Ny ordning til udtagning af lavbundsjorde skal være hurtig og simpel
Tidligere tider har vist, at det kan tage årevis at gennemføre lavbundsprojekter. I en ny ordning fra Miljøstyrelsen, der åbner 1. februar, bør projekterne dog kunne gennemføres hurtigere.
Miljøstyrelsen åbner ordning til udtagning af lavbundsjorde, hvor landmanden beholder ejerskabet af jorden, men får kompensation via et engangsbeløb for at gøre marker permanent våde.
En af de store ordninger til udtagning af lavbundsjorde som skal bidrage til, at landbruget reducerer sin udledning af drivhusgasser, åbner 1. februar.
Der er tale om Miljøstyrelsens ordning, som der sidste år blev afsat 255,3 millioner kroner til frem til 2022. Ordningen er en del af udmøntningen af de i alt 2 milliarder kroner over 10 år, som der i Finansloven for 2020 blev sat af til jordudtagning. Politikerne skal senere mødes for at aftale, hvordan ordningerne skal se ud fra 2023 og frem.
Fra Miljøstyrelsen lyder det, at den kommende lavbundsordning, som bliver lanceret lige om lidt, er nyskabende, da den bliver gjort mere simpel end tidligere ordninger har været. Blandt andet kan lodsejere nu gennemføre lavbundsprojekter uden at skulle involvere sin kommune, som det har været nødvendigt tidligere. Desuden kan man nu modtage kompensationen som et engangsbeløb.
Til Effektivt Landbrug forklarer kontorchef Bettina Helle Jensen om forsimplingen:
- Minimumskravet er 10 hektar, men en enkelt lodsejer, der har nogle marker på lavbundsjord, som han ønsker at tage ud af drift, skal ikke længere igennem sin kommune. I princippet behøver lodsejeren i nogle tilfælde altså ikke blive enige med andre, siger hun og understreger, at muligheden i den nye ordning stadig er til stede for, at man kan gå sammen flere landmænd, og gå via sin kommune om lavbundsprojekter.
Det vil blandt andet være nødvendigt, hvis der er tale om større projekter.
I den nye ordning kan lodsejeren få op til 86.000 kroner i tilskud for hver hektar lavbundsjord, man tager ud af drift. Tilskuddet dækker engangskompensation, anlæg og projektering, lyder det fra kontorchefen:
- I eksisterende ordninger skal du søge om kompensationen en gang om året i 20 år. Her får du den hele pose penge på en gang, siger Bettina Helle Jensen.
Miljøstyrelsen har lavet en video, der forklarer om den nye ordning.
Man ejer stadig jorden
Der har gennem de seneste år været flere historier fremme om lavbundsprojekter, som har taget mange år at gennemføre. I Landbrug & Fødevarer, som er stor fortaler for udtagning af lavbundsjorde, har der sidste år lydt bekymring over, at landbruget om tre-fire år kommer til at modtage kritik for, at der ikke er taget flere lavbundsjorde ud, end der på det tidspunkt er, fordi projekterne er så langsommelige at gennemføre.
Til spørgsmålet om den nye ordning fra Miljøstyrelsen gør projekterne hurtigere at gennemføre, lyder det fra Bettina Helle Jensen:
- Det håber vi på. Som noget nyt søger man en gang til hele projektet. Altså både forundersøgelsen og så selve gennemførelsen. Så vi håber på, at det kommer til at gå lidt hurtigere. I vores nye ordning lægger vi også op til, man beholder jorden, som lodsejere. Der er altså ikke tale om jordfordeling og køb og salg i ordningen.
- Den her ordning handler altså om, at du som landmand tager noget jord ud af drift, som du selv beholder, og det får du kompensation for. Det gør processen alt andet lige lidt hurtigere, siger Bettina Helle Jensen.
Hun forklarer, at Miljøstyrelsen efter ansøgningsrunden vurderer de enkelte projekter ud fra, hvor mange point de scorer på en række parametre. Eksempelvis om der er synergi i forhold til biodiversitet også ved projekterne.
Håber på stor interesse
Fra Landbrug & Fødevarer har det længe lydt, at landmændene står i kø for at tage jord ud af drift. I Miljøstyrelsen lyder det, at man ikke kan sætte nogle tal på, hvor stor interessen er iblandt landmændene for at søge ordningen.
- Vi håber og tror, at interessen er stor blandt landmændene i at byde ind i den her klimadagsorden, siger hun.
For at kunne søge tilskud under Miljøstyrelsens lavbundsordning skal mere end 60 procent af landbrugsjorden have et kulstofindhold over seks procent.
Projekter bliver prioriteret ekstra højt, hvis de ligger i et Natura 2000-område, eller indeholder et vandløb med indsatsbehov. Også Naturstyrelsen har en ordning til udtagning af lavbundsjorde. Her blev der i efteråret afsat 329 millioner kroner frem til 2022. Landbrugsstyrelsen har også ordning omkring multifunktionel jordfordeling, som også indeholder projekter omkring lavbundsjorde.
Se din jord på kort
Miljøstyrelsen har lavet et kort, som viser, hvor de kulstofrige jorde befinder sig. Kortet kan også ses her, hvor der kan zoomes ind.
https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/klima-lavbund/
