Alexander Dornwirth ad@effektivtlandbrug.dk
ad@effektivtlandbrug.dk
Læs mere fra Alexander Dornwirth

Hvad har egentlig betydning for vores livskvalitet? Hvor stor betydning har f.eks. vores lokalmiljø og vores relationer til andre mennesker? Og hvordan påvirker de fysiske omgivelser, vores hjem og nærhed til natur, hvordan vi selv vurderer vores livskvalitet?

Det er blot et lille udsnit af de spørgsmål, som den filantropiske forening Realdania har stillet til mere end 122.000 danskere.

Danskerne mangler motivation til at spise mindre kød


En af konklusionerne er, at sociale relationer er den vigtigste enkeltstående positive faktor i forhold til livskvalitet, mens ensomhed er den mest betydningsfulde negative faktor.

- Det bekræfter os i, at fællesskaber er vigtige. Vi skal derfor både passe på de mange fællesskaber, vi allerede har, og inspirere til nye fællesskaber. Vi håber, at undersøgelsen og bogens konklusioner kan bidrage til en mere kvalificeret samtale i samfundet om, hvordan vi kan øge livskvaliteten i Danmark, siger adm. direktør Jesper Nygård.

- Det er en vigtig konklusion, at alle relationer tæller. Nogle af dem kan være af løsere karakter og findes måske lige uden for døren - på villavejen, i opgangen, i baggården eller hos kioskdamen om hjørnet. Og derfor er den måde, vi indretter vores byer og boligområder på, ret afgørende for at få skabt de gode lokalmiljøer, byrum og fællesarealer, der kan sørge for, at mennesker mødes, siger analysechef i Realdania, Henrik Mahncke, der er hovedforfatter på bogen Vores Livskvalitet, baseret på undersøgelsen.

Mindste forskel

Undersøgelsen viser bl.a. at der er en stor lighed i livskvalitet i Danmark sammenlignet med andre lande. Mens den gennemsnitlige livskvalitet i landkommuner er 7,59, er det i storbykommuner 7,39 på en skala fra ét til ti. Den forskel er en af de mindste i verden.

Undersøgelsen viser også, at danskerne i gennemsnit vurderer deres livskvalitet til at være 7,51. Det er blandt de højeste i verden. Men modsat hvad man oplever i mange andre lande, er livskvaliteten i Danmark faldende.

Danmark er ifølge World Happiness Report 2024 det land i verden med den næsthøjeste livskvalitet, men den position er truet. Siden man begyndte med internationale målinger, er Danmarks livskvalitet faktisk faldet, og rangerer man i stedet landene efter, hvem der har haft den mest positive udvikling i livskvalitet over tid, så ligger Danmark kun nummer 105 i verden.

Fra Læsø til Albertslund

Det postnummer i Danmark, hvor man finder den højeste livskvalitet, er 8420 Knebel på Djursland. Her er den gennemsnitlige livskvalitet 8,35.

Ser man på landets 98 kommuner, er det Læsø Kommune, der med et gennemsnit på 7,95 har den højeste livskvalitet. Efter Læsø følger Hørsholm Kommune med 7,88 og Lemvig Kommune med 7,86. Den laveste placering er Albertslund Kommune med et gennemsnit på 7,24.

Undersøgelsen viser, at livskvaliteten er 0,39 højere for dem, der taler med naboer 3-5 gange om ugen, end for dem, der gør det 1-3 gange om måneden.

Den lette kontakt i dagligdagen med mennesker, vi ikke kender, har stor betydning for både vores livskvalitet og for vores tryghed. Ser man på, hvor i landet man oftest henvender sig til personer, man ikke kender, skal vi til 3770 Allinge, hvor 65 procent i løbet af den seneste uge har hilst på eller talt med en fremmed.

Tilfredshed med vores bolig forklarer cirka 20 procent af vores samlede livskvalitet. Særligt støj i boligen forringer danskernes livskvalitet.

I de fleste lande i verden er det de unge, som har den højeste livskvalitet. Men i Danmark er billedet anderledes. Her ser man, at livskvaliteten er lavest blandt de unge og stiger med alderen, indtil den topper for de 74-årige.

Om undersøgelsen

Den undersøgelse af livskvaliteten i Danmark, som Vores Livskvalitet formidler, er baseret på svar fra 122.000 voksne danskere, der har besvaret et spørgeskema udsendt via E-Boks af Danmarks Statistik. Deres svar er blevet sammenkørt med registerdata.

Danmark har rigtig gode forudsætninger for spørgeskemaundersøgelser. Ikke mindst gennem vores CPR-system, vores udbredte brug af Digital Post, vores meget detaljerede registerdata og en stor tillid i befolkningen til, at data håndteres korrekt. Derfor har undersøgelsen et meget stærkt empirisk grundlag, som er svært at matche i andre lande.

For at sikre repræsentativitet blandt befolkningsgrupper, der ikke bruger E-Boks, blev udvalgte segmenter, herunder ø-kommuner, kontaktet via telefoninterviews.

Spørgeskemaet blev oversat til engelsk og arabisk, og data er blevet behandlet i et lukket datarum og beriget med registerdata om helbred, økonomi og familierelationer.