Den kendte indsamlingskampagne »Støt Brysterne« får ikke længere 50 øre pr. kilo kartofler solgt af den store producent Lammefjordens Grøntsagslaug.
Efter mere end ti års samarbejde har Kræftens Bekæmpelse valgt at stoppe sin økonomiske støtte fra salget af konventionelle kartofler fra Lammefjordens Grøntsagslaug, skriver Gylle.dk i en pressemeddelelse.
Organisationen har siden januar overvejet fortsættelsen af samarbejdet, men besluttede i august 2024 at afbryde det, delvist på baggrund af en anmeldelse til Forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring.
Kritikken har især fokuseret på brugen af pesticider – blandt andet Fenix – som ifølge Gylle.dk mistænkes for at være kræftfremkaldende.
Selvom tidligere udtalelser fra Kræftens Bekæmpelse lyder, at man kan reducere risikoen for kræft, ligegyldigt om man spiser konventionelle eller økologiske grøntsager, så ønsker Kræftens Bekæmpelse ifølge mediet ikke længere at associeres med produkter, der indebærer kræftrisici.