Landbruget er en del af løsningen i forhold til vækst, grøn energi og arbejdspladser, men erhvervet er udfordret og oplever benspænd, lød det fra formand for Sydvestjysk Landboforening, Niels Laursen, på foreningens generalforsamling i Esbjerg.
Klimaet er i den grad kommet på både den samfundsmæssige og især politiske dagsorden – og landbruget nævnes ofte i den forbindelse.
Det er oplevelsen for formand i Sydvestjysk Landboforening, Niels Laursen, der også havde klima og miljø, som et af de store emner i forbindelse med generalforsamlingen i Sydvestjysk Landboforening, som godt 120 deltog i forleden hos Sagro i Esbjerg.
- Klimatilpasning er en fælles opgave. Landbruget er en del af løsningen, sagde Niels Laursen, der samtidig konstaterede, at landbruget spiller en vigtig rolle for landdistrikterne:
- Vi skaber vækst i landdistrikterne.
Går ikke ind for CO2-afgifter
Netop landbrugets bidrag til vækst, arbejdspladser og grøn energi i form af blandt andet biogas og udtagning af lavbundsjord til vådområder, mener Niels Laursen står i skarp kontrast til de planlagte CO2-afgifter for landbruget.
- Der snakkes om en afgift på helt op til 1.100 kroner. Det vil aflive en stor del af landbruget. Vi og Landbrug & Fødevarer går ikke ind for CO2-afgifter, men det gør et politisk flertal, konstaterede Niels Laursen.
Landbruget som grøn energi-leverandør
Biogas, sol og vind. Landbruget er allerede, og har stort potentiale til fremadrettet, at blive en vigtig spiller i den grønne energisektor.
Under debatten var det både landbrugets godskrivning for den grønne energi i stedet for energi- og transportsektoren, og bekymringen for, at god landbrugsjord blev omdannet til solcelleparker, der fyldte.
- De fleste danskere synes grøn energi er fantastisk, men ingen vil bo i nærheden af det. Den lokale forankring er vigtig, fastslog Niels Laursen, der er enig i bekymringerne omkring landbrugsjord til solcelleparker, men samtidig godt kan forstå, at landmænd fristes af energiselskaber, hvor man har set tilbud om opkøb af landbrugsjord til mellem 400.000 og 500.000 kroner pr. hektar.
Skræm ikke de unge væk
Landbruget nærmest skriger på arbejdskraft og generationsskifte, og Niels Laursen noterede sig med tilfredshed, at landbrugsskolerne oplever elevfremgang. Han mener dog ikke at det er nok i sig selv:
- De unge mangler jobs med mening, mens landbruget mangler hænder. De unge skal også tro på erhvervet, men med udsigten til CO2-afgifter, ser det sort ud.
Niels Laursen kunne oplyse, at man lokalt tillige arrangerer busture for skoleelever til landbrugsbesøg, for at introducere dem til landbrugserhvervet.
Økonomi og valg
Lokalt kom Sydvestjysk Landboforening godt ud af 2022. Omsætningen blev på 3,6 millioner kroner som året før. Resultatet efter skat indregnet overskud fra ejerandel i rådgivningsselskabet Sagro blev på 3,4 millioner kroner mod 3,1 millioner året før. Egenkapitalen steg til knapt 52 millioner kroner mod knapt 49 millioner kroner året før.
På generalforsamlingen var der valg til bestyrelsen. Det gav genvalg til Anders Harck, Claus Nissen, Inger Lauridsen og Jesper Arnth. Brian Uglebjerg blev nyvalgt som erstatning for Dennis Lauridsen, der ikke ønskede genvalg.
Flere emner på dagsordenen
I forbindelse med generalforsamlingen i Sydvestjysk Landboforening, var der flere andre emner på dagsordenen. Formand Niels Laursen kom blandt andet ind på Vadehavsfonden, hvor man sammen med Varde Kommune har fået penge fra de 16 millioner kroner, der i forbindelse med landbrugsaftalen er blevet afsat til kystprojekter.
Han kom også ind på situationen omkring PFAS, hvor han mener der savnes afklaring.
Også Krigen i Ukraine blev nævnt, hvor Niels Laursen kom ind på den katastrofe, som den et år gamle krig har betydet for ukrainerne, og de konsekvenser den har haft for andre lande – herunder Danmark. – Vi har haft for stpr afhængig hed af Rusland omkring gas, konstaterede han.
Omkring vandplaner i forhold til Landbrugsaftalen, mener Niels Laursen, at det ligger hos politikerne. – Vi mangler at se aftalepartierne tro på det og give landbruget tid, sagde han.
Skadevoldende vildt var også blandt emnerne, hvor Niels Laursen konstaterede at dyr som traner, bramgæs og ulve er i fremgang. – Skadevoldende vildt som æder afgrøderne, og som for ulvenes vedkommende, er til fare for husdyr ude.
Endelig ser han frem til sommerens Ribe Dyrskue, som man oplever succes med og hvor han takkede udstillere, gæster og ikke mindst Ribe by for den massive opbakning.