig konstaterer, at man aldrig får en dom fra EU, der strider mod sund fornuft.

Han understregede, at ovenover står den primære EU-ret. Ingen direktiver må fortolkes imod proportionalitetsprincippet.

- Jeg har tænkt mig at give mig et løfte i dag – alt det der strider mod sund fornuft, kan man ikke kræve af nogen – det strider mod EU-retten, sagde Hans Sønderby, der bad alle de fremmøde om at notere sig følgende, ifølge ham, vigtige remse:

- Ultra Posse Nemo Obligatur. (= Man kan ikke forpligtes over evne)

Spildevandet flyder frit

Hvis man går rundt og tror, at kommuner og spildevandsselskaber har styr på alt spildevand, og intet af det flyder over eller ledes ud i vandmiljøet, må man tro om igen.

I hvert fald hvis man skal tro debattør Knud Jeppesen, der har specialiseret og dedikeret sig indenfor netop spildevand, og det omfang og konsekvenser det har.

I forbindelse med sit indlæg på mødet i Agerskov kom Knud Jeppesen med flere eksempler på de talrige eksempler på massive overløb af spildevand, der finder sted fra rensningsanlæg i hele landet.

Og det er, ifølge Knud Jeppesen, langt fra små tal, der tales om:

- Cirka 4.300 overløbsbygværker udleder urenset spildevand fra fælleskloakerede områder direkte ud.

- Cirka 17.000 udløb udleder spildevand fra separatkloakerede områder udleder flere næringsstoffer og især iltforbrugende organisk stof til samme vandmiljø.

Knud Jeppesen peger selv på årsager til den store udledning af spildevand.

- Kommuner og spildevandsselskaber sparer penge ved at udlede uden om rensningsanlæg. Regnvandsfortyndet spildevand gives der tilladelse til at lede ud, konstaterer han.

Og samtidig har han eksempler og beviser på den manglende indberetning og kontrol, som der øjensynligt er med spildevandshåndteringen:

- Der er 800 rensningsanlæg i Danmark – de 65 af dem har haft bypass (overløb) og kun 23 havde tilladelse – ingen sanktioner eller indberetninger på nogen af dem.

Knud Jeppesen fremhævede et eksempel på rensningsanlæg, der ikke opgav overløb i kubikmeter men i tid.

- Det var sket i 1800 timer svarende til 75 dage på et år med overløb. Det svarer til at sige, at jeg har kørt med gyllesprederen i 37 timer, find selv ud af resten!

Knus Jeppesen noterer sig og undrer sig generelt over, at Miljøstyrelsen ikke har hjemmel til at føre tilsyn med kommunerne og kan ikke sanktionere.

I forbindelse med generalforsamlingen var der valg til bestyrelsen. Det gav genvalg til hele bestyrelsen med formand Jens Peter Aggesen i spidsen, samt de øvrige bestyrelsesmedlemmer Holger Iversen, Jens Iversen, Ulrik Lunden og Doris Kraack.