Arla: Anderledes ko-springe-dag

Økodag har siden 2005 givet flere hundrede tusinde danskere anledning til at besøge økologiske Arla-gårde rundt om i Danmark for at opleve de forårskuldrede øko-køer springe ud på græsset. I år har corona-restriktioner dog sat en stopper for den traditionelle fejring.

Men køerne skal selvfølgelig stadig på græs, og Arlas økologiske landmænd ser frem til at se køerne hoppe i forårssolen den 18. april. Nysgerrige kan følge med i begivenheden hjemmefra ved computeren, hvor Arla vil livestreame på sociale medier fra udvalgte steder.

- Det er lidt ærgerligt, at vi ikke kan få gæster i år. For det plejer at være rigtig hyggeligt, så jeg glæder mig til, at vi igen kan holde Økodag på normal vis, siger Søren Madsen, der driver en af Sjællands største økogårde – med 700 økologiske jerseykøer, 900 økologiske ungdyr og endnu 100 økologiske malkekøer på vej – ved Salsbjerggård i Lundby tæt på Vordingborg. 

- Køerne er helt oppe at køre på Økodag, og de giver virkelig udtryk for, at det her bare er fedt. De spæner rundt i tyve minutter, så æder de lidt, og så farer de afsted igen. Det er en fest – også for os på gården. Og selvfølgelig for de 4-6000 gæster, vi plejer at have på dagen, siger Arla-landmanden.  


 

Læs også

Senere første slæt bør ikke gå ud over kvaliteten
Nyt koncept: Kvier kan blive til rødt oksekød
Thise Mejeri låner en million kroner af forbrugerne
»Stevnskalven« på vej: Nyt tiltag skal vende tab til en god forretning
Potentiale i mælk fra gamle kvægracer
Seks slæt – bedst økonomi for økologer