Sidste år samlede Kvægkongressen omkring 2.200 deltagere i Herning Kongrescenter.

Forleden måtte kvægbrugerne på grund af coronarestriktioner nøjes med at samles foran egne computerskærme til L&F Kvægs årsmøde, mens de faglige indlæg, der normalt følger formandens beretning, bliver fordelt hen over året som webinarer og forhåbninger om i hvert fald én fysisk temadag med fokus kalve.

Der var tilmeldt 1.365 deltagere til årsmødet.

Selvom årsmødet foregik hver for sig, indledte formand Christian Lund og sektordirektør Ida Storm med at lægge vægt på fællesskabet i den danske kvægklynge.

- Heldigvis har vi et stærkt fællesskab i kvægbruget. Det har vi tradition for, konstaterede Christian Lund.

- Jeg føler en kæmpe stolthed over at være en del af en klynge, hvor vi hele tiden er i stand til at tilpasse og udvikle os. Vi arbejder for at udvikle systemer og løse problemstillinger, og jeg er stolt, når vi lykkes med at påvirke til ændringer, lød det fra formanden.

Benovet over data

For Ida Storm er en af de ting, der kendetegner sammenholdet i kvægklyngen, de store mængder fælles data, der bliver samlet fra de danske bedrifter.

- I udlandet er mange benovede over al den data, vi har samlet ét sted. Det er grundlaget for det avlsarbejde, der har givet dansk kvæg et kvalitetsstempel på det internationale marked, mens det også er stærkt medvirkende til, at der er tillid til dansk mælk og kød som produkter af høj kvalitet, lød det fra Ida Storm, der også ser data som afgørende for at komme nutidens klimafokus i møde.

Til det formål bliver der i øjeblikket arbejdet på højtryk på at udvikle Landbrugets Klimaværktøj, der skal give det fulde overblik over bedriftens klimaftryk.

- Klimaværktøjet skal gøre det usynlige synligt og favne hele bedriften – altså ikke kun mælkedelen. Målet er, at alle bedrifter i 2023 kender deres klimaaftryk, og ikke mindst, at alle i værdikæden regner på samme måde, forklarede direktøren, der regner med at sende en prototype at klimaværktøjet i aktion senere i marts måned, mens det endelige værktøj ventes i drift sidst på året.

En af de ting, der blandt arbejdes hårdt på, er at få kulstofopbygningen i jorden med i ligningen.

- Vi er meget i dialog med forskerne om at få sat de rigtige tal på den del, fordi vi ved, at kulstofopbygningen i en græsmark er større end i korn. Selvom der er en kulstofopbygning, skal det dog siges, at det ikke er det, der kommer til at vende op og ned på klimaregnskabet i mælkeproduktionen, så længe vi har en metanbelastning som nu, konstaterede hun.

Flyt fokus fra ko til metan

Derfor bliver der også arbejdet hårdt på løsninger, der skal få koen ud af rollen som klimadebattens »sorte får«.

- Det er vigtigt, at vi får flyttet fokus fra koen til metan. For det kan vi gøre noget ved, fastslog hun.

Her kan fodertilsætningsstoffer være en del af løsningen. Blandt andet bliver det såkaldte »Stof X« lige nu testet på Aarhus Universitet, Foulum, mens stoffet Bovaer – også kendt som 3-NOP – forventes godkendt til brug i EU i løbet af 2021.

- En stor udfordring lige nu er dog, at ingen kender prisen på produkterne, tilføjede Ida Storm, der også fortalte om afprøvninger med rapsfrø i 10 besætninger, der har reduceret metanudledningen med 6-8 procent.

Mens der bliver arbejdet og regnet på biologiske og teknologiske løsninger til reduktion og opsamling af metan, skal man ikke glemme de små skridt med mere jordnære løsninger i dagligdagen, tilføjede Christian Lund.

- Som mange kolleger gør vi meget for at undgå spild på min bedrift. Jeg leverer til et biogasanlæg, og jeg arbejder hele tiden på at have en høj effektivitet i mark og stald. Og så skal man heller ikke glemme de små ting, vi har lært af vores forældre: sluk lyset og luk for vandet. Det handler om at holde styr på sit eget penalhus, fastslog formanden.

Udover fællesskab, dataudveksling og metanfokus rundede Christian Lund og Ida Storm blandt andet slagtekalvepræmien, antibiotikaforbrug, midlertidigt udbetalingsstop fra moderniseringspuljen, grovfoderøkonomi, klimakreditter og digitale muligheder til bedre virksomhedsoverblik, mens Christian Lund også glædede sig over en kontinuerligt faldende fremstillingspris hos mælkeproducenterne.

Kvæg