Vaccination af udegående dyr – særligt på lavbundsarealer – og økologiske dyr, der ikke har mulighed for at komme på stald, er ifølge dyrlæge den bedste løsning for at mindske risikoen for smitte med bluetongue.
Bluetongue spreder sig med lynets hast – og ifølge Helle Slot, der er dyrlæge og praksisejer i Thy samt formand for kvægdyrlægerne i Dyrlægeforeningen, har de første besætninger, som er blevet testet positive for bluetongue, det tilfælles, at dyrene er på græs.
- Det er derude, vi ser smitten, fortæller hun.
Det er derfor også det, hun har in mente, når hun rådgiver landmænd om, hvorvidt de skal vaccinere eller ej.
- Når mine landmænd spørger mig, svarer jeg, at ved dyr på græs vil jeg overveje vaccination. Og særligt hvis de er et sted, hvor det er vådt, og der er godt med læ. Altså det er jo typisk sådan et sted, hvor der er myg, forklarer hun og tilføjer:
- Og særligt dyr på naturarealer vil jeg i hvert fald overveje at få vaccineret.
Hun uddyber, at hun især ville vælge at få vaccineret får, fordi der er en høj dødelighed.
Tag snakken med dyrlægen
Helle Slot har en generel holdning til, at hun synes, at man er nødt til at diskutere bluetongue-situationen med sin dyrlæge i forhold til, hvor man er, og hvad man er for en landmand, og hvilken risiko man har lyst til at løbe og så videre.
- Men erfaringerne fra Holland er, at det bedste er at have dyrene på stald. Det er det mest sikre. Der er selvfølgelig også steder, hvor de bliver smittet på stald, men det er der, det har givet færreste problemer, fortæller hun og fortsætter:
- Hvis man kan tage dyrene på stald – og det kan man jo for eksempel ikke i økologiske besætninger – så er man nødt til at vælge noget andet.
Fluemiddel er ikke en god løsning
En dyregruppe Helle Slot mener, at det vil give rigtig god mening at vaccinere, er derfor de økologiske dyr.
- Dem vil jeg i hvert fald overveje at få vaccineret. Hvis man ikke har mulighed for at tage dem ind, understreger hun og tilføjer:
- Mitterne er jo aktive i skumringen, hen over natten og til morgenen. Hvis man har mulighed for at tage dem ind der, så kommer det jo an på den enkelte situation, hvilken risiko, man vil løbe og så videre.
Har man for eksempel kvier til at afgræsse lavbundsarealer, hvor der er godt med læ, er det en situation, hvor Helle Slot især ville overveje at få kvierne vaccineret.
- Og jeg vil på ingen måde anbefale at begynde at anvende fluerepellenter til at bekæmpe mitter, slår hun fast og fortsætter:
- Fordi når man putter sådan nogle fluemidler på, så putter man dem på ryggen. Og så går det via huden ned på brystet, så koncentrationen nede på maven bliver ikke særlig god. Og det er nede på maven og yveret, at mitterne sætter sig.
Hun forklarer, at der er omfattende litteratur, både fra Holland og Australien, der siger, at effekten er minimal.
- Så det er ikke en vej at gå og tro, at man kan give en masse fluemiddel og dermed hindre smitte, konkluderer hun.
Helle Slot peger endvidere på, at australske undersøgelser viser, at det har makseffekt i 10 dage mod mitter.
- Hvis man nu hver 10. dag skal putte sådan noget gift på dyrene, så kommer der et enormt selektionspres, som kan have negative konsekvenser sidenhen, hvor vi lige pludselig ikke har noget, der virker mod fluer længere, uddyber hun og tilføjer:
- Normalt giver man det cirka hver anden måned, hvis man skal give et fluemiddel. Men hvis man skal give det hver 10. dag, så bliver det meget mere gift, man får på dyrene og får selekteret fluerne. Så det er absolut ikke en vej, jeg vil anbefale.