Fokus på sandseparering: - Stjernholm- og Mavasol-anlæg virker

- Et af de mest veldokumenterede virkemidler til at reducere klimabelastningen er at køre husdyrgødning til biogasanlæg.

Sådan indledte miljø- og strategirådgiver Carsten Aarup fra Agillix en temadag om sandseparering til kvægstalde.

- Men hvis der er sand i gyllen, så er der ikke nogen biogasanlæg, der vil modtage gyllen.

Derfor var over 80 mennesker mødt op for at blive klogere på sandseparering til kvægstalde ved et arrangement i Messecenter Vesthimmerland, som Agillix og Seges Innovation stod bag.

Genbrugssand er en god historie

Rasmus Kjeldsmark Nielsen fra Byggeri & Teknik var første indlægsholder. Han har interesseret sig for sand i omkring 20 år, og slog fast, at sand er det bedste til køerne, noget de færreste er i tvivl om. Men selvom køerne trives godt i sandet, er sandet ikke uden udfordringer.

- Det sand, vi har til rådighed, får vi svære og svære ved at finde. Med et sandseparations-anlæg genbruger vi en ressource, som allerede er knap. En historie, som også er god i medierne. Samtidig får vi en CO2-besparelse og selvfølgelig, så får vi adgang til biogas, som er den helt store gulerod her, sagde Rasmus Kjeldsmark Nielsen og forklarede, at det i høj grad også handler om »license to produce«.

Derfor blev der snakket om sandseparation, hvor man skiller kostandet fra gyllen, genbruger sandet i sengebåsene og leverer gyllen til biogas.

Sand er ikke bare sand

Danmark har tradition for at anvende meget fint sand i sengebåsene. Mest fordi det er nemmere at håndtere i vores almindelige gyllesystemer. Kigger man på sandseparationsanlæggene, har det lettere ved at separere, hvis sandet er knap så fint, men det er en balancegang, vurderer Rasmus Kjeldsmark Nielsen, som opfordrede deltagerne til at tage rundt i kvægstalde og se, hvordan forskellige sandkornsstørrelser fungerer i andre stalde og hvad man selv kan leve med.

- Vi skal derhen, hvor sandindholdet i gyllen efter separering ikke må være højere, end den er i gylle fra besætninger uden sand, slog Rasmus Kjeldsmark Nielsen fast.

Og det er der lige pt. to anlæg i Danmark, som kan efterleve. Det danske firma Stjernholm og den amerikanske producent DairyTech, som sælger Mavasol-anlæg gennem Agri Teknik herhjemme.

Samler mange års erfaring

De første sandseparationsanlæg i verden har været i drift i 25 år. Herhjemme var det Stjernholm, som opsatte det første anlæg i 2009. I dag, mange års erfaringer rigere, har de fem anlæg i Danmark og yderligere et på vej.

Mavasol har ni anlæg i Danmark og solgt yderligere fem, som sættes i drift inden for det næste halve år.

Ude i verden har den amerikanske producent langt over 200 anlæg, mens Stjernholm har 10 anlæg i USA og har solgt seks anlæg mere, som inden længe sættes i drift. Herudover er det yderligere en spiller, MC Lanahan, som primært leverer udstyr til mineindustrien, og er kæmpestore på sandseparering. Alligevel betegnes de af Rasmus Kjeldsmark Nielsen som mindre attraktiv på det danske marked.

To anlæg på det danske marked

Rasmus Kjeldsmark Nielsen slog fast, at både anlægget fra Stjernholm og Mavasol virker. Der er forskellige fordele ved begge, men hvilket man vælger, er meget individuelt.

Rasmus Kjeldsmark Nielsen forklarede, at Stjernholms basis-setup som standard kan tage 500-600 køer og er ret enkelt at udbygge til at kunne tage et par tusinde køer, hvis man har brug for det. Anlægget fra Mavasol er som udgangspunkt lavet til at kunne tage 1.000 køer, men kræver lidt mere økonomi at bygge om til at kunne tage 1.500 eller 2.000 køer.

Omkostninger til vand, strøm og mandetimer vurderer Rasmus Kjeldsmark Nielsen groft sagt som ens.

Separationsprocenten, altså hvor meget sand, der kan genbruges, foreskriver Mavasol til mellem 85-97 procent.

- De tal jeg har set, der ligger man fra 90 til 93 procent. Det er den del sand, man får tilbage, forklarer Rasmus Kjeldsmark Nielsen og siger, at Stjernholm ligger en my højere.

- De kan tage lidt mere, omkring 95, 96, 97 procent.

Et individuelt valg

Et anlæg fra Stjernholm er dyrere end et fra Mavasol.

- Og kigger vi på vedligehold, må vi også bare erkende, at så ligger Stjernholm højere. En af årsagerne, tror jeg, er, at det er et anlæg, hvor gyllen er under tryk, fordi man pumper gyllen ind i anlægget. Der er cykloner, flowmålere og så videre. Der er flere ting, der kan bevæge sig, samt gylle under tryk, og det vil give, tror jeg, større vedligehold, sagde Rasmus Kjeldsmark Nielsen.

Kigger man på driften vurderer Rasmus Kjeldsmark Nielsen, at merprisen for Stjernholms flere flowmålere og sensorer, kan gøre, at de har lidt mere styr på, hvad der kører rundt i anlægget.

- Kommer der nogle uregelmæssigheder, er min fornemmelse, at de har lidt nemmere ved at tilpasse sig, eller tage højde for, hvis der sker et eller andet, forklarede Rasmus Kjeldsmark Nielsen, som vurderer at et Mavasol-anlæg derfor er lidt mere følsomt, hvis der sker et eller andet med gyllen, for eksempel hvis man glemmer at lukke for et vandkar natten over.

Begge anlæg har berettigelse

Rasmus Kjeldsmark Nielsen slog fast, at begge anlæg har sin berettigelse på det danske marked.

- Der er fordele ved den ene og der er fordele ved den andet. Hvilket anlæg er så det optimale, det får i ikke mig til at stå og sige, for der er forskellige bedrifter, forskellige bedriftsstørrelser til hver sit anlæg.

- Så begge anlæg har sin berettigelse, men på hver sin ejendom, slog Rasmus Kjeldsmark Nielsen fast og konstaterede, at begge anlæg kører fint, men at driften afhænger af, hvad det er man putter ind i dem.

- Det sand vi har til rådighed, får vi svære og svære ved at finde. Med et sandseparations-anlæg genbruger vi en ressource, som allerede er knap. En historie, som også er god i medierne. Samtidig får vi en CO2-besparelse og selvfølgelig, så får vi adgang til biogas, som er den helt store gulerod her.

Rasmus Kjeldsmark Nielsen, Byggeri & Teknik