Klimafarvel til mælk?

Årets fynske klimafolkemøde i Middelfart bød på mange gæster og mange debatter. En af dem omhandlede mejerisektorens fremtid. Og her var uenigheden stor blandt paneldeltagerne.

Årets Klimafolkemøde i Middelfart bød blandt andet på en debat om fremtidens produktion af mejeriprodukter. Paneldeltagerne var fra venstre Michael Madsen, Concito, Merete Myrup, Mejeriforeningen, Marie Bjerre, klima- og bæredygtighedsordfører, Venstre, Niels Skovgaard, formand for Landboungdom og Carl Valentin miljø- og fødevareordfører, SF.

Mejeri er en stor del af den danske madkultur og tradition, samt årsag til beskæftigelse og vækst i Danmark. Derfor blev det på årets Klimafolkemøde i Middelfart, der løb af stablen i forrige uge, blandt andet diskuteret hvordan og hvorvidt mejerisektoren kan have en rolle i et bæredygtigt samfund og hvorvidt mejeriprodukter skal indgå som en bæredygtig del af vores kost også i fremtiden.

Til at diskutere emnet var indbudt et panel bestående af formand for Landboungdom Niels Skovgaard og ordførere for henholdsvis SF og Venstre, Carl Valentin og Marie Bjerre. Mejeriforeningen var repræsenteret ved Merete Myrup og tænketanken Concito ved Michael Madsen. Og allerede fra start var der uenighed om, hvorvidt der i fremtiden vil være mejeriprodukter på danskerne spiseborde.

Mælk fra fabrik

- Jeg tror, jeg kommer til at spise mejeriprodukter om 10 år, der er produceret på en fabrik. Det vil ikke være fra en ko. Jeg vil formentlig også spise en del sojayoghurt og drikke havremælk, lød det fra SF’s Carl Valentin, der fremhævede, at der på 10 kvadratmeter produceres en liter traditionel komælk og mellem 10 og 20 liter plantedrik.

Venstres Marie Bjerre var uenig og mente, at hun helt bestemt ville både drikke mælk og spise yoghurt og ost om 10 år, og fremhævede det som en vigtig ernæringsmæssig del af hendes kost.

- Det er klart, at der er et klimaaftryk på mejeriprodukter, som vi er bevidste om, så jeg ser for mig, at vi kommer til at ændre vores kostmønster. Vi kommer til at spise lidt mindre, men jeg tror ikke på, at vi har udviklet alternativer til mejeriprodukter om 10 år.

Både/og - ikke bare enten/eller

Niels Skovgaard fra Landboungdom supplerede ved at istemme sig glæden ved at spise ost og drikke mælk.

- Men jeg er meget åben over for alternativer. Jeg tror ikke, den er så opdelt. Jeg tror, den er både/og og ikke bare enten/eller.

- Isoleret set har mejerisektoren en afgørende rolle – især ud fra to perspektiver. Der er det lokale og nære her i Danmark, hvor vi kommer til at spise færre mejeriprodukter og mindre kød. Og så er der det globale, hvor vi bliver nødt til at tage et ansvar. Vi er førende i at producere og skal skabe en mere bæredygtig mejerisektor, hvor vi kan eksportere produkter og viden. Det er det, der kan forandre verden. Vi skal ikke isolere os selv og drikke mindre mælk. Vi skal bruge vores viden og sende både den og mælken ud i verden, lød det.

Blandt de bedste i verden

Mejeriforeningen bakkede op og konkluderede, at danske landmænd producerer mælk med et meget lavere aftryk, end man gør mange andre steder.

- Det giver langt bedre mening, at vi sælger vores produkter, end at andre lande går i gang med at producere med et større klimaaftryk, sagde Merete Myrup og fremhævede, at man løbende arbejder med at forbedre aftrykket blandt andet gennem foder og avlsmæssigt.

- Danmark er et foregangsland. Både inden for mejerisektoren og inden for fremtidens produktion af plantebaserede produkter. Men vi skal skabe ordentlige vilkår for, at der kan arbejdes den vej, lød det fra Venstres Marie Bjerre.

CO2 afgift eller ej

Her kom paneldeltagerne blandt andet ind på den mulige CO2 afgift, som SF er klar fortaler for, og Venstre er i mod.

- Vi skal have en høj ensartet CO2 afgift. Man skal betale for det, man forurener. Bliver det ikke sådan, så frygter jeg, at vi har en sektor, der ikke kommer til at se den forandring, der er på vej og ikke handler på det, sagde SF’s Carl Valentin med henvisning til fremtidens øgede efterspørgsel på plantebaserede fødevarer.

Marie Bjerre fra Venstre fokuserede mere på det personlige ansvar.

- Den grønne omstilling kræver, at man har et personligt ansvar. Det giver opbakning, at den enkelte kan se en værdi af, at man eksempelvis spiser mere klimavenligt. Strukturelt skal vi have skabte en incitamentsafgift frem for en CO2 afgift. Det skal kunne betale sig at producere med et lavt CO2 aftryk. Gulerod frem for pisk, lød det.

Landboungdoms Niels Skovgaard tror heller ikke på en ensrettet CO2 afgift.

- Det kræver kapital at ændre 100 års omstilling på måske bare fem til 10 år. Vi skal bruge kapital til at udvikle grønne løsninger. Hver gang vi trækker penge ud, er det penge vi kunne bruge til at udvikle grønne løsninger.

Succesfuldt folkemøde

Klimafolkemødet er en tilbagevendende begivenhed, der de senere år har vokset sig større for hvert år. Således også denne gang, hvor hele 21.000 besøgende lagde vejen forbi de mange boder og debattelte i Middelfart. Næste år finder mødet sted fra den 31. august til den 2. september.

Læs også