Alt tyder på, at der fra den 1. juli 2024 indføres en ny lov, der kræver registrering af medarbejdernes reelle arbejdstid.
Den 1. juli 2024 forventes nye krav at træde i kraft, som medfører, at alle arbejdsgivere skal indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system til registrering af medarbejdernes faktiske arbejdstid. Det skal sikre, at medarbejderne selv kan tjekke, at deres arbejdstider holder sig inden for gældende lovgivning.
For de mange landmænd, der har ganske få medarbejdere, vil dette betyde ekstra administrative byrder. Jeg vil tro, at landmænd i almindelighed stoler på deres medarbejdere og derfor heller ikke fører kontrol med arbejdstiden ned til sidste minut. Det slutter 1. juli, hvis loven vedtages, hvad alt tyder på, fordi regeringspartierne har sikret et komfortabelt flertal.
Der har ikke i den gældende lovgivning været et generelt krav om registrering af lønmodtageres daglige arbejdstid, men på baggrund af en dom fra EU-Domstolen er medlemsstaterne forpligtet til at sikre en registrering af arbejdstid.
Det skal være muligt at fastslå om reglerne om den maksimale ugentlige arbejdstid overholdes, og om de fastsatte regler om hvileperioder overholdes.
Det drejer sig blandt andet om, at den gennemsnitlige arbejdstid inkl. overarbejde ikke må overstige 48 timer i løbet af en syvdagesperiode, og at de ansatte skal have et ugentligt fridøgn samt en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.
Mulighed for visse undtagelser
Man må selv afgøre, hvordan den daglige arbejdstid måles og registreres. Man bør derfor nøje overveje, om man kan nøjes med at notere arbejdstiden på et papirskema eller i et hjemmelavet system på PC’en – eller alternativt investere i et af de IT-systemer, der markedsføres fra alle sider i øjeblikket.
Det er den samlede daglige arbejdstid, som skal registreres. Det er ikke nødvendigt at registrere, hvilke arbejdsopgaver der udføres. Oplysningerne skal opbevares i fem år, og medarbejderne skal have adgang til deres egne oplysninger. Pas på at overholde alle regler om GDPR i den forbindelse.
Det interessante er at forsøge at fastslå, hvilke grupper af medarbejdere, der kan være undtaget fra kravet om tidsregistrering. Loven åbner mulighed for visse undtagelser, men der er desværre ikke meget hjælp at hente i lovens tekst og i lovforslaget.
Reglerne er EU-baseret, og da vi hos Sønderby Legal har særlig kompetence inden for EU-retten, vil vi iværksætte en dybere analyse af de nye regler, så vi kan rådgive vores klienter inden for landbruget om mulighederne for at blive undtaget fra disse nye administrative byrder.
Der vil være tale om helt individuelle vurderinger fra sag til sag, men hvis man er interesseret i at høre om mulighederne for at blive undtaget, så er vi som altid ikke længere væk end en kort mail eller et telefonopkald.