CAP-reform og de nye støtteregler fra 2023
Med vedtagelsen af CAP-reformen og de igangværende politiske forhandlinger om implementeringen i Danmark er det værd at holde øje med nogle fokuspunkter.
Jens Axel Kruchov, advokat og partner, Storm Advokatfirma.
Af Jens Axel Kruchov, advokat og partner, Storm Advokatfirma
Landbrugsreformen er udtryk for et politisk forlig om at ændre reglerne for hele EU, således at landbrugspolitikken afspejler den overordnede politiske linje om klimaansvarlighed og bæredygtighed, samtidigt med at forsyningssikkerhed for fødevareproduktionen opretholdes.
Reglerne er stadig under politisk behandling i EU, men forventes endeligt vedtaget i tredje kvartal i år, hvorefter der kan vedtages nationale bekendtgørelser og vejledninger.
På grund af den fortsatte forhandling er de følgende oplysninger om fokuspunkterne derfor kun vejledende.
Nye støttebegreber og beregninger
Der sker en omfattende ændring i de støtteregler, vi har anvendt til og med 2022. Støttereglerne vil nu fremgå af to søjler.
Søjle 1
I søjle 1 indføres en basisindkomstsstøtte (BISS). Den vil forventeligt svare til 72 procent eller cirka kroner 4,6 milliarder. Oven i dette er der nye regler og muligheder for støtte til særlige bioordninger, der også kaldes eco-schemes, med forventeligt kroner 1,2 milliarder. Endelig indeholder søjle 1 også støtteregler for koblet støtte til proteinafgrøder.
Søjle 2
Søjle 2 omfatter klima- og kvælstofrelaterede ordninger med i alt cirka 3,66 milliarder. Dette er tænkt anvendt til udtagning af lavbundsarealer, etablering af vådområder samt privat skovrejsning. Søjle 2 omfatter derudover miljø- og klimateknologi med cirka 685 millioner kroner samt Natura 2000 med 1,2 milliarder kroner og endelig landdistriktsudvikling med cirka 1,5 milliarder, herunder er omfattet 964 millioner kroner til unge landbrugere.
GLM-krav
De generelle regler om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) skærpes for i det hele taget at være støtteberettiget. Det drejer sig om disse 9 punkter:
1. Opretholdelse af permanente græsarealer
2. Beskyttelse af våd- og tørveområder
3. Forbud mod afbrænding af stubmarker
4. Bræmmer langs vandløb
5. Forhindre jorderosion (”Alpereglen”)
6. Plantedække i mest følsomme perioder
7. Afgrøderotation
8. 4 procent ikke produktive arealer
9. Beskyttelse af permanente græsarealer i miljøsårbare områder omfattet af Natura 2000
Vedrørende punkt 4 må det forventes, at de nuværende bræmmegrænser udvides fra 2 meter til 3 meter fra søer og vandhuller.
Forhandling om plantedække
Der pågår intense forhandlinger om rækkevidden af punkt 6, både i relation til den procentvise andel og hvad der kan være omfattet af definitionen af et plantedække. Danmark ønsker, at procentsatsen bliver 60 og EU-kommissionen ønsker en procentsats på 100.
Ikke produktive arealer
Vedrørende punkt 8 er der forhandling om, hvorvidt læhegn kan være omfattet, men dette vil sandsynligvis medføre, at sådanne hegn fremover fredes.
I Danmark er der ikke planlagt det forventede antal eco-schemes. Der er seks planer på tegnebrættet i modsætning til eksempelvis Holland, der har over det dobbelte.
Unge landbrugere
Unge landbrugere skal være særligt opmærksomme på de nye regler fra søjle 2 og de fortjener derfor en lidt dybere gennemgang.
Der forventes afsat kroner 193 millioner årligt. For at få støtten skal følgende betingelser være opfyldte:
• Ansøger må maksimalt være 40 år i ansøgningsåret
• Ansøger skal have en uddannelse fra en landbrugsskole eller lignende
• Ansøger skal have den betydende ejerandel/en plan for forøgelse af ejerandelen til at blive betydende
Der kan gives et etableringstilskud på 745.000 kroner, og det reduceres ved etablering på deltidsbedrifter.
En matematisk beregning viser, at der er midler til cirka 255 unge landbrugere årligt ved fuldtidsbedrifter.
Ansøgere i klemme
De nye regler vil helt naturligt have betydning for etableringstidspunktet for unge landbrugere. Der vil være ansøgere, der »kommer i klemme« i overgangen fra de nuværende støtteordninger til den nye ordning, men det er desværre en konsekvens, der politisk er ude af beslutningerne.
Der vil ligeledes være ansøgere, der venter på de nye reglers ikrafttræden og det vil – alt andet lige – påvirke den naturlige omsætning af bedrifter.
Jeg vil opfordre alle til at holde sig orienteret om udfaldet af forhandlingerne, og især hvordan og hvornår de danske regler vil træde i kraft.
- De generelle regler om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) skærpes for i det hele taget at være støtteberettiget
