Jura og faglighed.

Det er og bliver fundamentet for arbejdet i interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug (BL). Det slog formand Flemming Fuglede Jørgensen fast med syvtommersøm, da foreningen onsdag afviklede sin årlige generalforsamling – denne gang online på grund af corona-restriktioner.

I beretningen understregede formanden, at retssager er nødvendige, for at landbruget kan blive reguleret både fagligt og juridisk korrekt af politikere og myndigheder. Og netop den kamp er ifølge formanden hele BL’s fundament og DNA.

- Retssager er nødvendige. Så kort kan Bæredygtigt Landbrugs strategi på det juridiske område beskrives. Og der er nok at tage fat på, fastslog formanden.

- Når offentligheden misinformeres om, at udledningen af nitrat til de danske kyster er hovedårsagen til, at miljøforbedringer ikke kommer hurtigt nok – er der brug for, at Bæredygtigt Landbrug fører retssager. Og det gør vi så, lød det tørt.

Kompliceret system

Det er imidlertid ikke helt ligetil at tage de juridiske kampe. For hvor der tidligere var én gødskningslov og nogle få vandplaner at forholde sig til, er man i dag oppe imod et system, der har opstillet 20-30 love og bekendtgørelser, lød det.

- Hver eneste lille regelsæt implementerer hver sin lille del af gødningsreduktionerne. På den måde gør både Miljøministeriet og Fødevareministeriet vores verden mere og mere kompliceret.

- Det må vi forholde os til. Og Bæredygtigt Landbrug kommer til at forfølge hvert et spor, forsikrede Flemming Fuglede Jørgensen.

Han opremsede en række af de retssager, som foreningen har i gang alene på gødningsområdet. Det gælder emner som en reduktion på 50 kg N på humusholdige jorde, det gælder udnyttelse af husdyrgødning, hvor udnyttelsesgraden for svin stiger til 85 procent, hvilket af BL anses som ulovligt.

Man fører også sag mod forbuddet mod gødskning, sprøjtning og jordbearbejdning på §3-arealer. Ifølge BL er der tale om ekspropriation af landbrugsjord og reduktion af gødning.

Også strømmen af krav til efterafgrøder hiver BL i retten. Blandt andet med argumentet om, at de ødelægger sædskiftet og ikke har de ønskede effekter, og at de reducerer landmandens gødning.

Kæmpe §3-sejr

Ud over de nævnte sager er man også med i retssager af principiel karakter for den enkelte landmand. Det gælder en sag om MFO-efterafgrøder, der ikke vil spire hos landmand Peter Eliassen. Sagen er kommet til Vestre Landsret og er berammet til september.

BL har også afsluttet en sag for sit medlem Morten Egekvist. Her har man ifølge formanden formået at begrænse skaderne for krydsoverensstemmelse på §3-arealer.

– Det er en kæmpe sejr med stor betydning for mange. Det var en mindre sag, der netop afspejler vores nuværende strategi om at føre mange, men fokuserede retssager, pointerede Flemming Fuglede Jørgensen.

Dernæst har man en sag omkring Skaarebækken i Næstved, hvor et vandløb var rørlagt, men som ifølge BL blev fjernet uden videre.

- Vi accepterer ikke ulovlig vandstandshævning – og slet ikke uden erstatning, fastslog Flemming Fuglede Jørgensen.

Injuriesag mod Markager

Han nævnte også BL’s injuriesag mod professor Stiig Markager, Aarhus Universitet.

En sag hvor Stiig Markager ifølge BL hævder, at nitratudledningen fra landbruget er steget 700 tons pr. år i flere år – selvom både hans kollegaer og den officielle Novana-rapport siger noget helt andet. 

- Den sag kommer snart i retten, og vi glæder os. Og derudover overvejer vi, hvorvidt vi skal til EU i forhold til de danske vandplaner, sagde formanden, der understregede, at retssager er noget, der tager tid – meget lang tid – derfor er det vigtigt at væbne sig med tålmodighed og være beredt på et kæmpe arbejde, hver gang man åbner en retssag.

Alt for få målinger

Et andet kardinalpunkt for BL’s arbejde er fortsat fagligheden, lød det også i beretningen.

- Bæredygtigt Landbrugs vision er, at vi skal drive et intensivt, ressourceoptimeret landbrug – minimere vores udledninger, stille realistiske mål – og satse på et grønt, produktivt, eksporterende, værdiskabende, dansk landbrug. Det kræver rimelige og retfærdige love. Det har vi ikke. Grundlaget er ikke i orden, fastslog Flemming Fuglede Jørgensen.

- Tag nu vandmiljøet – ifølge EU’s vandrammedirektiv kræves mange målinger. I EU-landene måles for indholdet i cirka 40 procent af overfladevandet. Det er alt, alt for lidt, mener EU. Men i Danmark måles kun på 1,5 til 3 procent.

- Hvordan kan man målsætte vandløb uden at kende den kemiske tilstand? Hvordan kan man påbegynde restaurering af vandløb uden at kende vandløbets tilstand? Det gør man i Danmark – her måles ikke. Vores budskab er mål-mål-mål.

Ifølge BL-formanden er landmændene ikke bange for at blive målt.

- Hvorfor mon der er nogen, der er bange for at måle os, lød det.

Højaktuelle forhandlinger

Aktuelt står kampen ifølge formanden på at få banket noget fornuft og faglighed ind i de igangværende politiske landbrugsforhandlinger.

- Vi har kæmpet imod, at den samlede udledning af kvælstof skulle ned på 44.700 tons – nu er målet yderligere reduceret til 36.600 tons – begge måltal er både unødvendige og totalt uopnåelige.

- Vi har kæmpet imod en snæver national afgrænsning af klimaregnskabet og den 70 procents målsætning, der er vedtaget.

- Vi har kæmpet imod, at store landbrugsarealer skal udtages – der skal ikke udtages 100.000 hektar. Der skal ikke udtages dyrkningssikker landbrugsjord uden faglig begrundelse. Vi vil ikke være med til den overbudspolitik, fastslog formanden.