Landmænd vil belønnes for deres klimaindsats

Landmændene skal belønnes for det, de bidrager med i form af biomasse, CO2-lagring i jord og massive reduktioner lige fra jord til bord.

Sådan lyder det samstemmende fra formændene i seks foreninger i landbruget i forbindelse med, at Skatteministeriet har igangsat et arbejde med at udforme en CO2-afgift i Danmark.

- Vi skal have sikret landmandens værdier, så han bliver godskrevet de klimareduktioner, der sker på gården i forbindelse med afgasning. Det er vigtigt, at vi gør den grønne omstilling til en forretning for landmanden, siger Gitte Grønbæk, der er direktør i Landbrugets Biomasseleverandører (LBBL), som er en af de seks foreninger.

Hun peger på, at biomasseleverandørerne i årevis har set til, hvordan deres biogasanlæg har indkasseret hele klimagevinsten, og i dag sælger CO2-kvoter for store beløb.

Forventer negativ CO2-afgift

Også Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i DanmarK (FRDK) forventer, at landmændenes klimabidrag, som foreslået af Klimarådet, bliver godskrevet med en negativ CO2-afgift.

Foreningen henviser til, at de pløjefri landmænd lagrer op til 2,4 ton CO2-ækvivalenter pr. hektar.

- Det er en meget lavthængende frugt at lagre mest muligt CO2 i vores landbrugsjord, som dermed bliver mere klimarobust, får langt større biodiversitet, mindre erosion og udvaskning af kvælstof for blot at nævne nogle af fordelene, som samfundet også forventer af os, siger Henrik Terp, der er formand for FRDK.

Budskabet om, at landmændene i højere grad skal belønnes for deres klimaindsats, bakkes op af fire andre foreninger – LandboSyd, Nordsjællands Landboforening, Agri Nord og Sønderjysk Familielandbrug. De peger på, at potentialet er ganske stort.

- Vi kan også sælge biomasse, så vi bliver en del af løsningen og ikke problemet, siger Carl Christian Pedersen, der er formand for Agri Nord.

Forbrugerne bør også betale

Ifølge en pressemeddelelse, som de seks foreninger, har sendt ud, optager eksempelvis en hvedemark 18 ton CO2 pr. hektar, hvoraf en del kan tilbageholdes i jorden med conservation agriculture.

En del af den optagede CO2 indgår igen i kredsløbet, når forbrugerne spiser fødevarerne eller har madspild. Alene danskerne udånder således omkring to millioner ton CO2 om året.

- Vi finder det derfor fair, at forbrugerne pålægges en del af afgiften, siger Lars Jonsson, der er formand for Nordsjællands Landboforening.

Et af de store faremomenter er ifølge de seks foreninger, at Danmark indfører en CO2-afgift, og nabolande eller andre lande, Danmark handler med, ikke gør.

- Det vil jo være helt enormt konkurrenceforvridende, hvis Danmark vælger at gå national enegang på det punkt, siger Henrik Jessen, der er formand for LandboSyd.

De seks foreninger er enige om at kræve samme vilkår som i de øvrige EU-lande, klimagevinst for biomasse til alle formål og negativ afgift for CO2-lagring i markerne. Desuden bør forbrugerne betale mere for klimavenlige fødevarer.

Tiltag allerede lavet

Derudover opfordrer foreningerne til, at landmændene kompenseres for de tiltag, de allerede har gjort. Hvis eksempelvis en landmand allerede har reduceret sit CO2-aftryk ved enten at levere til biogas eller dyrke sin jord pløjefrit, er det ifølge de seks foreninger helt urimeligt at stille samme reduktionskrav som til andre, der intet har gjort.

- Sker det, risikerer vi, at pløjefri landmænd pløjer deres jord for at undgå at blive straffet, fordi de allerede har været klimarigtige i en årrække. Det vil være et tilbageskridt, som ingen ønsker, siger Henrik Terp.

De seks foreninger repræsenterer omkring 4.600 medlemmer.

Flere danske forskere er positive over for conservation agriculture, som FRDK forsøger at udbrede, men vurderer, at dyrkningssystemets potentiale for CO2-lagring ikke er nær så høj i Danmark som mange steder i udlandet. Men »hvis landmændene kan score lidt ekstra gevinst, skal de da gøre det«, lyder det fra sektionsleder og professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet i et interview med AgriWatch.