Kom til Rusland nu og få 1.000 hektar Sovjet-landbrugsjord gratis

I mange områder er kun få procent af landbrugsjorden fra de tidligere store sovjetiske statsbrug i dyrkning. - Indenfor de næste par år er den russiske regering klar til nærmest at forære jorden til for eksempel danske landmand for at få landbrugsproduktionen i gang igen, lyder det fra hollandske eksperter.

Cornelis van den Berg er direktør i det hollandske frøfirma Barenbrugs russiske afdeling. – Lokale myndigheder vil i mange tilfælde give danske landmænd store jordarealer, hvis de vil etablere for eksempel en kvægfarm på stedet, fortæller han. Udbytterne på disse gode jorde i Rusland ligger typisk på 5,5 tons pr. hektar i vinterhvede, knap tre tons pr. hektar i vinterraps og 4,5 tons pr. hektar i vårbyg. – Så der er potentiale til endnu bedre udbytter, understreger Cornelis van den Berg. Servicering før markarbejdet. Solomonidin Sergey er driftsleder på det moderne russiske landbrug Ferma Rosta, der driver 7.500 hektar i det sydlige Rusland på den frugtbare sortjord. Til farmens 2.468 køer dyrkes især lucerne og majs. Den russiske sortjord, som er farvet sort af forhistoriske skove, har i dag strukturskader flere steder fra tunge maskiner og for kraftig jordbehandling. Direkte såning og no till bliver i stigende grad taget i brug – her med lucerneplanter. Vårbyggen var i sidste uge meget klar til høst. Mange hollandske landmænd har i de seneste år produktion i disse områder i det sydlige Rusland med stor succes. Denne mejetærsker af russisk mærke var i sidste uge i gang med at høste.

Se videoen her:

10 procent af verdens dyrkede areal findes i dag i Rusland.

Men en køretur to til tre timer sydpå fra Moskva – som Effektivt Landbrugs udsendte var på i sidste uge – viser enorme områder, hvor den berømte og frugtbare sortjord ligger tilgroet og udyrket hen.

- Der bliver et par år nu, hvor den russiske regering er villig til at give jord gratis til hollandske, danske og andre velansete udenlandske landmænd, der vil genopdyrke de store sovjetiske landbrugsjorde, fortæller Cornelis van den Berg.

Han er direktør i det store hollandske frøfirma Barenbrugs russiske afdeling og med på køreturen i sidste uge gennem noget af den bedste landbrugsjord i Rusland.

Statsejet og privatejet jord

Ønsket fra den russiske regering går især på at fremme mælkeproduktionen i Rusland, hvor det enorme land med 142 millioner indbyggere endnu kun er halvt selvforsynende med mælk.

Derimod er den russiske svine- og fjerkræproduktion nu nået op på fuld selvforsyning og dermed ikke så prioriteret fra regeringens side som flere køer og produktive marker.

- De tidligere store statsbrugs jorde ligger mange steder over hele Rusland stadig hen som de lokale myndigheders ejendom. Andre områder er statsejede, fortæller Cornelis van den Berg.

- Disse offentligt ejede jorde kan en dansk landmand leje for tæt på nul kroner i 49 år med efterfølgende forkøbsret. Eller man kan direkte overtage i størrelsesorden 1.000 hektar gratis i forbindelse med et farm-byggeri.

Andre jorde er privatejede, men små- og mellemstore landbrug nedlægges på stribe i disse år i Rusland.

- Privat jord i disse områder kan ofte købes for under et par tusinde kroner pr. hektar, fortæller Cornelis van den Berg.

Penge til investering

Oveni den stort set gratis landbrugsjord kommer stor opbakning og velvilje fra de lokale myndigheder.

- Staldprojekter til en større mælkeproduktion vil ofte kunne få 50 procent af byggeomkostningerne dækket af delstaten.

De russiske banker er derfor også velvillige overfor rest-finansiering. Men renten ligger typisk mellem fem og ti procent og kravet er 15-20 procent egenfinansiering. Inflationen er dog endnu højere, hvilket hjælper på rentabiliteten.

- Dertil kommer, at lønninger for medarbejdere i landområderne typisk ligger nede på 1.500 kroner pr. måned, og at landmænd stort set er fritaget for at betale skat, understreger Cornelis van den Berg.

I det hele taget vil både den russiske stat og de lokale myndigheder hjælpe på alle måder med at få et stort og effektivt landbrug etableret – både med direkte finansiering og tilladelser.

- Men det går stærkt i øjeblikket og mulighederne er nok kun så favorable lige nu og et par år frem.

Gode vækstforhold

De braklagte Sovjet-arealer er naturligvis ikke i driftsmæssig god stand længere og skal tilføres betydelig jordforbedring.

- Ofte har de også store strukturskader efter tunge maskiner og dårlig jordbehandling, fortæller Cornelis van den Berg.

