Slut på Høst Tour 2023: Det har vi lært af høsten på Sjælland, Fyn og øerne

Besværligt og store forskelle.

Det er to betegnelser, som Thomas Birger Jensen, markedschef for Sjælland, vil sætte på 2023-høsten.

- Forskelle som for eksempel i landsdele, hvor Fyn, Sydhavsøerne og Vestsjælland fik relativt hurtigt færdighøstet, mens Østsjælland og Nordsjælland endnu mangler en del – visse steder til tre-fire dages høst endnu.

Nord- og Østsjælland har samtidig været ramt af hagl- og stormskader, der har givet betydeligt dryssespild i mange marker.

- Forskelle også i de mange vårsædsmarker med grønskud, som har været denne høsts store udfordring.

Skårlægning kom ind

Hvor vintersæd som vinterbyg, rug, vinterraps og de fleste steder også vinterhvede har givet stort set middeludbytter – nok lidt under middel men faktisk bedre end frygtet ved høststart - så er vårsæd næsten overalt fra dårligt til katastrofal i udbytte.

- Og meget vårbyg er høstet med høje vandprocenter på grund af de mange grønskud.

Skårlægning af vårbyg har været en for mange ny metode som alternativ til nedvisning med glyphosat, som snart ikke længere er tilladt.

- En hel del her i det østlige Danmark har skårlagt vårbyg og ladet det ligge tre til fem dage på skår med OK resultat. Det er gået forbavsende godt trods bygevejret. Andre har opgivet maltbyggen og nedvisnet for overhovedet at få noget høstet.

Det sidste har været håndteret på forskellige måder fra de forskellige firmaer.

Proteinindholdet i vårbyg har ligget højt og i mange tilfælde for højt til at blive godkendt til maltbyg.

- Manglen på maltbyg har derfor givet behov for at hæve grænsen for højeste proteinindhold til 12 procent, og det har reddet en del vårbyg fra at blive afregnet som foderbyg.

Anden vårsæd som havre og vårhvede står endnu uhøstet flere steder i Østdanmark.

- Der er ikke ret mange hektar med disse kornarter, og de først høstede er også med lave udbytter.

Lang vækstsæson godt

Netop i år har en lang vækstsæson været særlig godt for udbyttet.

Derfor blev den efterårssåede vårbyg ekstra interessant og tilsyneladende en god mulighed for at forlænge vækstsæsonen.

- Man skal naturligvis være bevist om risikoen for skader fra en hård vinter, påpeger Thomas Jensen, der ellers kun får positive meldinger fra malterierne om at aftage efterårssået vårbyg.

En lang vækstsæson og dermed bedre udbytte er også set i de tidligt såede vårbygmarker, ved sene sorter og i områder med generel senere modning. Her har juli-regnen nået at gavne udbyttet.

- I år har et godt og ensartet såbed i vårbyg virkelig vist sig vigtigt for at undgå uensartet modning. Såbedet er meget afgørende for fremspiring, grønskud og dermed kvaliteten.

Pas på korn på lager

Én ting står særlig klart efter denne besværlige høst, vurderer Thomas Jensen.

- Man skal ikke gå og vente på bedre vejr. Høst første gang det er muligt - også selv om vandprocenten er lidt høj, og forholdene ikke helt optimale.

- Men mange har måttet springe rundt mellem afgrøderne for at prioritere de afgrøder, der mindst kunne vente – når der endelig kunne høstes på grund af vejret.

Opgaven nu bliver at styre det høstede korn og raps, der er kommet ind med måske høje vandprocenter.

- Lagrene kræver ekstra opmærksomhed efter en høst som i år, slutter Thomas Jensen.