– Hvis vejret ellers holder, så bliver det spinathøst i de næste 12-16 dage, lød det fra frøavlskonsulent hos Jensen Seeds i Birkum, Per Funch Clausen, da han på en varm og solrig mandag i sidste uge selv fik taget sine egne seks hektar af specialafgrøden i Fuglsbølle på Langeland.

Udbytter var endnu for tidligt at spå om, men specialisten i specialfrø lægger ikke skjul på, at den fornuftige vækstsæson ser ud til at kvittere med normaludbytter på omkring 100 procent.

Det vil sige i spinat et gennemsnit på omkring 22.500 kroner pr. hektar brutto, afhængig af sorten og den kontraktpris, der er indgået på forhånd.

Tidlig høst

Ifølge Per Funch Clausen er høsttidspunktet generelt lidt tidligere i år end i normalår, men det gælder stadig om at have is i maven og ikke gå i gang for tidligt, råder han.

- Vejrudsigten kan give kriller i maven, men man skal passe på ikke at tabe udbytte ved at høste for tidligt, lyder opfordringen fra Per Funch Clausen, der forklarer nærmere, at afgrøden er høstklar, når frøene ikke længere er grønne, men derimod brune og hårde.

Desuden skal vandprocenten helst ned på 14-15 procent vand og gerne længere ned, når mejetærskeren startes op, da det ellers er tegn på, at spinaten endnu ikke er moden. På egne marker høster han helst ikke med mere end 14,5 procent vand fra marken, idet 14-15 procent vand i spinat svarer til 18-19 procent i hvede.

- Vent også med at slå snitteren til i mejetærskeren, før der er kørt de første 50 meter ved opstart, og tjek så om frøet er tærsket ordentligt af halmen. Sidder der stadig frø, er det også et tegn på, at afgrøden endnu ikke er høstmoden.

Start blæseren

Per Funch Clausen anbefaler også, at blæseren næsten startes op på lageret, inden høstdagen er omme.

- Det skal have kold luft i de første dage, uanset høstvejret, og er der derefter behov for tørring, så skal det have varme og tørres færdig med det samme, så det kommer ned under de 11 procent vand. Ellers vil det slå sig.

Desuden lyder anbefalingen, at man benytter lejligheden til at få spinaten kølet ned, når der derefter kommer et par kolde timer.

Rettidig omhu

Generelt er spinat i sædskiftet ikke en afgrøde for enhver planteavler, lyder det samstemmende fra spinatavleren og Jesper Møller Hansen fra Torpe Møllegård, der i år høster specialafgrøderne for Per Funch Clausen med sin New Holland TX66.

- Spinat i markplanen kræver først og fremmest stor interesse. Der skal fuld fokus til, for det er ikke en afgrøde, der passer sig selv, understreger de to erfarne avlere, der er enige om, at ferie og familiefester skal komme i anden række, hvis afgrøden skal lykkes.

Det, der især kræver rettidig omhu, er ukrudtssprøjtningerne, men også de svampesprøjtninger, der skal til, og som særligt i år har været påkrævet. Allerede når de første pollen flyver fra hanplanterne, skal der sættes ind med sprøjten, og igennem strækningsfasen kan man være nede på 10 dage imellem sprøjtningerne.

- I år har vi generelt været oppe på 5-6 behandlinger, og folk har også været flinke til at få passet sprøjtearbejdet i år. Det kan dog heller ikke betale sig at spare, hverken i antal behandlinger eller i dosering.

Fløden til kaffen

Per Funch Clausen lægger ikke skjul på, at der er tale om en højværdiafgrøde, der for den passionerede er sjov at have i sædskiftet.

- For planteavleren er det lidt som fløden til kaffen, når det går fornuftigt. Man får måske nok flere chancer for at udføre opgaverne rettidigt, men kun én gang pr.  vækstsæson, hvor det kan gøres fuldstændig optimalt. Alligevel vil der være år, hvor det ikke lykkedes, så man skal se spinatavl over et 5-årigt gennemsnit.

Der er dermed tale om en følsom afgrøde, hvor det også kan gå galt, som vi oplevede det i tørken sidste år.

- 2018 er det værste år, jeg nogensinde har oplevet – og det er 30 år nu, bemærker Per Funch Clausen.

Med de få gange med den helt store »lottogevinst« i spinaten skal man også huske på, at spinat er bedst det første år på jomfruelig jord. Siden skal der gå seks år, før der igen er spinat på samme areal. Går der fusarium i afgrøden, går der 20 år, før man kan forsøge sig på arealet igen.

Stigende areal

Per Funch Clausen kører for Jensen Seeds rundt på hele Fyn, men kommer også rundt i det øvrige Danmark flere uger af vækstsæsonen, når udenlandske kunder vil rundt for at se markerne ude i landet.

Der har i de senere år været et stadigt stigende forbrug af spinat på verdensplan, og i år er der et rekordstort areal med spinat på kontrakt til Jensen Seeds.

- I år får vi et kæmpe areal og med det gode udbytte, som det tegner til, er det formentlig ikke alle avlere, der kan få deres ønsker opfyldt til næste år, vurderer Per Funch Clausen ud fra takterne i de foreløbige høstdage.

Omhyggeligt arbejde

Der stilles krav til arealerne til specialafgrøder. Først og fremmest er det altid bedst, når det er jomfruelig jord, ligesom et rapsfrit sædskifte også er nemmere at have med at gøre. Markerne skal også være rene – særligt hvidmelet gåsefod er noget af det, der er sværest at have med at gøre.

Avlerne skal ligeledes være omhyggelige med arbejdet i marken. Når pollen er helt væk fra hanlinjen, fjernes de, og her skal der være stor fokus på, at der ikke kommer hanfrø over i hunlinjen, da det kan kassere et helt parti.

- Ligger hanplanterne væltet over i hunlinjen, må de fjernes med en fork, og er det sket i udpræget grad, må en ekstra række i hunlinjen kasseres, påpeger Per Funch Clausen.

Øvrige specialiteter

Spinat er en rigtig god forfrugt til hvede, og her kan der både spares tid og penge ved at så direkte.

- Pløjning efter spinat er unødvendig. Jorden skal blot harves over et par gange, og der er klar til at så direkte. Den øverlige harvning giver et godt såbed.

Udover spinat har Per Funch Clausen også høstet purløg, hvor bestøvningen har været fin, og udbyttet tegner fornuftigt. Desuden nærmer sig høsten af karse, der på tidspunktet, hvor LandbrugFyn var forbi, ventes skårlagt omkring 1. august.

- Derudover er der rundt på Fyn blandt andet høstet timian, samt kørvel, der dog desværre et par steder har skuffet lidt. Dels på grund af jordsvamp og et andet sted med for lidt frø, der muligvis skyldes sen nattefrost, vurderer Per Funch Clausen, hvis høstsæson i havefrø på ejendommen på Langeland strækker sig langt hen i efteråret med blandt andet morgenfrue i september og persille midt i oktober.

 

Planter