Varmestress kostede ydelse i ni måneder
Simon Berends har kæmpet en lang kamp for at få sine 940 køer tilbage på ret kurs efter sidste års varme august. Nu er han endelig i mål, og har gjort sit for at sikre, at det ikke sker igen.
Varmen i august måned sidste år var hård for mange kvægbesætninger. Simon Berends’ gård, Vestermark, ved Thisted var ingen undtagelse, og det viste sig at blive en hård kamp at komme tilbage på ret køl efter varmeknækket.
- Mange køer faldt så meget i ydelse, at det var katastrofalt. Især de senlakterende køer var rigtig langt nede, og det har taget ni måneder at få gennemsnitsydelsen op igen, fortalte kvægrådgiver Rasmus Bygum Krarup fra D&K Gruppen, som forleden havde inviteret til staldgangsmøde på Vestermark, hvor et af temaerne var varmestress.
Perioden med varmestressede køer har sat sit tydelige præg på besætningen, der tæller 940 årskøer. Således er gennemsnitydelsen de sidste 12 måneder 586 kg EKM mindre pr. ko end året før.
Flere årsager
Der er flere grunde til, at Vestermark blev ekstra hårdt ramt af sensommervarmen, fortalte dyrlæge Mirjam Steffensen, Kvægdyrlægerne Kronborg.
- En faktor har været, at der blev skiftet driftsleder 1. juni. Sådan et skifte betyder nogle gange, at den afgående driftsleder måske ikke interesserer sig helt så meget for tingene i den sidste måneds tid. Samtidig tager det tid for en ny driftsleder at sætte sig ind i tingene. Det betød blandt andet, at der ikke blev slagtet særlig mange dyr. Det giver et øget antal dyr og altså mindre plads i stalden. Samtidig begyndte temperaturen så at stige – og mens vi mennesker synes, det er dejligt, når der bliver lidt varmere, skal temperaturen ikke være særlig høj, før en ko begynder at blive varmestresset, fortalte hun.
Gamle madrasser
Mens belægningsgraden steg, fik det også indflydelse, at der stadig var hængepartier fra overtagelsen i oktober 2017, hvor bedriften forinden var blevet drevet af banken i 14 måneder.
- Bankfolk er dygtige til mange ting, men drift af kvægbrug er ikke en af dem, konstaterede Rasmus Bygum Krarup.
I forhold til varmen blev de udtjente madrasser i en af staldbygningerne en af de større udfordringer.
- De nye madrasser var rent faktisk købt ind, men først planlagt til at blive lagt i løbet af efteråret, da der var mange andre ting på to-do-listen, fortalte Mirjam Steffensen, der så klart bedst trivsel i afdelingen for nykælvere, hvor der var sand i båsene og hvor man havde holdt belægningsgraden nede. I afdelingen med dybstrøelse, ville de helst ikke ligge ned, på grund af varmen, mens de i stalden med gamle madrasser også stod meget op – både på grund af varme og den høje belægningsgrad.
- En varmestresset ko har dårligere immunforsvar, og i de dårlige madrasser var der masser af bakterier. Det var ikke bakterier, køerne ikke havde mødt før, men på grund af deres svækkede immunforsvar gav det et stort udbrud af klebsiella, som betød at køerne i det store hele faldt med 1.000 kg mælk, fortalte dyrlægen, der gerne ville have haft sendt flere dyr til slagtning i perioden, men måtte se dem blive i stalden på grund af manglende kapacitet på slagteriet.
Styr på tingene
Mens man endelig er tilbage på et ønskeligt ydelsesniveau, er køerne på Vestermark også kommet fint igennem årets første varme dage.
Madrasserne er skiftet ud og belægningsgraden tilpasset – både via slagtning og udendørs folde til goldkøerne - mens der også er kommet ventilatorer op i staldene.
