- En stor kløverandel i græsmarken er positivt for mælkeydelsen. Derfor er det alt andet lige værd at jagte en god kløverandel, konstaterede Agri Nords planteavlskonsulent Martin Ringsing forleden på Agri Nord Kongres.

- Men det er også tydeligt, at når man hælder kvælstof ud på marken, går det ud over kløverandelen, lød det fra konsulenten, der havde undersøgelser med, hvor man over de sidste to år har undersøgt handelsgødnings effekt på kløverandelen i forhold til kvæggylle.

- Man har ikke tidligere undersøgt forskellen på at bringe gylle eller kun handelsgødning ud i kløvergræsset, så det har været interessant at følge. Vi har fået syn for, at der hvor man har bragt store andele gylle ud, er det også gået ud over kløverandelen, men det er ikke gået nær så hurtigt som der, hvor man kun har gødet med handelsgødning. Samtidig har vi kunnet konstatere, at udbyttet af foderenheder og protein er det samme eller højere, når en del af kvælstoffet kommer fra gylle, fortalte Martin Ringsing, der også er blevet bekræftet i, at rødkløver tåler mere kvælstof end hvidkløver.

- Rødkløver har også vist de bedste udbytter i forsøgene, men man skal til gengæld virkelig kende sin besøgelsestid, når slættene skal tages. Ellers kan man ganske enkelt også gå efter et rent kvieslæt i tredje slæt, fordi det er svært at holde kvaliteten.

 Gødsk efter kløverandel

Mens sammenhængen mellem kløverandel og mælkeydelse burde være et stærkt incitament til at dyrke markerne på kløverets præmisser, kunne Martin Ringsing også fortælle, at man ved at gødske efter kløverandelen vil opnå mindst samme eller højere økonomisk udbytte end ved blot at gødske efter normen.

- Vi skal bruge den viden, vi har til at optimere kvælstoftildelingen. Så gruppér markerne efter kløverandel og gødsk ud fra det, inden i så i sidste brugsår åbner for kvælstofposen og gøder med alt det, I har til rådighed, lød det fra planteavlskonsulenten, der rådede landmændene til altid at bringe mindst to gange 30 tons gylle ud på markerne.

Planter