Nitratudvaskningen bliver ikke mindre, fordi kvægundtagelsen ophører, lyder det fra L&F Kvæg.
- Hvis det bare gav mening at afskaffe kvægundtagelsen rent fagligt, var det måske til at leve med. Men det giver ingen mening, for der kommer ikke mindre gødning på marken af den grund, siger Christian Lund, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg til det seneste KvægNyt, efter regeringen for første gang i 22 år har valgt ikke at søge EU-Kommissionen om den såkaldte kvægundtagelse fra EU’s nitratdirektiv.
- Vi får bare en masse bøvl og omkostninger med at få husdyrgødningen fordelt på større arealer, mens der skal købes handelsgødning ind til at erstatte det, fortsætter formanden.
Formanden er meget skuffet over forløbet omkring undtagelsen og det meget korte varsel, der er givet.
- Der bør være en overgangsordning som i Holland eller en nedtrapning som i Irland. At miljøministeren ikke engang har villet drøfte muligheden for det, er ganske enkelt uforståeligt, understreger formanden, som også mener, at en overgangsordning ville have givet kvægbrugerne tid til at finde fornuftige løsninger i stedet for den urimeligt korte frist, de står med nu.
Selvfølgelig skal vi gøre noget for vandmiljøet, men lad os gøre det på et ordentligt og fagligt grundlag og ikke i form af virkningsløse tiltag
Christian Lund, formand, Landbrug & Fødevarer Kvæg
Indsats for vandmiljøet skal være fagligt funderet
- Selvfølgelig skal vi gøre noget for vandmiljøet, men lad os gøre det på et ordentligt og fagligt grundlag og ikke i form af virkningsløse tiltag, mener Christian Lund.
Den politiske beslutning møder heller ikke megen forståelse hos sektordirektør Ida Storm.
- I virkeligheden er kvægundtagelsen bygget på nogle af de principper, som vi arbejder for mere af i fremtidens kvælstofregulering – fokus på sammenhæng mellem udvaskning af kvælstof og det, der foregår på marken.
Ved at leve op til særlige krav på dyrkningsfladen med blandt andet græsdække og efterafgrøder, har undtagelsesbedrifterne kunnet udnytte mere af gyllen fra køerne lokalt, uden at det har medført en merudvaskning.
- Derfor er det ganske uforståeligt at afvise netop den form for regulering, som vi forsøger at arbejde hen imod, siger Ida Storm.
Omkostninger inddrages i grøn trepart
Eneste lyspunkt, ifølge L&F Kvæg, er, at regeringen anerkender, at afskaffelse af undtagelsen har omkostninger for de kvægbrugere, der med kort varsel skal lave om i deres mark- og gødningsplaner. De omkostninger vil skulle ses i sammenhæng med kommende beslutninger i grøn trepart.
- Det skal vi selvfølgelig holde regeringen fast på i grøn trepart, siger Christian Lund.
- Hvis det bare gav mening at afskaffe kvægundtagelsen rent fagligt, var det måske til at leve med. Men det giver ingen mening, for der kommer ikke mindre gødning på marken af den grund, siger Christian Lund, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg. Arkivfoto: Line Brusgaard
Overvej type 2-korrektion
Hvert år udarbejdes et normsæt for mængden af næringsstoffer i husdyrgødningen. Hvis du har en formodning om, at din bedrift ligger under dette normsæt, for eksempel fordi der er sparet på fosfor og protein i fodringen, kan det være relevant at lave en såkaldt type 2-korrektion, og dermed få mulighed for at udbringe en større mængde gylle pr. harmoniareal.
Og netop muligheden for en type 2-korrektion kan være vejen frem for de kvægbrug, der tidligere har benyttet sig af kvægundtagelsen, lyder det fra specialkonsulent Henrik Martinussen, Seges Innovation i det seneste KvægNyt.
- De bedrifter, der indtil nu har benyttet sig af kvægundtagelsen, skal fra næste planperiode (2024/2025), altså efter 1. august, foretage sig et eller andet. De kan købe jord, sætte køer ud, afsætte mere gylle til biogas eller til andre bedrifter – og afhængig af hvor husdyrtæt et område de befinder sig i, så skal gyllen måske transporteres over store afstande, da der er godt fyldt op mange steder i Jylland – eller også skal de overveje at fodre på lidt en anden måde, end de plejer, og skrue ned for fosfor og protein, opsummerer Henrik Martinussen.
For at komme i betragtning til en type 2-korrektion skal man, når man indberetter til Landbrugsindberetningen, dokumentere en lavere udledning af fosfor og kvælstof end normtallene. Det gør man, ifølge Henrik Martinussen, ved at foretage fire årlige foderkontroller og desuden få lavet grovfoderanalyser, der viser, at bedriften fodrer med mindre fosfor og protein end normen.
Stop af kvægundtagelsen øger stort pres på arealerne
Det kommer til at gøre ondt