Professorer: De lokale treparter kan godt lykkes
Trods kritik fra forskerkolleger og pres fra borgmestre ser professorerne Eva Sørensen og Jacob Torfing store muligheder i de lokale grønne treparter. Minister Jeppe Bruus (S) kalder ifølge Altinget projektet Danmarks største samarbejdsøvelse.
Mens professorerne Stiig Markager og Jørgen E. Olesen har advaret om, at de lokale grønne treparter kan ende som ineffektive »bureaukratiske kaffeklubber«, er andre mere optimistiske. Foto: Colourbox
De 23 lokale grønne treparter, som skal udtage lavbundsjorde og omlægge landbrugsarealer til natur og skov, har fået en hård modtagelse af flere fagfolk. Professorerne Stiig Markager og Jørgen E. Olesen har advaret om, at initiativet kan ende som ineffektive »bureaukratiske kaffeklubber«.
Men deres forskerkolleger Eva Sørensen og Jacob Torfing fra Roskilde Universitet er uenige. I en kommentar i Altinget argumenterer de for, at de lokale treparter har gode forudsætninger for at lykkes – blandt andet fordi strukturen bag projektet følger principper fra nobelprismodtager Elinor Ostroms forskning i lokal, frivillig problemløsning.
- De er geografisk afgrænsede, fleksible i deres virkemidler og bygger på lokal inddragelse – præcis som Ostrom anbefaler, skriver de.
- Det er Danmarks største samarbejdsøvelse
Jeppe Bruus (S), grøn trepartsminister - i Altinget
Økonomiske interesser
De lokale treparter har til opgave at udtage 140.000 hektar lavbundsjord frem mod 2030 og omlægge 250.000 hektar til skov over 20 år – alt sammen baseret på frivillige aftaler. Landmænd kan tilbydes kompensation eller erstatningsjord, men hvis de takker nej, kan CO₂- og kvælstofafgifter gøre det økonomisk ufordelagtigt at beholde jorden.
Ifølge Eva Sørensen og Jacob Torfing har landmænd ikke kun økonomisk interesse i en god pris – de har også interesse i stabile rammer, færre uforudsigelige reguleringer og muligheden for at forme løsninger, de kan stå inde for.
Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S), anerkender i et interview med Altinget, at projektet er ambitiøst – men han deler optimismen.
- Det er Danmarks største samarbejdsøvelse, siger han. Han glæder sig over, at der har været kamp om pladserne i treparterne og tror på, at rammerne er på plads, selvom flere borgmestre har kaldt tidsplanen »useriøs«.
- Vi har lavet en meget klar aftale med KL (Kommunernes Landsforening, red.). Jeg er tryg ved, at vi i fællesskab kommer til at løse opgaven, siger han til mediet.
Nyt IT-system
Ministerens vigtigste fokus nu er, at treparterne når deres kvælstof- og arealmål i tide – og at et nyt statsligt IT-system til arealomlægning fungerer. Samtidig arbejder han på en ny reguleringsmodel for kvælstof og bedre målretning af EU-midler.
Ifølge Eva Sørensen og Jacob Torfing understøttes projektet både af økonomiske incitamenter, politisk pres og en struktur, der tillader lokal tilpasning og konflikthåndtering.
- Der er for os at se ingen grund til at male fanden på væggen, slutter de.
