Efter en virtuel coronaramt generalforsamling i 2020 kunne Landøkonomisk Selskab igen se de fremmødte i øjnene, da organisationen, der i sin tid var en fusion af Sorø Amts Økonomiske Selskab og Præstø Amts Landboforening, bød inden for til generalforsamling i Skovridersalen på Holmegaard Gods.

Formand Claus Neergaard, Gunderslevholm, glædede sig i bestyrelsens beretning over, at det endte med en bred klimaaftale for landbruget, med opbakning fra stort set alle folketingets partier.

- Det så sort ud fredag den 1. oktober, hvor alle så ind i en rød aftale, men hen over weekenden ændrede billedet sig til det bedre, hvilket vi kan takke landbrugsorganisationerne for. Mandag morgen den 4. oktober blev der præsenteret en bredest mulig aftale, lød det i beretningen.

Grund til økonomisk glæde

Også økonomisk på den enkelte bedrift var der ting at glæde sig over, pointerede han.

- Vi kan se tilbage på tre komfortable år for planteavlen med gode høstresultater i både ’19 og ’20. Tilmed har priserne været fornuftige – navnlig i 2021. Skrækscenariet med priser under 100 kroner for en tønde korn grundet gode udbytter, er udeblevet, påpegede han.

For svineproduktionen var billedet lidt mere mudret, sagde formanden, der viste en analyse fra Patriotisk Selskab frem med resultater og prognoser.

- I »Resultater og Prognoser« kan man se, at nettoresultatet pr. so ligger på cirka 2.200 kroner, hvilket er pænt. Til gengæld hænger smågriseproduktionen kun lige sammen med 7 kroner pr. 30 kg. gris. Men nettoresultatet for slagtesvin var med 134 kroner det næstbedste i de sidste otte år, sagde han og tilføjede:

- For svineproduktionen skal det noteres, at vi ser bagud – fra juli 2020 – juni 2021. Det sidste år har været meget værre med et helt sygt forhold mellem afregningspris og foderenheder.

Samtidig lurer truslen om afrikansk svinepest stadig, nu hvor sygdommen har bredt sig til det nordlige Tyskland, sagde formanden, der også pegede på andre udfordringer i svineproduktionen.

- Svineproduktionen har gået godt en tid, men nu er bytteforholdet mellem flæskepris og foderenheder helt skævt, vel i dag 4:1. Tillige er truslen om afrikansk svinepest blevet en kolossal trussel, der kan ramme planteavlen hårdt, hvis foderefterspørgselen falder, sagde han.

Rekordhøst gik den gale vej

I sin beretning kommenterede Claus Neergaard også på årets høst. Han ærgrede sig over, at det, der på et tidspunkt tegnede til en rekordhøst, gik den gale vej, da regnskabet skulle gøres endeligt op.

- I efteråret 2020 var der ideelle forhold for tilsåning og da vinteren var mild – også regnfuld – stod der afgrøder i nærmest perfekt konstitution ved forårets vækststart.

- April var den koldeste i 35 år. Da vi kom til maj, indtraf en voldsom tørke og høje temperaturer. Dette må have ramt både byg og hvedeudbytterne.

- Men oven i ramte den såkaldte skarp øjeplet i hveden. Den kan man ikke behandle mod. Udbyttet reduceres mellem 10 – 20 procent og derfor blev høsten af korn ikke særlig stor, lød det.