Pesticidbelastningen på golfbaner er faldet markant

Det samlede forbrug af pesticider, og pesticidernes samlede belastning, på danske golfbaner har været faldende siden 2013. De seneste tal for 2023 viser, at belastningen er faldet med 39 procent siden 2022, oplyser Miljøstyrelsen.

For 2023 har Miljøstyrelsen modtaget indberetning om pesticidforbruget for 172 golfbaner, heraf havde ca. hver sjette golfbane ikke anvendt pesticider. Dertil kommer eventuelle andre golfbaner, der ikke har brugt pesticider i 2023, og som i overensstemmelse med reglerne har valgt ikke at indberette et nul-forbrug.

Selv om de fleste danske golfbaner altså stadig benytter pesticider til bekæmpelse af ukrudt, insekter og svampesygdomme, har den samlede pesticidbelastning på de danske golfbaner været faldende gennem 11 år.

I 2023 var den samlede belastning således på et niveau svarende til 5 procent af niveauet i 2013.

Læs også