Arlas andelshavere har i flere årtier arbejdet på at skabe en mere bæredygtig mælkeproduktion ved blandt andet at arbejde med grønne alternativer på deres gårde, så som cirkulær mælkeproduktion, vedvarende energi, biodiversitet og nu også klimatjek.

I alt har 7.986 gårde i syv euro-pæiske lande gennemført et klimatjek i Arlas nye standardiserede værktøj til opgørelse af CO2e-aftryk, og data bekræfter, at gårdene er blandt de mest klimaeffektive i verden.

- Vi har foretaget store investeringer i udvikling og implementering af en solid model til måling af klimapåvirkningen fra mælkeproduktion. Det unikke datasæt, som Arlas andelshavere nu har skabt, viser tydeligt, hvilke tiltag der vil reducere vores udledning endnu mere i løbet af de næste ti år. Vi vil bruge denne viden til at øge hastigheden på vores CO2-reduktioner, og vi vil dele vores indsigt og resultater med vores interessenter, så de kan være med til at gennemføre en effektiv omstilling af hele branchen. Det vil skabe enorm værdi for os alle, siger bestyrelsesformand i Arla Foods Jan Toft Nørgaard.

Datasættet bekræfter, at Arla-landmænd er blandt de mest klimaeffektive mælkeproducenter i verden med gennemsnitligt 1,15 kg CO2 pr. kilo mælk, inklusive lavbundsjorde.

Den relativt lave gennemsnitlige CO2e-udledning fra Arlas mælkeproduktion på gårdniveau er et resultat af forbedringer foretaget af andelsselskabets landmænd de seneste 30 år. I løbet af de næste ti år er målet at tredoble hastigheden af reduktionerne for at nå Arlas videnskabeligt baserede mål om en CO2-udledning på 30 procent pr. kilo mælk fra 2015 til 2030 og netto-nuludledning i 2050.

- For et år siden offentliggjorde vi en rapport for Arla, havde til formål ikke blot at faktatjekke, men også at bruge eksisterende viden til at skabe en mere bæredygtig mejeriindustri for fremtiden. Det er bestemt meget opmuntrende nu at se Arla tage initiativ til at fortsætte det arbejde med bæredygtighed i centrum og udvikle værktøjer til at måle deres klimapåvirkning. Initiativer som dette er inspirerende eksempler for mejeriindustrien, siger Céline Charveriat, administrerende direktør i Den uafhængige tænketank for bæredygtighed, Institute for Environmental Policy (IEEP)

Datasættet fra Klimatjek viser, at fem overordnede tiltag vil kunne understøtte CO2-reduktioner for mælkeproduktionen på alle typer Arla-gårde og påvirke de områder, der gør den største forskel i forhold til CO2-udledningen fra den enkelte gård. De fem tiltag er: Bedre fodereffektivitet, hvilket forbedrer mælkeydelse, præcisionsfodring, hvilket reducerer overskydende protein i foderrationer, et sundt og langt liv for koen, hvilket forbedrer mælkeydelsen, præcis gødningsstyring, hvilket reducerer kvælstofoverskuddet fra foderproduktionen samt bedre forvaltning af arealanvendelse, hvilket sikrer bedre høstudbytte

De fem overordnede tiltag er målrettet alle Arla-gårde i Storbritannien, Sverige, Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Luxembourg uanset deres størrelse, geografi, kvægrace eller landskabs-forhold.
 

Nyt værktøj

- Datasættet viser, at alle typer gårde kan opnå håndgribelige resultater ved at optimere, hvordan vi driver vores gårde på disse fem områder. Det er en stor hjælp i forhold til, hvordan vi fremover kan reducere vores CO2-udledning og også i forhold til fremtidige investeringer på gårdene, der vil bidrage til, at vi når vores ambitiøse klimamål, siger Jan Toft Nørgaard.

Fra juni 2021 får Arla-landmænd også adgang til et nyt digitalt værktøj, hvor de kan følge deres egne fremskridt og bruge datasættet til at sammenligne sig med andre Arla-gårde samt lære af dem, der klarer sig rigtig godt. Datasættet viser, at de Arla-landmænd, der klarer sig bedst, er i stand til at producere et kilo mælk med en CO2-udledning på gårdniveau, der ligger et godt stykke under 0,9 kg CO2.

Der er stadig indvirkninger fra mælkeproduktionen, som ikke er fuldt videnskabeligt afdækket. Et eksempel er kulstoflagring, der kan være et potentielt positivt tiltag til at formindske klimaforandringer, ikke mindst for mælkeproducenter med store græsarealer. Arla deltager i et samarbejde med bl.a. FrieslandCampina, Fonterra, Mars, McDonalds og Nestlé om at udvikle internationalt anerkendte og globalt vedtagne retningslinjer for beregning af kulstoflagring i mejerisektoren, og når disse er på plads, er målet at indarbejde måling af kulstoflagring i Klimatjek.

Samlet set er antallet af malkekøer på Arlas centrale europæiske markeder faldet med mellem 50 og 80 procent siden 1950 samtidig med, at produktionen er holdt på et stabilt niveau med et betydeligt lavere CO2e-udledning pr. kilo mælk. Det har været muligt på grund af bedre dyrevelfærd, en mere effektiv styring af gårdene samt nye teknologier.

Kvæg