En CO2-afgift ville betyde en erhvervsmæssig massakre på dansk landbrug, lød det fra formand Lars Jonsson, da Nordsjælland Landboforening holdte digital generalforsamling.
Hvor ville Danmark være uden landbruget? Det var omdrejningspunktet for den tale, som formand Lars Jonsson afholdte på vegne af bestyrelsen, da Nordsjælland Landboforening for nylig holdt digital generalforsamling.
For selv om det har været fornuftige tider i dansk landbrug på trods af coronapandemier og nedlukninger, truer en række udfordringer erhvervet på den lange bane. Og det italesatte formanden, der lagde skjul på, at politiske beslutninger om grøn omstilling ville kunne få alvorlige konsekvenser for beskæftigelsen i landbruget.
- For et erhverv, som eksporterer 80 procent af sin produktion, betyder udover kvalitet og fødevaresikkerhed, pris naturligvis også meget. En CO2-afgift vil derfor være en massakre på erhvervet og et dødsstød for flere, sagde formand Lars Jonsson og fortsatte:
- De landmænd, som af en eller anden grund har en bedrift, der ikke er fleksibel eller omstillingsmulig, vil hurtigt sygne hen og blive afviklet. En væsentlig nedsat produktion vil kunne fortsætte, men med et meget mindre udbud.
Store konsekvenser
Og det ville kunne mærkes. Ikke kun i beskæftigelsen, men også på andre måder, hvis produktion, kapital og viden skulle flygte fra Danmark til andre lande med bedre økonomiske vilkår for landbrugsproduktion.
- Vurderingen fra Landbrug & Fødevarer lyder, at cirka 20.000 vil miste deres beskæftigelse, primært i yderområderne, hvis afgifterne gennemføres, sagde formand Lars Jonsson og fortsatte:
- Samtidig vil en mindre fødevareproduktion hæve fødevarepriserne. Høje priser på mad rammer også skævt i samfundet, sagde formanden, der opfordrede til at lade mangfoldighed udfolde sig til fordel for løsninger, der vil kunne sikre landbrugets fremtid.
- Vi er et erhverv, som byder ind med mange løsninger til at begrænse CO2-udledningen, sagde han.
Men det er ikke ensbetydende med, at landbruget ikke skal rykke videre på klimadagsordnen, lød det samtidig. For det er der i høj grad også brug for, lød det i beretningen.
- Frem over skal landbrugsproduktionen i endnu højere grad end i dag sammentænkes med blandt andet klimatiltag, biodiversitet, skovrejsning, rent vandmiljø og friluftsliv. Det bliver vores »licence to operate« og vores overlevelse at samtænke og manøvrere i alle de hensyn, sagde Lars Jonsson.
- Man skal lære af minksagen
Selv om landbruget ikke har været alvorligt berørt af coronapandemien, vil 2020 for mange også blive husket som året, hvor hele minkerhvervet de facto blev lukket ned af regeringen. I bestyrelsens beretning udtrykte Lars Jonsson håb om, at de fremgangemetoder, der betød aflivning af alle mink i Danmark, kan være en lære for fremtiden.
- Jeg håber, at de erfaringer, som er gjort under denne pandemi, vil blive husket og brugt, inden man tager så drastiske beslutninger, næste gang vi bliver ramt af en pandemi, sagde formanden og fortsatte:
- Retssikkerheden og danskernes velfærd og sundhed skal stadig gå hånd i hånd. Det mener jeg også godt at den kan gøre, uden at man handler egenrådigt i panik.
Minksagen faldt sammen med politiske udmeldinger, blandt andet om det betimelige i strukturen for blandt andet svineproduktionen herhjemme. Men det kan ikke nytte noget, påpegede Lars Jonsson.
- Desværre er der også nogle mennesker, der udnytter situationen, og sætter gang i skræmmekampagner omkring risikoen for spredning af sygdomme fra dyr til mennesker, sagde han og tilføjede, at han ikke var bange for en sådan spredning, blandt andet på grund af den høje danske fødevaresikkerhed og sporbarhed.
Ny næstformand
På generalforsamlingen blev der fundet ny næstformand efter at den mangeårige næstformand Søren Hansen ikke ønskede at genopstille. Her blev Kaare Larsen valgt uden modkandidater til den ledige post, mens Søren Hansen til gengæld blev valgt til bestyrelsen i Nordsjællands Landboforening.
Til mødet blev årsregnskabet fra landboforeningen og Agrovi desuden fremlagt. Det viste et overskud på godt en million kroner i landboforenignen, blandt andet på grund af sparede udgifter under pandemien, mens Agrovi kom ud af 2020 med et overskud på 409.000 kroner. Heraf blev det besluttet at udlodde 300.000 kroner til landboforeningens medlemmer.