På flere af de russiske marker var høsten i gang i sidste uge.

Udbytterne ligger typisk på 5,5 tons pr. hektar i vinterhvede, knap tre tons pr. hektar i vinterraps og 4,5 tons pr. hektar i vårbyg.

- Men jorden er frugtbar og her er passende med nedbør. Vintrene kan være hårde med typisk perioder ned til 30 graders frost, mens vækstsæsonen ofte er mild og ikke særlig varm.

- Så der er bestemt potentiale for højere udbytter, understreger Cornelis van den Berg.

Få lokal rådgiver

Har man som dansk landmand lyst til at etablere produktion i Rusland er Cornelis van den Bergs vigtigste råd at hyre en god og lokalkendt rådgiver.

- Selvom produktionsforholdene er frie i forhold til dansk lovgivning og selvom velviljen fra de russiske myndigheder er stor, så er der stadig et enormt bureaukrati, som skal fodres med juridiske oplysninger.

- Spild ikke din tid med dette papirarbejde, men arbejd med det, som du er god til nemlig praktisk landbrug, siger Cornelis van den Berg.

Korruption

På to områder skiller de russiske forhold sig stadig negativt ud i forhold til i Danmark.

- Her er stadig meget korruption i samspillet med de offentlige myndigheder – selvom det er i bedring. I dag er korruption ikke tilladt og bliver straffet hårdt, hvis det opdages.

- Men man vil alligevel støde på det og det kan forsinke en hel del, når man – som man skal – afviser at give penge under bordet, fastslår Cornelis van den Berg.

Det andet negative forhold er, at ansatte i Sovjettiden var vant til at stjæle ting og sager på deres arbejdsplads, uden at der blev reageret.

- Hos især ældre medarbejdere ligger det stadig i mentaliteten, at kan værktøj og varer tages med hjem, så gør man det. Det er derfor ofte nødvendigt at hyre særlige sikkerhedsfolk til at gå vagt også i arbejdstiden.

96 procent udyrket

Hollandske landmænd er i øjeblikket blandt de mest aktive investorer i russisk landbrug.

- Det skyldes, at mælkeproduktion er den mest lukrative investering i disse år både ved at overtage kørende kvægbrug og ved at bygge helt nye staldanlæg, fastslår Cornelis van den Berg.

Mælken afregnes med 2,81-3,81 kroner pr. kilo med 3,6 i fedtprocent og 3,3 i protein.

- Produktionsomkostningerne ligger på de moderne farme omkring 2,20-2,40 kroner pr. kg mælk, så der er en rimelig god fortjeneste.

Vi kører videre sydpå mellem de få og spredte marker med lucerne, græs og vårbyg, hvor der høstes med både moderne mejetærskere og andre steder med gamle, rustne maskiner af russisk mærke.

- I disse områder er kun fire procent af den sovjetiske landbrugsjord i dag i dyrkning – de 96 procent ligger ubrugte og tilgroede hen, slutter Cornelis van den Berg, da vi ankommer til et stort moderne staldanlæg.

Læs i næste uge om hollandske landmænd i Rusland.

jpjensen@effektivtlandbrug.dk
telefon 40 41 76 84

 

Læs de kommende uger om landbrug i Rusland

Effektivt Landbrug har i sidste uge rejst rundt syd og øst for Moskva for at besøge russisk og udenlandsk ejede landbrug.

Landbrug i Rusland

- Rusland er med sine 17.075.200 kvadratkilometer verdens største land

- Der er 8.000 km fra de to yderligste punkter øst-vest og landet strækker sig over 11 tidszoner

- 78 procent af Ruslands befolkning på i alt 142 millioner bor i den europæiske del vest for Ural. Kun 22 procent bebor det mægtige Sibirien

- Det opdyrkede areal i Rusland er i øjeblikket 1.237.294 kvadratkilometer, som gør det til det fjerde største landbrugsland i verden

- Landet og ikke mindst det statsejede landbrug faldt i et totalt kaos efter Sovjetunionens kollaps i 1992 og frem til 1999. Meget areal blev opgivet at dyrke og ligger stadig sådan

- Fra 1999 til 2009 begyndte russisk landbrug at komme op i produktion igen, og Rusland skiftede fra at være importør af korn til at begynde korneksport

- I dag er Rusland verdens tredjestørste korneksportør efter EU og USA

- Produktionen af kød er vokset fra 6.813.000 tons i 1999 til 9.331.000 tons i 2008

- I 2017 var der 6.7 millioner malkekøer i Rusland, der producerede 17 millioner tons mælk årligt

- Antallet af familielandbrug med 15-50 malkekøer var i 2017 omkring 24.000 landbrug, mens der var omkring 8.000 større malkekvægfarme med mellem 300 og 8.000 malkekøer

- Omkring 20 malkekvægfarme har i dag mellem 4.000 og 20.000 malkekøer

Læs også