Flere byder ind på kvælstofindsats
Nye tal fra Mars-databasen viser, at landmænd ikke kun melder arealer ind til klima-lavbund, men også til vådområder, der skal reducere kvælstofudledningen.
Der er udsigt til langt flere vådområder i Danmark i fremtiden. De skal hjælpe med at sænke udledningerne af kvælstof og bidrage til god økologisk tilstand i vandmiljøet herhjemme. Arkivfoto
Der har ofte været bekymring om, hvorvidt landbruget ville byde ind på projekter, der kan sænke udledningen af kvælstof. Men noget tyder på, at der er pæn interesse for at gøre en indsats på området.
- Vi har kendt det her problem siden midten af 80'erne. Vi har vidst, hvor omfattende det var siden nullerne, men man har ikke gjort noget. I perioder har man endda gjort det modsatte, altså øget kvælstoftilførslerne til markerne.
Ordene stammer fra havbiolog Stiig Markager, og er sagt til DR Nyheder i 2024.
Markagers udtalelse handler om landbrugets indsats for at sænke udledningerne af kvælstof til havmiljø. Og selv om trepartsaftalen har øget både pisk og gulerod i forhold til at skabe god økologisk tilstand i vandmiljøet herhjemme, har der ofte været rejst tvivl om, hvorvidt dansk landbrug var klar til at levere på området.
Rykker også på kvælstof
Men der er pæn aktivitet, hvis man lægger vejen forbi den såkaldte Mars-database, hvor lokale treparter kan tegne projekter ind, der gavner både i forhold til klima-lavbundsarealer, skovrejsning og på kvælstofindsatsen.
Senest er en række kvælstofvådområder blevet tegnet ind i databasen, men udover de 3.198 tons kvælstofpotentiale ud af kravet på 12.776 tons i trepartsloven, der er på vej igennem de administrative led, er der flere projekter på vej.
Et af dem er i Vejen, fortæller Vagn Sørensen (V), der er formand for treparten, til Jydske Vestkysten.
- Alene i Vejen Kommune har 2.000 lodsejere fået brev om, at vi gerne vil inddrage deres jord i den grønne trepart, og der har været stor interesse for at være med, siger han.
Tager tørvejord ud
Et af de projekter, man undersøger lokalt, er ved den såkaldte Nørremose, som består af gammel tørvejord med højt kulstofindhold, altså netop den type arealer, der er i fokus i den grønne omstilling.
- Det er gammel tørvejord, og derfor er der meget kulstof bundet i jorden. Det er i det hele taget den slags jorde, vi går meget efter, siger Vagn Sørensen til avisen.
For Ho Bugt, der også ligger under administrationen ved treparten i Vejen, er ambitionen at reducere kvælstoftilførslen fra landbruget med 2.000 ton.
Samlet set er der nu tegnet 1.058 trepartsprojekter ind i Mars-databasen, hvoraf over halvdelen enten er anlagt eller har fået etableringstilsagn. Heraf tegner lavbundsindsatsen på 74.406 hektar ud af de krævede 140.000 hektar, mens skovrejsningsindsatsen dækker små 2.000 ud af kravet på 250.000 hektar.
