Der er liv og glade dage i Lützhøfts Købmandsgaard, når påsken nærmer sig. Her er kyllingerne de absolutte hovedpersoner, og både børn og voksne inviteres til at mærke historiens vingesus og forårets komme med alle sanser.

Museumsinspektør Jakob Caspersen og hans kolleger har sammensat et program, hvor der både er plads til hygge, konkurrence og historisk fordybelse. Og alt sammen tager udgangspunkt i påskens – og forårets – måske mest ikoniske symbol: ægget.

- Hele vinteren, hvor hønsene satte æglægningen på pause, sukkede folk efter æg. Derfor fejrede man årets første af slagsen. Gårdmænd aflønnede simpelthen deres folk med æg, siger Jakob Caspersen i en pressemeddelelse.

Netop æggenes betydning i det gamle bondesamfund danner afsættet for aktiviteterne i købmandsgården, hvor man i bogstaveligste forstand kan få hænderne i hønsene – eller i hvert fald i deres dunede afkom.

- Høns og kyllinger er påskens superstjerner. Derfor hylder vi dem. Vi håber, at mange vil komme forbi og hilse på de nyklækkede kyllinger. Er man forsigtig kan man - under supervision - få lov at ae og nusse, siger museumsinspektøren.

Hønseklatter og rullende æg

Ud over muligheden for at nusse nyklækkede kyllinger byder købmandsgården også på mere sprælske aktiviteter.

Publikum kan dyste i ægtrilning – en konkurrence hvor det gælder om at få sit æg til at rulle længst. Og i gården kan man overvære et lidt mere uforudsigeligt spil: hønselortebingo.

- Hvor lander den næste hønselort? Den, der gætter, hvilket talfelt klatten dumper ned på, får en flot præmie, lover Jakob Caspersen.

Kombinationen af levende dyr og leg gør oplevelsen både sanselig og mindeværdig – og måske også lidt grænseoverskridende for de yngste, der for første gang møder høns og kyllinger helt tæt på.

Traditioner med papir og palet

I de kreative hjørner af købmandsgården er der også rig mulighed for at udfolde sig. Her kan børn og barnlige sjæle male æg med naturens egne farver, som for eksempel farveskaller fra rødløg, og der kan klippes gækkebreve efter gamle skabeloner.

- Gækkebrevet er en gammel dansk tradition med rødder i 1700-tallet. I købmandsgården kan du købe et kit med alt, du skal bruge til at lave et gækkebrev. Kopier et gammelt gækkevers, eller forfat dit eget på brevet, fortæller Jakob Caspersen.

Hvis fingrene er mere til leg end finmotorik, er der også tænkt på det. Påskeharen har været på spil og gemt farvede æg i købmandsgårdens krinkelkroge – klar til at blive fundet af nysgerrige børn på æggejagt.

Påskeguf med historisk twist

Ingen påske uden noget godt til ganen og lidt pynt til stuen. I den gamle købmandsbutik kan man finde gammeldags påskepynt, chokoladeæg og andre delikatesser, sirligt pakket ind i kræmmerhuse og afmålt på vægte med lodder – helt som man gjorde det for 100 år siden.

- Varerne vejer vi på en vægt med lodder - ligesom for 100 år siden. Selvfølgelig pakker vi dem også sirligt ind i vores hånddrejede kræmmerhuse af karduspapir, siger Jakob Caspersen.

Men det handler om mere end nostalgi og påskesjov. For museumsinspektøren handler det i sidste ende om at skabe forbindelse mellem fortid og nutid.

- I Lützhøfts Købmandsgaard gør vi traditionerne håndgribelige ved at lade gæsterne sanse og udleve dem. Ved at mærke, at vi er forbundet med tidligere generationer, forstår vi bedre vores egen plads i verden, forklarer han.

Lützhøfts Købmandsgaard slår dørene op for påskens aktiviteter i dagene op til helligdagene. Her er æg, gæk og klat til alle aldre.