- Efter et svært år, skulle der gerne være styr på tingene nu. Men historien her viser bare, hvor vigtigt det er at have fokus på de ting, der kan minimere risikoen for varmestress, og at selv en stor og veldrevet ejendom kan blive hårdt ramt, konstaterede hun.
Dyrlæge Mirjam Steffensen, Kvægdyrlægerne Kronborg, ser Vestermark som eksempel på, at varmestress også kan give store udfordringer på store og veldrevne ejendomme.
Den rigtige ventilation
På Vestermark ved Thisted er der efter sidste års udfordringer med varmestressede køer, blevet sat rotor-ventilatorer op i alle stalde.
Ventilatorerne kan både blæse og suge, så de i samspil med gardinerne i staldsiderne sørger for rette temperatur.
- Det kan godt være, man siger, at der altid blæser i Thy, men der er altså også varme og stille dage, hvor luften ikke flytter sig nok ved bare at rulle gardinerne ned, konstaterede Mirjam Steffensen, dyrlæge hos Kvægdyrlægerne Kronborg.
Hun kunne dog ikke komme med nogen universalløsning i forhold til ventilation hos de fremmødte landmænd ved D&K Gruppens staldgangsmøde i Thy.
- Det er vigtigt at få skabt noget aktivitet, så man får flyttet luften rundt i stalden, men løsningen kommer også meget an på, hvad der er muligt i staldsystemet – og ikke mindst, hvad man vil opnå. En rotor, der både kan suge og blæse, er ikke en mulighed i en lavloftet stald, mens en kasseventilator også vil være en billigere løsning. Til gengæld har man ikke samme mulighed for at regulere temperaturen, hvis man kun har et system, der kan blæse luften hen over foderbordet, forklarede hun og blev suppleret af kvægrådgiver Rasmus Bygum Krarup, D&K Gruppen.
- Målet er ikke at få træk igennem stalden, men at få bevægelse i luften og dirigere den ud gennem kip, sagde han.
Når ventilationssystemet så er valgt og installeret, er det vigtigt, at man selv prøver sig frem og finder ud af, hvordan systemet fungerer optimalt i sin stald.
- Systemerne bliver ofte indstillet til at gå i gang ved 12 grader. Men man må ikke bare gå ud fra, at firmaet, der sætter det op, indstiller det, som det fungerer bedst i den enkelte stald. Men bliver nødt til selv at prøve sig frem, fastslog Mirjam Steffensen.
Der er kommet ventilatorer op, som i samspil med gardinerne i siderne giver bedre mulighed for at regulere temperaturen i staldene.
En gård at være stolt af
Da hollandske Simon Berends i efteråret 2017 solgte sin maskinstation i hjemlandet og købte kvægbedriften Vestermark ved Thisted, vidste han godt, at der skulle arbejdes hårdt for at få bedriften tilbage på ret kurs efter at være blevet drevet af banken i 14 måneder. Han havde dog håbet, at han ville komme i mål lidt hurtigere end de små fire år, det nu har taget.
- Der har været et par bump på vejen – blandt andet i forhold til græshøsten i 2019 og problemer med varmestress sidste år – men nu er vi endelig ved at være, hvor vi havde håbet på med en gård, som jeg virkelig synes, der er grund til at være stolt af, fortæller mælkeproducenten, der har 940 køer i stalden og driver 670 hektar jord.
Simon Berends har dog på ingen måde tænkt sig at læne sig tilbage og smide træskoene op på sofabordet bare fordi igen går i den rigtige retning.
- Nu er køerne på rette vej. Det skulle gerne bane vej for, at vi kan gå op til tre malkninger i løbet af efteråret eller vinteren, fortæller mælkeproducenten, der med tiden også håber at kunne øge antallet af køer endnu mere.
- På et tidspunkt vil jeg gerne bygge en stald mere. Det vil passe perfekt i forhold til de nuværende rammer, men det er ikke let at få tilladelse, konstaterer han.
