L&F glæder sig over, at der ikke er fastsat specifikke reduktionsmål for landbruget og andre sektorer i aftale omkring ny klimalov.
Den brede politiske aftale om en ny klimalov faldt fredag aften på plads. Med den nye klimalov vil den til enhver tid siddende regering være forpligtet til at sikre virkeliggørelsen af 70 procent-målet i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Bag aftalen står 167 ud af Folketingets 179 mandater.
Den politiske aftale indeholder ingen konkrete initiativer. Først til næste år begynder arbejdet på Christiansborg med en klimahandlingsplan, hvor man skal finde ud af, hvordan man så når målet om 70 procents reduktion inden 2030.
Glæder sig over ingen specifikke mål
Hos Landbrug & Fødevarer glæder man sig over, at den politiske aftale om den nye klimalov ikke stiller rigide krav til specifikke sektorer.
- Vi glæder os over den afbalancerede brede aftale om den nye klimalov og ser frem til at blive inddraget i implementeringen. Vi arbejder allerede på højtryk for at nå vores vision om et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050, siger Anne Arhnung, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.
Hun fortsætter:
- For Landbrug & Fødevarer har det været meget vigtigt, at man har lyttet til Klimarådet og os, og at man ikke har fastsat sektorspecifikke mål, herunder et sektormål for landbruget. Lige nu har vi ikke et dækkende fagligt grundlag for at vurdere effekten af de forskellige klimaindsatser, og vi risikerer derfor at satse på de forkerte klimavirkemidler.
- Der er brug for fleksibilitet, så vi kan tilpasse udviklingen i takt med, at vi opsamler viden og får nye forskningsresultater. Sådan opnår vi den mest effektive indsats til gavn for både klimaet og samfundsøkonomien, siger Anne Arhnung.
I det hele taget er der, ifølge Landbrug & Fødevarer, flere gode elementer i klimaloven. Blandt andet partnerskaberne, hvor Danish Crown-direktør Jais Valeur er udpeget som formand for fødevaresektoren, et klima dialogforum hvor repræsentanter fra blandt andet brancheorganisationer, tænketanke og grønne organisationer skal komme med input til Klimarådet samt et globalt fokus i klimaloven.
- Dansk landbrug er i konkurrence med hele verden. Derfor er det særligt vigtigt, at vi undgår en dansk enegang. Danmark står for under en procent af verdens udledninger, og det er derfor helt essentielt, at vi løser klimakrisen på internationalt niveau, siger Anne Arhnung.
Undgå dansk enegang
Fra Landbrug & Fødevarer mener man, at EU skal forpligtes til et højere klimamål frem mod 2030 for at undgå dansk enegang.
- Derudover er det vigtigt, at de nationale indsatser vurderes i forhold til en international effekt. Et dansk tiltag kan for eksempel have en lille national effekt på reduktion i udledningerne, men til gengæld have en stor global effekt, hvis tiltaget udbredes til andre lande. Det perspektiv skal medtages, når der iværksættes klimatiltag. Klimakrisen er et globalt problem, og der er brug for større udbredelse af nuværende og fremtidige danske klimaeffektive løsninger, hvis vi skal reducere verdens klimagasudledning.
- Derfor skal en klimalov netop baseres på partnerskab, koordination og internationalt udsyn, siger Anne Arhnung.
Fra klimaminister Dan Jørgensen (S) lød det i fredags i en pressemeddelelse:
- Vi får nu en bindende klimalov, som er en af verdens mest ambitiøse. Jeg ser loven som en afgørende vending i klimakampen – og et fantastisk afsæt til de kommende forhandlinger om en klimahandlingsplan, hvor de ambitiøse mål skal omsættes til konkret grøn handling, siger Dan Jørgensen.
Ministeren skal til årlig eksamen om 70 procent-målet
Klimaloven lovfæster 70 procent målet og forpligter den nuværende og fremtidige klimaministre til konkret handling. Handlepligten i loven sikrer, at den til enhver tid siddende klimaminister konstant holdes til ilden og ikke kan slække på indsatsen.
Klimarådet skal i starten af hvert år give en faglig vurdering af, om regeringen er på rette vej mod klimalovens mål. Samtidig skal klima-, energi- og forsyningsministeren senere på året fremlægge et klimaprogram,som bliver det helt centrale redskab for den løbende vurdering og justering af den danske klimaindsats.
Klimaministeren skal som afslutning på året stå skoleret til en klimaeksamen i Folketinget. Her skal Folketinget vurdere, om regeringen lever op til klimaloven, eller om den skal pålægges at handle yderligere. Folketinget er den endelige dommer over, om initiativerne er tilstrækkelige.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet