Sisal dyrkes med masser af håndkraft

Tidligere var Tanzania verdens største eksportør af sisal, som kan bruges til mange forskellige formål som blandt andet reb, sække og meget mere. Men kunstfibre har ædt sig ind på markedet for naturfibre som sisal. Det oplever en gruppe på 11 danske landmænd, der var med Effektivt Landbrug og rejsebureauet Rejsogoplev på studietur i Tanzania for nogle uger siden.

I denne mark er der 14-15 år gamle sisalplanter, som er ved at sætte frø. Frøene sidder øverst på de høje stængler, og de plukkes til produktion af nye planter. De gamle planter slås i stykker efter frøhøsten, og nye udplantes mellem de gamle rækker. Fotos: Peter Koustrup Færdigt reb af sisal er stærkt og var også velkendt i Danmark, før vi gik over til kunstfibre som nylon med flere. De høstede sisal blade køres med traktor og vogn til fabrikken, hvor de læsses over på de mindre jernbanevogne. Til venstre i billedet ligger en kubikmeter høstet sisalblade, som skal køres til fabrikken.

Pulpen kommer herud, hvor den komposteres til gødning. I lagunen i baggrunden er vandet fra processen. Vandet genbruges så meget som muligt. Her indføres de tørre fibre til maskinen, der yderligere findeler dem.

Nogle af os er så gamle i gårde, at vi kan huske, at reb var lavet af naturfibre. Når man skulle lave en grime til at trække en ko, var rebet lavet af fibre fra hamp eller sisal.

Det var en god fornemmelse at have i hånden, og gled hænderne på rebet, brændte man sig ikke på samme måde som på et reb af nylon.

Vil du læse mere?

Prøv 30 dage for 30 kr.

Dette indhold er forbeholdt vores abonnenter, men du kan få adgang på få minutter, med online abonnement.

Allerede abonnent?

Læs også